Eleonora Christine Lange

  Notater:

Af socialrådgiver Kirsten Lange

I 1769 bliver der holdt stort bryllup på Rødkilde. Husets ældste datter, den nu 25-årige Eleonora Christine bliver gift med den fem år ældre Christian Kallager, godsejersøn fra Juelskov.

Brudens mor er, som vi ved, forlængst død. Men faster Margaretha er der og kan tage sig af brudedragt og udstyr.

Som nygift bliver Eleonora Christine godsejerfrue først på Rugballegaard og kort efter på Meilgaard i Randers amt, og året efter fødes deres eneste barn, datteren Maren.

Det viser sig, at Christian Kallager er en ekcentrisk person, som det i det lange løb ikke er til at holde ud at være gift med. I august 1786 skriver Eleonora Christine's bror Christian, som da bor i Jylland, til "Höyædle og Velbyrdige Allerhöystærede Hierte Papa", altså til far Jens på Rødkilde, at hans søster er kommet til ham sammen med sin datter. Hun vil ikke tilbage til sin mand, og brevet giver en dramatisk beskrivelse af, hvordan Kallager skælder ud, kommer i slags-mål, skyder vildt omkring sig, jager sine folk på porten, slæber sin unge datter med på værthuse, efterstræber kvinder, foretager vilde økonomiske dispositioner. Christian, som i brevet underskriver sig "Lydig Søn C. Lange", anmoder faderen om at sørge for, at Eleonora Christine bliver skilt, og at Kallager bliver umyndiggjort.

Begge dele gennemføres. Selvom hun allerede har forladt ham i 1786, bliver de dog først formelt separeret i 1790. I 1792 bliver Kallager af højesteret dømt til forvaring, da han har skudt en politibetjent. Og i 1813 dør han som sindssyg på Ingerslevgaard, som vel er en institution af en art.

Forhåbentlig har Eleonora Christine det fredeligt i de 16 år, fra hun forlader sin mand, til hun selv dør i 1802, 58 år gammel. Måske er hun vendt hjem til Rødkilde. Det vides ikke.

Datteren, Maren Kallager, har ikke ladet sig afskrække fra ægteskab, selvom hun har oplevet meget drøjt, indtil hun som 16 årig har fulgt moderen ud af det umulige samliv med faderen. Hun gifter sig med den 12 år ældre marineofficer Frederik Carl Ludvig Harboe og får tre børn med ham.

Under bombardementet af København i 1801 er hendes mand chef for blokskibet "Sjælland" på Københavns red. Hun har da en 5-årig datter, Eleonore Christine, og har god grund til at frygte sin mands skæbne. Vi kan fore-stille os hendes glæde og lettelse, da han kommer velbeholden hjem.

Året efter krigsbegivenhederne fødes deres andet barn, Frederik Carl Christian, og to år senere det tredie, Elisabeth Charlotte.

41 år gammel bliver Maren enke. Børnene er da knapt 15, 7 og 5 år. Hun har antagelig pension efter manden og kan i hvert fald holde sønnen til teologiske studier. Hun bliver 75 år, men hvordan hendes mange-årige enkestand forløber, vides ikke. Det vides heller ikke, hvordan tilværelsen kommer til at forme sig for de to døtre - kun ved vi, at Elisabeth Charlotte dør allerede 49 år gammel.

Sønnen, Frederik Carl Christian Harboe, bliver præst i Fjaltring og Trans. Han har først et kortvarigt, barnløst ægteskab med Nicoline Louise Kirstine Lethin, som dør ung. Derefter bliver han gift med præstedatteren Marie Kirstine Krarup, som er 24 år yngre end han, og med hvem han får ikke mindre end ti børn - seks drenge og fire piger. Tre af drengene dør som små. Af de andre bliver Frederik Carl Ludvig og Nicolaj Mathias præster ligesom faderen og morfaderen, mens Christen Noe bliver fabrikant i København.

Af pigerne bliver Louise Mathilde Marie gift med en lærer, Ingvar Aasted, mens Eleonora Christine Charlotte og Marie Lucie Alexandra selv bliver lærere. Den yngste, Christiane Nielsine Susanne Mathilde, bliver gift med Georg Klingsey. Om dem vides ikke andet, end at deres datter Ebba bliver gift med sin fætter Knud, søn af Christen Noe Harboe.

Man kan vist roligt gå ud fra, at Maren ikke i sit voksne liv har haft forbindelse med sin far og heller ikke har fortalt sine børn så meget om hans mærkværdigheder. Men moderen har nået at opleve sit første barnebarn. Selv bliver Maren som nævnt 75 år og har flere børnebørn, inden hun dør i 1845.

Eleonora blev gift med Christian Kallager, søn af Johan Nicolai Kallager og Dorthea Eckleff. (Christian Kallager blev født i 1740, døde den 26 Jan. 1813 i Ingerslevgaard Estruplund og blev begravet den 10 Feb. 1813 i Estruplund kirke.)