Anne Nielsdatter

  Notater:

Børnene fra Højstrup Gård fortalte:

Anne Nielsen var den ældste datter på Langesminde og hun var så god en lærling under moderens vejledning, at hun blev denne meget lig og da livet formede sig, så de begge måtte styre gården, fordi mændene var meget fraværende, træder ligheden også der frem.
Hendes mand, Johannes Feldthusen, var to vintre på Kolds Højskole, og han hørte jævnlig Birkedal i Ryslinge.
I vinteren 1854 havde Johannes Feldthusen's morbroder forpagtet Oure Præstegårdsjord og her blev den 18-årige Johannes Feldthusen driftsleder og medinteressent indtil foråret 1861, da Johannes Feldthusen selv blev forpagteren.
De to holdt bryllup den 22. marts 1861, og de begyndte i den meget lille forpagterbolig, hvor de boede i 4 år.
De købte gården i Høve ved Skelskør i foråret 1865 og overtog den 1. august samme år. Her var meget at bringe i lave, før det blev den veldrevne gård, vi kender, men de to ville og kunne tage fat, og frugterne kom i deres kurv.
Sønnen Niels Christian blev som lille syg og mistede derved sit syn. Derved øgedes Anne Feldthusen's arbejde, da et blindt barn trænger til megen pleje, opsyn og kærlighed.
Sønnen Herluf Johannes blev født i 1882, men også her blev moderens gerning stor, da han var døvstum, og hertil kom, at Johannes Feldthusen var meget borte fra hjemmet. Han var således midt i et valgmøde, da Niels Christian blev syg og døde i 1884.
Johannes Feldthusen kom i sognerådet i 1866, og han var i en periode formand. I 1872 kom han politisk i forgrunden, og han blev valgt den 25. april 1876 og flere gange senere. Det var så hård en kamptid, at historien bærer vidner derom langt frem over.
Johannes Feldthusen blev valgt ind i Sorø Amtsråd i 1880, og da den hårde politiske strid også nåede herind, hvor Johannes Feldthusen var bøndernes fører, gik det så vidt, at han under en skolesags behandling nægtede at udføre en ordre og blev hensat i Rude Arrest. Det kan tilføjes, at Scavenius, Basnæs, der var Højres fører, engang sagde: "Vi har Magten og skal nok vide at bruge den."
Feldthusen var ikke egentlig veltalende, men han gik så helt op i kampen for den lige ret for jorddrot og arbejder, for rig og fattig, så jo hårdere modstand des varmere stred han, og hans ord blev varme af hans overbevisnings ild.
Han var medlem af Sorø Amtsråd indtil 1910, da han sagde stop.
Da Alberti sveg alles tillid i 1908, blev Feldthusen atter ramt hårdt som en af de sjællandske bønder, der var støtte for Bondestandens Sparekassen. Men han var en af de første og ivrigste for at bringe oprejsning efter ulykken. Han deltog som ordfører i møder over hele øen, skrev i bladene og forhandlede med Regeringen, særlig dens leder Klaus Berntsen, og alle steder var det med et forbløffende "gå på mod", og næppe nogen kaptajn har været gladere, når skibet er reddet, end Feldthusen var, da Sparekassen blev reddet.
Det var derfor naturligt, at han blev dens første formand og var det, til han nægtede fortsættelse i 1915, og den 8. juni samme år blev han fejret ved en Fest i Studenterforeningens Festsal lige efter generalforsamlingen i Sparekassen. Her blev Johannes Feldthusen hyldet i taler og sang, for nu kunne alle se, han havde ret i sin tro på Sparekassen. Og tiden siden har vist, at grunden var så god, så Sparekassen nu er blandt landets største og et levende minde over hans virke.
Anne og Johannes Feldthusen holdt deres guldbryllup den 22. marts 1911 under jævne, men store forhold. Amtmanden kom med Ridderkorset, Ole Hansen, Bringstrup, med bøndernes tak for trofast arbejde i kampens tid, og jævne folks ord og sang lød, så Feldthusen syntes, det var en skøn dag, og han sluttede sin takketale med at sige: "Dernæst må det være mig tilladt at holde tale for min hustru, for det vil jeg betro eder alle, at har vi end haft megen modgang og svig tilsammen, ikke mindst med vor ældste søn, der et år gammel fik hjernebetændelse, og da han så blev rask og skulle slå sine øjne op, var han blind. Han levede, til han blev 20 år, og var os til grumme stor velsignelse, men ingen aner, hvad min Kone gik igennem i disse år. Tit var hun ene hjemme mange dage ad gangen, og også senere kom der kamp og modgang. Men jeg siger hende tak for trofast støtte under det alt sammen. Og når jeg færdedes så meget derude, var fristelsen for mig til at blive en forfinet bondemand, men hun skal have tak for jævnheden i hjemmet, den hjalp mig til at overvinde fristelsen derudefra. Hvem råder her i dette Hus? Der har vel været grund til trætte, men vi har aldrig fundet rede derpå, da vi hver især hævder, den anden råder."

Anne blev gift med Johannes Feldthusen, søn af Christian Dideriksen Feldthusen og Marie Petronelle Clausdatter Møller, den 22 Mar. 1861 i Oure Kirke. (Johannes Feldthusen blev født den 13 Jan. 1836 i Bjerreby Taasinge, døde den 21 Feb. 1917 i Høve Sjælland og blev begravet den 27 Feb. 1917 i Høve Frimenighedskirke.)