Jens Jørgensen

  Notater:

Søn af gårdmand Jørgen Jensen og Abelone Marie Mogensdatter.
Møllebygger Niels Hansen fortæller i sine erindringer: "Da de to år var gået, skiftede jeg plads og kom til at tjene hos Jens Jørgensen, som var gift med Jørgen Rasmussens og Anne Ovesdatters Maren. Jens Jørgensen havde været dragon 1864 sammen med en væver og musiker, Kristen Andersen fra Såderup, der blev gift med Marens søster, Marie Jørgensdatter; som var den smukkeste pige i byen. Både hun og manden døde af tuberkulose. Det gjorde søsteren Maren også, og så giftede Jens Jørgensen sig med hendes søster, Dorthea Jørgensdatter; de var kun gift et halvt år, så døde også hun af tuberkulose.
Jørgen Rasmussen og Anne Ovesdatter var et par meget smukke folk; de havde otte børn. Han nåede lige at få sin gård købt og få delt mellem børnene, før han døde. Rasmus Jørgensen boede i Tarup, hvor han havde en lille gård. Ove Jørgensen, der blev indkaldt i krigen, fortsatte derhjemme i gården. Jens Jørgensen blev gift med Maren Rasmusdatter - Rasmus Hansens datter i Kærgården, og kom til at bo på Tarup Hede.
Maren og Jens Jørgensen fik den gamle gård med ahven og toften og brugsret til 14 tdr. land Sovekrogen" kaldet, den begrænses af landevejen, Bækskoven og en side af Trillerne; den havde herremanden forebeholdt sig til skovplantning; den er da også skov nu, men de havde brugsretten i 30 år. Gården havde været drevet på gammeldags måde, men Jens tog nu fat på at udgrave bækkene, den blev nemlig gennemskåret af Bolbrobækken og Bylodsbækken, og så drænede han jorden. Jeg har gjort meget arbejde i den mark; den er over det hele oversået med gamle flintekiler og brandpletter. Senere er der i marken ved siden af fundet masser af produkter, som de lærde siger stammer fra fremstilling af jern; det skal nok stemme. I eng og mosedragene langs bækkene lå der så meget svovljernilte, så to år efter at vi havde drænet, var ledningerne stoppet af svovl, så vi måtte lægge faskiner. Hvor langt det går tilbage med malmudvinding af moserne, ved jeg ikke. Hans Tausens fader fik skyld for at være en troldmand, fordi han kunne lave jern af mosen, som han boede i nærheden af. Det var dog ikke længe, Jens Jørgensen beholdt jorden; omkring 1873 lod han sig akkordere ud af herremanden; det hele blev plantet til med gran, som de nu i 1929 skærer brædder af.
Maren Jørgensdatter var sådan en pæn og og god kone; hun fik en søn, Jørgen Jørgensen; han var også en god dreng. Da Maren døde, var Birkedal henne at begrave hende. De havde det småt, hvorfor Jens søgte og fik købmandsbevilling. Det var en herlig tid, jeg tilbragte hos de mennesker. Jens Jørgensen blev som enkemand gift med Dorthea, der som arvepart fik et stykke skovmark, der var ryddet en del år forud; det var tidligere frasolgt den gård, der hørte til Tøjstrup; det var på 20 tdr. land.
Der siges jo, at "når man giftes, man rakkes, når man dør, man roses", Da det i 1864 rygtedes, at Jens Jørgensen skulle giftes med Maren, hørte jeg, hvordan Karen Mads og Kirsten Hans Pedersens i Rolfsted drøftede det på en måde, jeg aldrig har hørt mage til. De havde tiltænkt hende en ældre karl på Rolfstedgård, hvis dalere kunne tælles i tusindvis, og hvad havde den pjalt fra Rosilde? Han var nok født i en gård, men han og faderen brugte deres tid til at stå ved hver sin side af kakkelovnen og trættes. Jeg har ingen hørt blive sådan tilrakket som Jens. Efter at have hørt alt det af de to ældre koner var jeg virkelig ved at ønske, at den forlovelse måtte gå i stykker. Jeg kendte jo Maren og syntes, det var skammeligt, hun var kommen i med sådan en stymper. Jeg tænker, de to koner har erfaret, at det er rigtigt, hvad Blicher siger, at "kærligheden kommer med tiden".
Marie Jørgensdatter blev gift med Kristen Andersen den første april 1865. Hun var så yndig; moder sagde, at hendes kinder var som mælk og blod. Hun var hemmeligt forlovet med Kristen i flere år, deres brevveksling gik gennem skafferen. Kristen spillede så umådelig smukt og kom tit her til byen. Han var kun en husmandssøn. Der blev altid regnet med lidt ædlere blod, når man var født i en gård, selv om de var fattige som kirkerotter. I annoncerne i Højskolebladet søges gerne en gårdmandsdatter eller -søn. Missionsfolk søger "en troende kokkepige". Det varede ikke længe, før Kristen døde, og kort efter deres eneste barn. Derefter opholdt Marie sig hos Rasmus Jørgensen i Tarup og hos Jens og Maren.
Jens Jørgensen købte en jordlod fra en anden gård, der blev stykket ud, men 1883 solgte han det hele og rejste til Rosilde, hvor han købte sin fødegård, som var fæstegods under Holckenhavn, "Rosilde Højgård", som vor datter, der blev gift med hans søn af tredje ægteskab, nu har."

Jens blev gift med Maren Jørgensdatter den 1 Apr. 1865. (Maren Jørgensdatter blev født den 2 Mar. 1837 i Ferritslev Rolfsted og døde den 5 Jun. 1869 i Ferritslev.)

Jens blev derefter gift med Ingeborg Dorthea Jørgensdatter den 30 Nov. 1870. (Ingeborg Dorthea Jørgensdatter blev født den 31 Aug. 1848 i Ferritslev Rolfsted og døde den 15 Apr. 1871 i Ferritslev.)

Jens blev derefter gift med Caroline Rasmusdatter. (Caroline Rasmusdatter blev født den 12 Mar. 1843 i Maare Skov Herrested.)