Vitus Jonasssen Bering

  Notater:

Vitus Jonassen Bering (august 1681 - 19. december 1741) var en dansk søfarer. Født og opvokset i Horsens.
Han blev i 1703 hvervet til Peter den Stores flåde og deltog med hæder i Den store nordiske krig. Efter krigen ønskede zaren at udforske og kortlægge Ruslands østlige egne og finde ud af, om der var en landfast forbindelse mellem Sibirien og Nordamerika, og Vitus Bering blev udnævnt til leder af Den 1. Kamtjatka-ekspedition, der drog af sted i 1725.
I 1728 påviste ekspeditionen, at der var et stræde mellem de to kontinenter, som senere er blevet opkaldt efter ham: Beringstrædet, men man fik ikke Amerika i sigte.
I 1733 drog han ud på Den 2. Kamtjatka-ekspedition for at udforske og kortlægge Sibiriens ishavskyst. Denne gang nåede Bering Alaska, men blev tvunget tilbage i 1741 på grund af knappe forsyninger og skørbug blandt ekspeditionens medlemmer. Berings skib måtte opgives, og besætningen gik i land på en ubeboet ø. Næsten halvdelen af besætningen, herunder Vitus Bering selv, omkom.
Vitus Bering fik flere ting opkaldt efter sig: Beringshavet, Beringgletsjeren, Beringlandtangen, Beringstrædet og Bering Ø.
Hans grav blev i 1991 fundet af danske arkæologer.
Vitus Jonassen Bering var en slægtning til latindigteren Vitus Bering (1617-1675). Til gengæld var storkonspiratoren Magnus Bering Beringskjold ikke i familie med de to Vitus'er.
[redigér]Kilder

N. Kingo Jacobsen & Else Vedel (red.), Vitus Bering 1741-1991, C.A. Reitzel, 1993. ISBN 87-7421-807-7.
Josef Petersen, Søfareren Vitus Bering, Hagerup, 1941.1.