Carl Magnus Gjerlev

  Notater:

Ugeavisen Digeposten skrev bl.a.:

”En beretning om en familie under modstandskampen. Autentiske skildringer fortalt af dem, som selv oplevede begivenhederne. Bogen kunne danne basis for en film.”
Dramatisk erindringsroman om faktiske begivenheder i en stor kernedansk og aktiv modstandsfamilie i Sønderjylland skrevet på basis af familieberetninger og arkivmateriale.

Romanen tager sit udgangspunkt i Sønderborg, hvor hovedpersonen Carl Magnus som gammel sidder i sin højryggede lænestol og lader tankerne fare på langfart helt tilbage til drengeårene og ungdommen for senere at fokusere på sin egen og resten af familiens deltagelse og skæbne i modstandskampen under 2. Verdenskrig i Tønder, Ribe og Sønderborg.

Jyske Vestkysten skrev bl.a.:

”Hovedvægten ligger på de dramatiske begivenheder i Tønder under besættelsen, som det meste af familien var involveret i på den ene eller anden måde.”

”Det var også gennem sit job på banegården, at Carl Magnus kom til at spille en rolle i modstandsbevægelsen i Tønder. Han brugte sin stilling til at spionere mod tyskerne. Han kunne således videregive oplysninger om tyske våben- og troppetransporter.”

”I foråret 1944 blev Carl Magnus taget til fange af Gestapo, og han sad indespærret i Vestre Fængsel, hvor han bl.a. mødte Marius Fiil og andre fra Hvidsten-gruppen. Efter at have gennemgået masser af forhør og også tortur blev han stillet for tysk krigsret og dømt til døden. I lighed med flere medfanger, bl.a. sønnen Erik og Tønder-lektoren Aage Rosenkjær, blev dødsdommen dog senere omgjort til en deportationsdom.”










Dengang


Nyheder


Artikler


Kategorier


Billeder










Forrige artikel

Endnu mere Brand i Tønder

Næste artikel

Det Gamle Tønder


Aktuelle kategori
Tønder




En Frihedskæmper fra Tønder

August 28, 2014


Dette er anmeldelse af bogen Carl Magnus – En dansk frihedskæmper fra Forlaget Ådalen. Bogen er skrevet som en roman, men bygget på sandfærdige beretninger. Bogen viser i den grad, at livet som modstandsmand under besættelsestiden ikke var en dansk på roser. Man levede konstant med frygten. For familien Gjerlev var det bestemt heller ikke godt. Næsten hele familien kæmpede på den ene eller anden måde mod tyskerne.



En masse frygtelige begivenheder

Der skete en masse frygtelige begivenheder under og efter besættelsestiden. Det havde stor konsekvenser for mange. Men ikke alt er kommet frem. Noget bliver bevidst fortiet. Vores serie rummer til tider frygtelige sandheder. I serien vil du kunne finde artikler fra hele Danmark. Du vil sikkert møde oplysninger, du ikke er stødt på før. Her på siden har vi mærket en stor interesse for vores historiske artikler. Derfor har vi besluttet os for, at bringe en serie artikler om besættelsestiden.



Reaktioner udebliver næppe

Reaktionerne på disse artikler udebliver næppe. For hele sandheden om besættelsestiden er ikke nået frem til alle. Det gælder også kendskab til diverse udgivelser. Dette handler om en spændende bog, som ikke er nået frem til de større dag – og ugeblade. Og det er en skam. For bogen viser i høj grad bagsiden af medaljen som modstandskæmper under besættelsen.



Modstandsbevægelsen tog også fejl

Det var modstandsbevægelsen der var skyld i, at vi blev anerkendt af de allierede. Derfor starter vi vores serie med at kigge på den. Men modstandsbevægelsen tog også fejl. Og det skete også, at myndighederne dækkede over dette. Familier blev efterladt i uvidenhed. Men det er ting vi senere kommer ind på i vores artikelserie.

Det er svært at få arkiv – indsigt, når det drejer sig om besættelsestiden.



Usandheder på Frihedsmuseet

Da undertegnede redaktør af denne side for cirka 15 år siden sammen med min kone overværede vi en ung mand, der guidede nogle turister rundt på Frihedsmuseet påstod denne, at i Sønderjylland foregik der ikke nogen modstand, da Det Tyske Mindretal stod og lurede på hvert gadehjørne.

Vi trak den unge mand til side og belærte ham om det modsatte. Han stod helt uforstående over for de kendsgerninger, som vi kom med.



Forfølgelse af en befolkningsgruppe

Særlig som sønderjyde er man præget af, hvad der skete dengang. En befolkningsgruppe oplevede en decideret forfølgelse efter besættelsestiden. I skolen hører man kun den “frelste” version af historien. Vores serie af artikler vil ikke bære præg af denne indstilling.

Undertegnede forsøgte med en anden artikel på en Facebook – gruppe, at få oplysninger om en bestemt episode, der skete ved grænsen efter besættelsen. Det resulterede i, at man blev beskyldt for at være nazist og blev bedt om at forlade gruppen.

Vores emne er stadig Betæn



Skæbne, afsavn og lidelser

Egentlig handler denne bog lige så meget om familien Gjerlev’s skæbne, afsavn og lidelser. Og egentlig er bogen en dokumentation eller en biografi. Men os, der har beskæftiget os lidt med historie, ved, hvor svært det kan være at få adgang til diverse arkiver. En forholdsvis lille del af denne bog er fiktion, men kan sagtens have fundet sted. Bogen er også et barnebarns hæder til sin farfar, Carl Magnus.



Hele familien involveret i modstandsarbejdet

Næsten hele familien Gjerlev var på den ene eller anden måde involveret i modstandsarbejdet i Tønder, Ribe og Sønderborg.

Bogen er en af de talrige bøger, der er udkommet omkring besættelsestiden. Men denne bøger vil lidt mere. Vi hører ikke så meget om selve sabotagerne, men om familiens involvering i dette. På en meget fin måde får Birgitte Gjerlev indflettet Sønderjyllands specielle historie ind i besættelsestiden. Det er nok ikke mange københavnere, der har spor begreb om Sønderjyllands skæbne efter 1864, og vilkårene omkring 1920.



Konstant i fare

Til tider er bogen er meget følelsesladet. Det skyldes, at vi bliver involveret i familien Gjerlevs liv og levned. Og vi følger også de farer, som familien konstant bevæger sig i. Vi følger også modstandsbevægelsens dramatiske liv især i Tønder. Og den endte i mange tilfælde dramatisk.



Foragt for nazisme og socialisme

Vores hovedperson Carl Magnus Gjerlev kom til Tønder i 1920. Han fraflyttede sammen med sin familie byen i 1966, og han var en særdeles aktiv herre. Han involverede sig fra starten i alt, hvad der hed dansk foreningsarbejde. Det blev til mange børn i tjenesteboligen på Jernbanegade. Han var en kærlig med bestemt herre over for børnene.

De fik en god borgerlig opdragelse. Temperamentsfuld og retskaffen var han også. Han foragtede socialismen og nazismen. Han mente ikke, at kommunisterne havde noget at gøre i modstandsbevægelsen. Ligeledes tog han afstand fra en god officersven, der bekendte sig som så mange andre danske officerer til nazismen. Vedkommende var bestemt ikke velkommen i Tønder.



Involveret i mange ting

Men egentlig var han også skuffet, fordi han ikke modtog nogen form for hædersbevisning efter krigen.

Carl Magnus udnyttede sin stilling som godsinspektør til at spionere mod tyskerne. Han videregav oplysninger om våben – og troppetransporter. Han var også involveret i nedkastninger af våben til frihedskæmpere i Tønder – området. Ved flere lejligheder husede Familien Gjerlev også engelske spioner i huset på Jernbanegade.

Flere gange ændrede han en del fragtbreve på sit kontor, så tyske godsvogne kom retur til Tyskland. Det var en meget overrasket Carl Magnus, der i september 1944 blev løsladt fra Frøslevlejren. Egentlig var han dømt til døden.

I familien mente man da også, at løsladelsen skyldtes en fejltagelse fra tyskernes side.



Tanker tilbage

I bogen sidder Carl Magnus i 1971 som 87 årig og tænker tilbage til sit begivenhedsrige liv og den store familie. Han havde mistet sin elskede, Severine for et par år siden.

Vi følger ham fra Randers til Nyborg og retur igen. Faderen var ansat i DSB og tog var noget, der tidlig interesserede Carl Magnus.

Det blev til en elevstilling i Langå, og videre gik det i Det danske Livgarde, hvor vores hovedperson endte som løjtnant. Det blev til et job som baneassistent i Varde. Han blev gift med Severine i Esbjerg i 1914. Seks år efter gik turen så til Tønder, hvor jernbanen igen kom på danske hænder.



Cykler og trækvogn

Carl Magnus engagerede sig i spejderbevægelsen, idræt og Tønder Statsskole. Severines søskende var ofte på besøg i Tønder i deres moderne automobiler. De mente, at deres søster så træt ud. Måske var det arbejdet med de mange børn, der tog på hende. Carl Magnus og Severine måtte nøjes med cykler og trækvogn.



Beruset

Carl Magnus var også en festlig herre. Og måske var han kommet fuld hjem engang for meget, for Severine statuerede et eksempel. For hun vækkede alle børnene og sammen gik de alle ind til faderen, der var faldet i søvn:


Der ser I jeres far. Kan I forstå, at han vil være bekendt, at komme så beruset hjem?



Børnene fulde af spilopper

Gjerlev – børnene gik på Tønder Statsskole. De fleste var aktive i spejderbevægelsen i Tønder. Også Severine deltog aktivt.

Pigerne lærte at svømme i Vidåen, og de to af dem blev endda jyske mestre.

Børnene var ikke bedre end andre børn. De var fulde af spilopper. Og de værste af disse, endte med en straf fra Carl Magnus side.



Besøg hos kongen

Som formand for Forsvarsbrødrene var Carl Magnus inviteret ombord på kongeskibet Dannebrog, da det lå for kaj i Aabenraa. Han var stolt af, at møde kongen.

Det var som sagt gang i ham. Han var revisor i Den danske Landmandsbank og sørgede for regnskabet i Eksportstaldene.



Socialist ikke velkommen

I 1940 var Carl Magnus rystet over, at den danske regering ønskede at samarbejde med tyskerne. Den ældste datter, Grethe blev udlært hos boghandler Schmidt Paulsen. Hun fik job hos Tønder Amtstidende og lærte en ung mand at kende. Men til Carl Magnus store fortrydelse var han socialist. Forholdet blev dog ikke til noget, sikkert takket være Carl Magnus. Grethe blev nemlig sendt væk fra Tønder. Senere fandt hun fotografen Robert, der var opdraget borgerlig. Dette var mere spiseligt for Carl Magnus. De blev også gift.



Erik ledede modstandsarbejdet i Ribe

Sønnen, Erik kæmpede for at blive den lokale formand for Konservativ Ungdom. Men inden da, flyttede han til Ribe. Her lykkedes det ham, at blive formand. Han var også gået i gang med at organisere modstandsbevægelsen. Også i Tønder var flere grupper i gang med modstandsarbejde. Men der var spioner overalt. Tyskerne vidste mere, end man umiddelbart skulle tro.



Mange aktive i Tønder

Carl Magnus havde gennem sin svigersøn fået at vide, at engelske fly ville kaste våben, ammunition, våben m.m. med på en mark i nærheden af Tønder. Man skulle have organiseret lastbiler, folk, opbevaringssted m.m. Carl Magnus gik med største ildhu i gang sammen med Erik Svendsen, spejderlederen og lektor Rosenkjær fra Tønder Statsskole sammen med en masse andre.

Snart var det meste af familien i gang med en eller anden form for modstandsarbejde. Fra Telefoncentralen aflyttede to af døtrene nogle vigtige telefonsamtaler, som tyskerne foretog, og videregav disse til modstandsbevægelsen.



Bomber ramte Jernbanegade

En dag sad Carl Magnus til et møde på Hagges. Pludselig hørte man larm fra fly og nogle overdøvende brag fra eksplosioner. Han skyndte sig hjem, og fandt sin kone liggende på gulvet. Hun var nærmest døv, og havde fået en del småskrammer. Møblerne lå hulter til bulter.



Men på den anden side på Jernbanegade 10 styrtede hele første salen ned. Dyrlæge Jensen og hans datter var blandt de fire dræbte. Mange blev kvæstet. Engelske piloter havde forfejlet deres mål.



Opfordring til at anmelde sabotører

Fra godskontoret sendte Carl Magnus oplysninger til sin søn Erik i Ribe om tyske våben – og troppetransporter.

I efteråret 1942 opfordrede statsminister Buhl til at man angav danske sabotører og hjalp tyskerne til at opklare sagerne.



Mange Tønder – borgere var efterhånden blevet arresteret for tysk – fjendtlig arbejde. Der var stikkere overalt. Oppe hos Erik i Ribe holdt modstandsbevægelsen til i CB – kælderen. Her måtte man også efterhånden udøve yderste sikkerhed. Man gennemførte mange sabotageaktioner mod virksomheder, der samarbejdede med tyskerne, man lavede togafspærringer, jernbanesprængninger og sprang lokomotiver i luften og andet sabotagearbejde.



Fire Gestapo – folk i Jernbanegade

Statsskolen blev beslaglagt af den tyske værnemagt. Undervisningen måtte flyttes til Schweitzerhalle og Seminariet.

Og en dag stod fire Gestapofolk på Jernbanegade i Tønder. De gennemsøgte huset og anholdte Carl Magnus. I første omgang blev han kørt til kasernen. Derefter blev han med andre fangere læsset op på en lastbil. Godt forkommen blev de sendt til Staldgården i Kolding.



Dømt til døden

Under de første forhør modtog Carl Magnus talrige lussinger. De ville med magt få ham til at til at tilstå forræderi mod den tyske stat. Derefter sendte de ham til Dagmarhus i København. Her blev han præsenteret for en meget tyk sagsmappe, og hans søn, Erik blev inddraget i forhøret. Ikke overraskende endte det hele med, at Carl Magnus blev dømt til døden.



I Sønderborg havde modstandsgruppen planer om at sænke et tysk krigsskib ved hjælp af en tømmerflåde med sprængstoffer, som skulle sendes mod krigsskibet. Men modstandsbevægelsen blev opdaget, og Mogens Gjerlev måtte springe i havnen for ikke at blive ramt af de tyske kugler eller for at blive arresteret.



Erik blev anholdt

I begyndelsen af juni blev også Erik anholdt af Gestapo i Ribe. Også han blev sendt til København. Han sad i mørke hele tiden. Da han fik besøg af sin kone, kunne han i begyndelsen slet ikke se hende. Erik fik ikke dødsdom lige som sin far, men en deportations – dom.



Måske var det Folkestrejken, der var skyld i, at Carl Magnus fik omstødt sin dødsdom. Han blev blandt andet sammen med Erik sendt fra Vestre Fængsel til Horserødslejren ved Helsingør. Også lektor Rosenkjær fik omstødt sin dødsdom.



En sejltur med frygt

Den 12. august var det slut med de fredelige forhold. Fangerne blev kommanderet op i lastbiler. I Helsingør blev de anbragt i et skib. Man var bange for at blive sendt direkte til en KZ – lejr. Men man var glade, da man på havnen så danske busser. Man var landet i Flensborg, og turen gik nu til Frøslevlejren.



Sendt til KZ – lejre

I september blev Carl Magnus kaldt ind til lejrlederen, der højst overraskende bad ham pakke sin kuffert. Han var blevet løsladt. Rigtig lettet var han dog ikke. Måske opdagede de bagefter, at det var en fejl. Og det var tydeligt, at i Tønder holdt Gestapo øje med ham.

Og mere bekymret blev han, da han hørte, at Rosenkjær og Erik den 12. september var blevet sendt fra Frøslevlejren til KZ – lejre.



Flygtede til Ærø

Carl Magnus følte jorden brænde under sig, og flygtede til familiemedlemmer på Ærø.

Erik havnede via Neuengamme i Porta Westfalica.

På mirakuløs måde fik han smuglet et brev ud til familien i Tønder, og bad dem sende ham varmt tøj. Familien sendte ham en pakke, og håbede at det nåede frem.



Svigersønnen Richard blev i oktober også arresteret af Gestapo. Han havde forbindelser til Frit Danmark og til sabotagegrupperne i Tønder. En stor del af de aktive i Tønder var efterhånden blevet arresteret.



Erik bestak personalet

I Porta Westfalica skete der uhyrlige ting. Blandt andet bad tyskerne fangerne om at grave et meget dybt hul. Her ned smed de nogle glubske hunde som ikke var blevet fodret gennem længere tid. Derefter sendte man fangere ned i hullet.

Erik havde pådraget sig en infektionssygdom. Ved hjælp af en guldmønt lykkedes det ham, at få opereret nogle bylder væk. Han fik arbejde i køkkenbarakken og fik mere at spise.



Richard død af lungesygdom

Richard blev via Neuengamme sendt til en udekommando og led meget. Det var også en særdeles trist besked, der ankom til familien i Tønder. Han havde angiveligt pådraget sig en svær lungesygdom og døde af denne.

På datteren, Kirstens arbejdsplads holdt postmesteren en mindetale.



Carl Magnus havde bestemt sig at tage hjem fra Ærø. han mente, at faren for ham var aftaget. Og fra Erik lød det glade budskab, at han kunne komme hjem med De Hvide Busser. Ved grænsen i Kruså lykkedes det kort for familien at hilse på ham. Han var blevet radmager.



Glæde vendt til sorg

Efter besættelsen kom Erik hjem fra Sverige. Så skulle man så tro, at Familien Gjerlev var forskånet for yderligere dramatik, men nej.

Signe og Erik ville fejre hjemkomsten et par dage efter i deres hjem. i et ubevogtet øjeblik var Lille Sven forsvundet. Man ledte efter ham. Og pludselig fandt de ham livløs i en zinkbalje i haven. Han blev senere erklæret død. I landets aviser kunne man læse overskriften, Glæde vendt til sorg.



Rosenkjær død i Husum

Carl Magnus fortsatte efter krigen hos DSB. Han blev også formand for Tønder Idrætsforening. Rosenkjær døde i udekommandoen i Husum i november 1944.



Erik Svendsen sendt syd på

Erik Svendsen blev sendt sydpå. Man mener, at han sammen med andre KZ – fangere blev sendt på en såkaldt dødsmarch i Sydtyskland. Det går også rygter om, at han døde i Tjekkoslovakiet. Andre igen mener, at han kom så langt væk som til Sovjet. En halv snes år efter krigen blev der ved retten i Tønder afsagt en dødsformodningsdom over den meget afholdte Erik Svendsen.



Endnu en trist besked

Men for familien Gjerlev var det endnu ikke slut med de sørgelige nyheder. Erik og Signe havde efter tabet af Lille Svend fået en datter, Ingrid.

Erik led af stigende krigstrauma og blev mere og mere depressiv. En trist besked ramte familien i Tønder i sommeren 1956. Erik havde taget sig selv af dage, det år hvor Ingrid var blevet 9 år.



Masser af sammenhold

Mon ikke Carl Magnus med denne bog har fået den ære, som han ikke fik dengang kunne få. Bogen kan varmt anbefales. Den er ikke fyldt med mange af de floskler, som fylder mange af bøgerne om besættelsestiden. Den kan varmt anbefales til dem, der vil vide noget om risikoen ved at arbejde mod fjenden. Og lokalt i Tønder må der være mange, der kender de familier, der bliver omtalt.

For dem, der ikke lige kender Tønder og forholdene i grænselandet er bogen absolut lærerig. Ja og så er det også historien om en familie, hvor der var masser af sammenhold, og hvor man hjalp hinanden.



Birgitte Gjerlev: Carl Magnus En dansk frihedskæmper (Forlaget Ådalen)

Carl blev gift med Severine Knudine Bertelsen.