Ole Tønder Lange

  Notater:

Af socialrådgiver Kirsten Lange


Ole er den ældste af sønnerne på Rødkilde.

Da den sidste af de to søstre bliver gift i 1769, er han 20, og hans to yngre brødre er 19 og 15. De er alle tre godt i gang med at deltage i driften af det store gods, som far Jens i 1768 har forøget med køb af det nærliggende Flintholm. De bliver også delagtige i de stridigheder mellem herremand og bonde, som for alvor bryder ud, da regeringen i 1768 vil have bøndernes forhold belyst. Allerede i 1769 sker det, at Ole sammen med faderen slår løs på opsætsige bønder.

Måske bliver Ole som den ældste "udstationeret" på Flintholm sammen med faster Margaretha og er tilstede, da hun dør dér i 1770. Da faderen i 1775 yderligere køber det nærliggende Løjtved, kommer broderen Johan indtil videre til at bo dér.

Yngste bror Christian har allerede i nogen tid været forpagter på godset Holckenhavn, da han i 1781 køber Eskjær i Salling. Året efter gifter både Christian og Johan sig med et halvt års mellemrum. Christian i Jylland, Johan på Løjtved, som han da køber af faderen.

Ole er således den sidste, der stadig er under faderens domæne. Men i 1784 køber han godset Bratskov i Jylland, og året efter gifter han sig 36 år gammel med den 19-årige Ingeborg Cathrine Wilsbech - en godsejer-datter, hvis far ejer tre hovedgårde på Børglum-egnen.

Det er skrevet om Ole, at han på Bratskov "udøvede en virksomhed, som blev af stor betydning ikke blot fo r gården, men for hele egnen, thi dens karakter ændredes væsentligt ved hans omfattende arbejder".

Bratskov er en herregård i Brovst, Jammerbugt Kommune (historisk Brovst Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt). Bygningen indeholder i dag et historisk museum med bl.a. en stor samling af stenredskaber fra stenalderen fra fundsted i Brovst. Der er desuden kulturhus i hovedbygningen.
Hovedbygningen er opført ca. 1550 og fredet. Nordre sidelænge er fra 1700-tallet og søndre sidelænge fra ca. 1820. En voldgrav findes stadig på den østlige side med en lille bro over.

Han køber tillige godset Oxholm og fem andre gårde, han bliver generalkrigskommissær og justitsråd.

Foruden sine stor landejendomme ejer han i en periode Kastrup Fajancefabrik, hvis prægtige produkter i vore dage er i høj kurs i antikvitetshandelen og er smukt repræsenteret på vore museer. Han opretter endvidere i sit sidste leveår Ølandsfabrikken - en mindre, men også yderst anset fajancefabrik.

Det vides ikke, om Ole har noget at gøre med den kunstneriske side af produktionen, eller om der for hans vedkommende alene er tale om økonomiske dispositioner. Men har han, som i høj grad har forstand på landbrug, ikke også forstand på kunst, så bidrager han i hvert fald med sine investeringer til, at denne kunst bliver produceret.

På Kgs. Nytorv, som på den tid er under genopbygning, erhverver han en ejendom på hjørnet af Ny Adelgade, nabo til hotel d'Angleterre. Efter de øvrige beboeres konferensråd- og lignende titler at dømme er det et hus med fine herskabslejligheder, som de antagelig selv har en af.

Yderst velstående er han altså. Men hans ægteskab forbliver barnløst. Bortset fra, hvad det betyder for ham og hans kone, er der således ingen arvinger til at overtage de betydelige værdier.

Ole dør 65 år gammel. Ingeborg er da kun 48. Om hun fører ejendomsbesiddelserne videre, vides ikke, men en velstående enke er hun. Måske bor hun på Kgs. Nytorv. Hun dør i en alder af 74, og åbenbart sørger hendes advokat godt for sig selv, da han administrerer hendes testamente.

Ole blev gift med Ingeborg Cathrine Wilsbech. (Ingeborg Cathrine Wilsbech blev født den 15 Feb. 1766 og døde den 24 Apr. 1840.)