Hans Knudsen Mule Hintzon

  Notater:

Historien om en drengeskole

Borgerslægten Mule kan dateres tilbage til omkring år 1330, hvor Knud Mule var Odenses borgmester. Efter ham blev sønnen Hans Mule borgmester. Han blev adlet af Christopher af Bayern i 1444. I de følgende 200 år var der endnu 4 borgmestre og en rådmand af slægten.

Den næstsidste af disse borgmestre var Hans Mule (1522-1602), herre af Nislevgård og en af byens rigeste mænd. Det er ham, hvis mindetavle sidder på æresvæggen i Odense Rådhus. Den ældste søn hed Jens Mule. Han testamenterede 1.000 rdl. til latinskolen og de fattige. En anden af hans sønner var Niels, hvis sønnesønssøn var den Rasmus Mule (1649-1720), som blev Mulerskolernes første legatstifter.

En tredie søn af Hans Mule var Jørgen Mule, den sidste borgmester Mule. Af hans børn kan nævnes Hans Mule og Mogens Mule. Hans Mule blev assessor i Højesteret, medlem af kammerkollegiet og økonom ved Københavns Universitet. Ved sin død testamenterede han 1.000 rdl. til de fattige i København og 700 rdl. til Odense Katedralskole. Han døde i 1669. Hans billede hænger på Katedralskolen i Odense.
Mulerslægtens våben

Mogens Mule havde to børn, Erik Mule og Anne Mule, og det er foruden Rasmus Mule de to andre legatstiftere.

Den ældste legatstifter, Rasmus Mule, var krigssekretær og kongelig würtembergsk kammerråd, og som den ordensmand, han var, gjorde han sit testamente i tide. Han testamenterede bl.a. 3.000 rdl. "ad pios usus" (til gudeligt brug). Det blev Erik Mule, der som executor testamenti skulle udforme de tanker nærmere, og han bestemte på grundlag af samtaler med Rasmus Mule, der var død i 1720, at pengene skulle bruges til oprettelse og drift af skoler.

Udover skolen ved Sct. Knuds kirke, skulle der være 3 skoler: en mere i Sct. Knuds sogn, en i Sct. Hans sogn og en i Frue sogn.

Den 7. juni 1720 kommer den endelige konfirmation af legatfundatsen, og fra den dag må mulerskolernes eksistens regnes. Skolerne optog Erik Mule så meget, at han i januar 1740 testamenterede 4 gårde til skolerne. Den 26. juli samme år følger søsteren Anne Mule hans eksempel og testamenterer 3 gårde til skolerne.

Fæsteafgiften fra disse gårde skulle fordeles med en trediedel til hver skole og uddeles til lærere og børn.

Erik Mule døde 1751 og blev begravet på Sct. Knuds kirkegård ud for latinskolen. i 1753 døde Anne Mule, og så fik kollegiet endnu 42 rdl. landsgilde at uddele. I 1756 var legatkapitalen oppe på 9.700 rdl.

I 1758 var renteindtægten af legatet 424 rdl. 3 mark. Indtægten fra gårdene var 109 rdl. Når man fratrak udgifter til løn m.m. på 353 rdl. var der til rest 160 rdl. 3 mark. I udgifter til løn m.m. var der indeholdt 20 rdl. til børnene i hver skole, og man besluttede af uddele disse sammen med de 160 rdl. 3 mark således, at man ved hver skole iklædte 5 drenge og 5 piger fra top til tå. Senere måtte man dog indskrænke antallet, og i årene 1773-86, da biskop Rasmus regerede med legatet, synes uddeling ikke at have fundet sted. Fra 1787 uddeltes midlerne hvert år i form af en særlig kjoledragt til 3 drenge og 3 piger ved hver skole.
Skolen ved Frue Kirke
Skolen ved Frue Kirke

Skolerne holdt til i små bygninger på sognenes kirkegårde. Den bedste var vel den, som sognepræst Haven havde skænket på Vor Frue kirkegård. Den ligger der endnu og bærer stadig Mulervåbenet. Skolen i Sct. Knuds sogn ophørte i 1809, og skolen ved Sct. Hans kirke var så ringe, at klokkeren holdt skole i sin egen gård. Da han blev gammel, holdt den også op, og så var der kun skolen ved Frue Kirke tilbage.

Kapitalen var vokset på grund af indfæstningspenge m.m., men ved statsbankerotten i 1813 table man 1.640 rdl. Der var imidlertid 11.782 rdl. tilbage, og kapitalen blev stadig øget, da man kun havde een skole i gang.

I 1814 kom skoleanordningen og med den en skolekommission for Odense Købstad. I 1831 enedes skolekommissionen og kollegiet om at købe kammerråd Opitius's gård, Overgade 66, i stedet for at foretage ombygning af skolen ved Sct. Hans kirke. Kollegiet bidrog med 2.000 rbd. sølv og 125 rbd. sedler. Til gengæld skulle den øverste etage i bygningen betragtes som den 3. skole.

Samtidig blev fundatsen ændret, så lærerudnævnelser og tilsyn med undervisningen gik ind under skolekommissionen, men det kateketiske kollegium blev bevaret og bestyrede legatet. Renten af kapitalen gik ind til skolevæsenet, men landgildepengene kom fremdeles børnene til gode og blev stadig anvendt til klædningsstykker. Ved samme lejlighed blev der opsat marmortavler med stifternes navne til minde om legatstifterne. Tavlerne findes nu på skolen i Vollsmose, Odense.

I 1858 ophørte skolen på Frue kirkegaard, da bygningen skulle bruges til ligkapel. Kort tid efter trådte stiftsprovst Anders Knudsen Damgaard ind i kollegiet, og han foreslog, at man skulle sælge gårdene. I 1871 fik man ved minister A. F. Kriegers indsats tilladelse til at sælge Amagergården til fæsteren. I de følgende år solgte man de 5 gårde til fæsterne. Den sidste gård blev afhændet i 1889.

Stiftsprovst Damgaard foreslog, at den kommunale betalingsskole for drenge skulle nedlægges, og at byen og legatet i forening skulle ombygge skolegården i Overgade 66 og der indrette en Mulernes Legatskole, en drengeskole, der kunne være en hjælp for forældre, der ikke var i stand til at betale fuldt ud for en videregående undervisning. Byen og legatet skulle hver eje halvparten af skolen. Man byggede en ny skolebygning ud mod Pjentedamsgade, og den gamle bygning blev indrettet til lærerboliger. Der skulle være en overlærer med akademisk dannelse og fire lærere. Udover en beskeden løn fik de 2 favne brænde hver.

Fra 1879 til 1920 blev skolen ledet af overlærer Th. Hertel. Allerede i 1876 havde skolen fået tilladelse til at afholde den lille præliminæreksamen. Denne eksamen blev ophævet i 1881, og skolen gik over til Almindelig Forberedelseseksamen, populært kaldet præliminæreksamen.

Elevantallet øgedes stærkt, og skolen blev snart for lille. Da byen samtidig manglede plads i kommuneskolerne og godt kunne bruge den gamle skolebygning, enedes man om at opføre en ny skole: Mulernes Legatskole på Hunderupvej. Skolen fik 12 klasseværelser og særlokaler til naturfag og sang samt gymnastikhus og bolig til overlæreren. Den samlede udgift for alle 3 bygninger var 112.800 kr. Legatet bidrog med det halve af den gamle skoles værdi, 26.000 kr. Indvielse af skolen fandt sted den 2. november 1893.

Skolen gik over til mellem- og realskoleordningen efter Almenskoleloven af 1903. I adskillige år var byens eneste realskole for drenge. Det ændredes, da et stærkt pres på mellemskolen gjorde det nødvendigt af oprette mellemskolerækker ved byens andre skoler.

Presset blev særlig stærkt efter skoleloven 1937. Odense byråd havde allerede i 1935 vedtaget at ophæve Mulernes Legatskoles underklasser, så der blev plads til en tredje mellemskolerække.

Indtil 1944 havde skolen og navnlig dens lærere haft en meget selvstændig stilling, men nu gik den helt ind under det kommunale skolevæsen, og overlæreren blev skoleinspektør. Legatordningen blev ændret, så hele renteudbyttet blev uddelt som legater, hvoraf skolen fik rådighed over renten af de 26.000 kr., der stod i bygningen, medens resten af legatet kunne søges af alle skoleelever i Odense.

Fra 1958 kunne Mulernes Legatskole kun få elever fra kommuneskolerne efter dispensation. I 1968 blev skolen gymnasium og flyttede til nye bygninger i Vollsmose, Odense.
Mulernes Legatskoles segl

Jeg er selv gammel mulerdreng, idet jeg har taget mellem- og realeksamen på Mulernes Legatskole i årene 1954 til 1959. Jeg føler stadig meget for min gamle skole, som har givet mig så utroligt meget.

Til venstre ses Mulernes Legatskoles segl i 1950erne. I den inderste ring ses mulervåbenet fra ca. 1679. Hans Mules efterkommere nåede aldrig fast stade blandt den egentlige, godsbesiddende adel, men alligevel blev slægtens hovedlinie altid anset for adelig, og højesteretsassessor Willum Mule fik da også den 15. juni 1679 stadfæstelse på slægtens adelsbrev - og ved samme lejlighed våbenet forbedret.

Litteraturhenvisning:

Alfred Thierlein: Mulernes Legatskole 1874-1974
Alfred Thierlein: Mulernes Legatskole 1720-1970
Alfred Thierlein: Mulernes Legatskole på Hunderupvej 1893-1968

Mulernes Legatskole har selv nogle hjemmesider:

Mulernes Gymnasium
Mulernes Legatskoles historie
Begravet Gråbrødre Odense.
Gravsten senere flyttet til Vor Frue Odense.

Hans blev gift med Edele Mikkelsdatter, datter af Mikkel og Ukendt, i 1468. (Edele Mikkelsdatter blev født i 1395 i Odense, døde før 1468 i Odense og blev begravet i Gråbrødre Kirke Odense.)