Olave Marie Lange

  Notater:

Af socialrådgiver Kirsten Lange

Da Eleonora Christine bliver gift med Christian Kallager, er det ikke det første bryllup på Rødkilde. Tre år før, i 1766, er søsteren Olave Marie blevet gift.

I hendes barndom er der på egnen en degn, Mogens "Degn" Berg. Han har en stor børneflok på 5 drenge og 2 piger. Han er fattig, og da han dør, efterlader han sig gæld. Men "enken lovede at give hver af sine sønner 6 Rdl. 4 M. og hver af sine døtre en seng med sengeklæder, og da det var dygtige børn, hjalp de sig selv godt frem i livet".

Allerede fem år før faderens død rejser sønnen Hans Berg i en alder af et par og tyve til St. Croix - den ene af de dansk-vestindiske øer, hvortil Danmark på den tid tvangsforflytter negre fra de danske besiddelser i Guinea, gør dem til slaver og lader dem trælle i sukkerplantagerne til betydelig økonomisk gevinst for de danske kredse, som er implicerede i trekant-ruten Guinea-Vestindien-København. Der er både eventyr og risiko at hente for en ung mand. Eventyr i form af magt, ære og penge, risiko i form af den særlige sygdom "klimatfeberen", som mange danske bukker under for såvel i Guinea som i Vestindien.

Hans Berg driver indbringende kommissionshandel og bliver tilmed gift med en rig enke efter en kirurg og plantageejer Grundell. Efter kun et års ægteskab bliver han imidlertid enkemand, og efter endnu et par år derude vender han hjem til Sydfyn.

Da han rejste ud, var Olave et barn på 10 år, der næppe værdigede den fattige degnesøn et blik. Da han nu kommer hjem, velhavende og med eventyr omkring sig, er hun blevet en ung pige.

De bliver forlovet, og der holdes bryllup i maj 1766. Olave er da knapt 20 og Hans er 32.

De nygifte flytter til herregården Skovsbo ved Kerteminde, som Hans køber for 71.000 Rdl., muligvis med økonomisk støtte fra Olave's velhavende far.

Der er velstand til huse, og titel af justitsråd får Hans også. To år efter brylluppet får de deres første barn, Jens Magnus, og godt et år senere datteren Maren. Efter yderligere fem år får de det tredie og sidste barn, Christian Frederik.

Da Olave er 50, bliver hun enke. Hans bliver begravet i Rynkeby, hvor der i kirkeskibets ydermur findes en mindesten over ham. Olave er da så velstående, at hun otte år senere kan stifte et hospital, dvs en plejestiftelse, i Rynkeby. Hun får enkesæde i Odense, og dér dør hun 68 år gammel. Hun bliver begravet i Rynkeby, hvor de tre børn med ægtefæller og seksten børnebørn følger hende til graven. På mindestenen står:

De indgik Ægteskab sammen d.9.May 1766. Gudsfrygt og Dyd prydede deres Vandel. Medmenneskers Agtelse og Kierlighed ledsagede dem til Graven. Og huslig Lyksalighed, saa sjelden at finde og saa let at erhverve, tabte i dem et Mønster. Livet adskiller, Døden forener.

Ved Olave's død har den ældste søn, Jens Magnus, allerede overtaget Skovsbo. Da han er 26, gifter han sig med den 18-årige Johanne Francisca von Westen, som er præstedatter. Først efter 16 års ægteskab får de deres første barn, og da Jens Magnus dør 56 år gammel, bliver hans kone alene med tre børn på 14, 13 og 7 år. Hun fører Skovsbo videre, indtil sønnen Hans Christian bliver voksen, gennemfører et juridisk studium og overtager godset. For ham går det så trist, at hans første kone dør kun 20 år gammel, og at han selv dør 40 år gammel, da hans anden kone venter deres eneste barn. Hvad der bliver af hans unge kone - hun er kun 21 år -og den lille pige, der bliver født et par måneder efter hans død, vides ikke. Ejheller vides, hvem der så overtager Skovsbo. Hans søstre gør det i hvert fald ikke. Søsteren Christiane bliver gift med en overlærer i Odense, og søsteren Erica gifter sig med en byfoged i Helsingør.

Olave og Hans Berg's andet barn, Maren, bliver gift med en godsejer de Juel, som tillige er kammerherre og oberst. De får tre døtre og en søn - og tolv børne-børn. Den ene af pigerne bliver gift Wedell-Wedells-borg, den anden Bonnevie og den tredie Holck, og når både deres og sønnens børn kommer til, svirrer det med baroner og baronesser og kammerjunkere med supplerende løjtnant- og ritmester-titler. Der forekommer en del indgifteri, og de, der kommer "udefra", hedder oftest noget med "de" og "von". Og al den fornemhed er blandt andre den fattige degn i Vester Skerninge ophavsmand til.

Olave og Hans Berg's tredie barn, Christian Frederik, bliver godsejer på Skjoldemose, som han køber, da han er 24 år gammel. Skjoldemose ligger ikke så langt fra Rødkilde, og (som også omtalt i denne beretnings 3. del), kommer familierne på de to godser meget sammen. Denne tilknytning afspejler sig også deri, at Christian Frederik ejer Vester Skerninge kirke og sælger den til præsten Christian Bredsdorff, hvis familie også har tæt tilknytning til familien på Rødkilde.

Samme år som Christian Frederik køber Skjoldemose, gifter han sig med den to år yngre Elisabeth Esmith von Hensler, hvis forældre - ligesom hans egen far - har været på St. Croix.

Man kan læse om Christian Frederik Berg, at "med stor Dygtighed og Energi udførte han her med usvækket Kraft i et langt og lykkeligt Liv et mægtigt Kulturarbejde; hvorved han vandt sig et berømt Navn som en ualmindelig dygtig Landmand og Foregangsmand på Landbrugets Område".

Sammesteds kan specielt om hans kone Elisabeth læses: "Skjoldemose blev med hende som Husfrue et ualmindeligt skønt og lykkeligt Hjem; det unge Ægtepar blev elsket og agtet på Egnen, og deres Gerning lykkedes. De gav deres mange Børn en fortrinlig Opdragelse og Uddannelse; Sønnerne blev dygtige Mænd og Døtrene blev dygtige Kvinder, der tillige var berømte for deres Skønhed og sunde naturlige Dannelse".

Tretten børn får de. I begyndelsen en om året, senere med lidt længere intervaller. For overblikkets skyld vil børnene blive nummereret i det følgende.

1. Olave Marie bliver gift med Thomas Hermann Lange, som er fuldmægtig i "finanskollegiet" og muligvis er en fjern slægtning. Når vi i dag kan finde et familiegravsted på Frederiksberg kirkegårds 1. afdeling, er det Thomas Hermann, fire af deres fem børn og flere af deres efterkommere der er begravet dér. Den første var deres søn, som døde 25 år gammel i 1851, den næste var Thomas Hermann selv 87 år gammel. Senest er i 1965 begravet tandlæge Oluf Lange og i 1966 pensionist Thor Hensler Lange, begge 85 år.

2. Hans Vilhelm foreligger der ikke andre oplysninger om, end at han dør 52 år gammel.

3. Clare Marie Christiane kendes endnu mindre. Hun er kun omtalt et enkelt sted i det kildemateriale, der har kunnet findes, og det kan formodes, at hun dør som barn.

4. Christian Frederik bliver skovrider på baroniet Holstenshus. Med sin kone Maren Kirstine Følster, skipperdatter fra Faaborg, får han syv børn, hvoraf en datter bliver gift med en læge i Ringe og en anden med en toldkontrollør.

5. Jens Rudolph Johannes bliver præst i Dannemare og Tillitse. Efter et barnløst ægteskab bliver han gift med den 18 år yngre Karen Catharine Engel fra Nakskov og får med hende elleve børn.

6. Tønne Carl Emil bliver gårdejer i nærheden af Kolding og får fire børn med sin kone Dorthea Rasmine (kaldet Mine) Lange, som kommer fra en anden Lange-familie. I det lange løb går det dem åbenbart ikke så godt. Som omtalt i 3. del har Lange-familien på Ødstedgaard ondt af Mine, når Tønne prøver at låne penge hos dem.

7. Betty bliver 23 år gammel gift med digteren, senere universitetprofessor Poul Martin Møller. De træffer hinanden via hans søster, som er gift med en søn af pastor Bredsdorff i Vester Skerninge. Efter beskrivelsen er Betty overordentlig smuk, men noget humørsvingende. De får tre sønner og har et lykkeligt ægteskab, så længe det varer. For Betty dør kun 30 år gammel af en lungelidelse, da den mindste af drengene er et år. Det vides ikke, hvem der tager sig af de tre børn, da også deres far dør fire år senere. Måske træder bedsteforældrene på Skjoldemose eller nogen af Betty's mange søskende til.

8. Vilhelmine bliver gift med Frederik Gabriel Paulsen og bliver dermed gårdejerkone på Kerteminde-egnen. Også hun er noget skrøbelig, for ganske vist føder hun fem børn. men dør allerede 38 år gammel, da det yngste barn er 3.

9. Johanne Caroline finder sin mand indenfor familiens kreds, idet hun gifter sig med sin halvfætter, Johan Theodor Petersen, søn af hendes fars kusine Maren Gedske. Han er gårdejer på Løgismose. De får seks børn, hvoraf en datter er døvstum. En anden datter bliver gift med en gårdejer Krohn. Men selvom hun får tre børn, der hedder Johan, Johanne og Peter, så er det ikke den Johan Krohn, der har skrevet "Peters Jul". Det havde ellers været så hyggeligt.

10. Margrethe Sørine er tvilling med Johanne Caroline. Også hun finder sin mand indenfor familien, idet hun bliver gift med sin fars fætter, Erik Harding Lange på Rødkilde, som er tretten år ældre end hun. Om dem og deres seks børn kan læses meget mere i denne beretnings 3. del. Margrethe Sørine er ligesom et par af sine søstre noget svagelig. Hun dør 49 år gammel, antagelig af tuberkulose.

11. Gustav er også svagelig, men hvad han fejler, er svært at vide. Han er beskrevet som så tyk, at han i flere år ikke har kunnet gå, men må køres i "rullevogn". Han er særlig glad for at blive kørt til et bestemt parti af skoven ved Skjoldemose, som så bliver kaldt "Gustavs vildtskov". Han bliver knapt 18 år.

12. Julius emigrerer til Nordamerika, hvor han bliver "mechanicus". Han gifter sig derovre og får en søn, som bliver opkaldt efter sin fynske farfar.

13. Amalie Louise Augusta bliver gift med sognepræst på Strynø Diderik Nicolay Blicher Glahn, med hvem hun får otte børn.

Den "store gamle dame", Olave, har fra sit enkesæde i Odense kunnet glæde sig over at se sine tre børn anbragt på hver sit store gods, og det har vel glædet de mange børnebørn, når de har haft bedstemor på besøg. 16 børnebørn har hun, da hun dør i 1814.

Men trods de mange børn er der ingen til at føre Skjoldemose videre. Det går noget tilbage for Christian Frederik i hans seneste år, og han beslutter sig til at bortforpagte. Han og Elisabeth flytter til København, hvor hun dør i marts 1851 og han et halvt år efter.

Olave blev gift med Hans Mogensen Berg, søn af Mogens Henriksen Bjerg Basmarch og Margrethe Sophie Andersdatter. (Hans Mogensen Berg blev født i 1734 og døde den 19 Jan. 1796 i Skovsbo Rynkeby.)