Claus Rasch

  Notater:

Adlet 1680, til Raschenberg i Avnslev

Præsident, borgmester, raad og politimester i Nyborg, senere cancelliraad og Assessor og borgmester i København. Justizrat, Etatsrat
Claus Rasch var landets første politimester, eller i virkeligheten snarere innenriksminister. Var også etatsråd mm., og ble "for Adskillige tro Tienester - Anno 1680 den 2. juni med adelig Hjelm og Skiold benådet." (Prost Sorterups tale ved begravelsen).



Omkring 1200 opførte Kronen borgen Nyborg. Karl Gustav-krigene fra 1658-60 gik hårdt ud over Nyborg og omegn, idet det afgørende slag blev udkæmpet på godsets jorde, mens slottet blev totalt ødelagt. Efter krigens afslutning indførtes enevælden, og da Kronen manglede penge besluttede den at sælge ud af sine godser og len.

I 1669 solgte Kronen en gård på godset til Claus Rasch. Rasch var født i Norge, men kom som ung til København, hvor han gjorde tjeneste som underofficer og senere embedsmand. Ved enevældens indførelse i 1660 blev han den første amtsforvalter for Nyborg og Tranekær amter. Han bosatte sig i Nyborg, hvor han kom i byens magistrat, dvs. byrådet. Han blev i 1664 udnævnt til præsident for magistraten, hvilket betød, at han stod i spidsen for byens styre.

Kort efter ankomsten til Nyborg sikrede Rasch sig gennem ægteskabet med en velhavende præsteenke den formue, der dannede grundlaget for de mange opkøb, han foretog fra 1669 og frem.

Hans første gård, der oprindeligt var en bondegård, blev kernen i hans senere godskompleks og var forløberen for det nuværende Juelsberg. Store dele af hans nyerhvervede jorder var tidligere krongods omkring Nyborg Slot, som han købte i 1672. Men også i de følgende år blev Rasch ved med at opkøbe jord omkring sin nye gård.

Gården døbte han Raschenberg, og i 1690 sikrede han gården hovedgårdsprivilegier, efter han på få år havde forvandlet Raschenberg fra en simpel bondegård til en anseelig herregård. Han døde i1705 og efterlod godset til enken Anne Margrethe Lorentsdatter. Hun giftede sig efter Rasch' død med kaptajn Erik Flemming Ulfeldt. Han satte dog hurtigt Rasch rigdomme over styr, og i 1723 gik han fallit, hvorefter Raschenberg blev solgt på auktion.

Den nye ejer var Hans Adolph von Ahlefeldt. Han ejede på dette tidspunkt også Sprogø, som igennem de næste ca. hundrede år hørte under Raschenberg. Ahlefeldt var gift med Dorothea Krag, der tidligere havde været gift med Christian V's (1646-1699) uægte søn, Christian Gyldenløve. Ahlefeldt solgte dog allerede Raschenberg videre i 1728.

I 1771 købte Gregers Christian Juel Raschenberg og indledte dermed slægten Juels ejerskab. Juel var uddannet i det Tyske Kancelli, hvorefter han blev udsendt til Stockholm. Herfra blev han dog hjemkaldt af Struensee, der var landets egentlige magthaver mellem 1770-72. Juel var stor tilhænger af aristokratiet, hvilket ikke passede Struensee. Efter dennes død i 1772 kom Juel igen tilbage i statstjenesten, hvor han fik flere betydningsfulde poster i centraladministrationen. I 1776 døde han kun 38 år gammel.

Juels enke, Amalie Christiane Raben, fortsatte den ombygning af hovedbygningen, som Juel havde sat i gang inden sin død. Først i 1786 stod den færdig, men parret står i dag som skaberne af nuværende Juelsberg. Amalie Christiane Raben tog også kærlig hånd om gårdens drift og godset udvikling. Herregårdens marker blev bl.a. udskilt fra bøndernes. Den store udskiftning af bøndergodset, som på dette tidspunkt bestod af ikke mindre end 83 gårde og 61 huse, var en langstrakt proces.

Mest kendt er Amalie Christiane Raben dog for oprettelsen af stamhuset Juelsberg. Hun ønskede, at godset skulle gå samlet videre i arv i slægten, og i 1797 oprettede hun derfor stamhuset Juelsberg. I samme ombæring ændrede gården navn fra Raschenberg til Juelsberg.

Sønnen Knud Frederik Juel overtog Juelsberg efter sin mors død i 1803. I sine unge dage ledsagede han bl.a. kronprinsen, den senere Christian VIII (1786-1848) på en del af hans udlandsrejser, hvorefter han i en længere årrække var gesandt i Paris. På Juelsberg udmærkede han sig bl.a. ved at udskille Sprogø fra stamhuset. I mange år havde øen ikke været nogen økonomisk gevinst, da den primært blev brugt som poststation. Derfor var det meget naturligt, at postvæsenet overtog øen i 1814, hvormed den atter var i statens eje.

I 1925 overgik Juelsberg til fri ejendom i henhold til lensafløsningsloven. I den forbindelse blev der afgivet en del areal til staten, som overdrog noget af jorden omkring Juelsberg til Nyborg købstad.

I 1999 overdrog Erik Juel avlsgården og jorderne (samlet i Juelsberg Gods, 912 ha.) til sin søn, Gregers Juel.

I 2013 er Juelsbergs vestfløj indrettet som Bed and Breakfast med 6 værelser.

Claus blev gift med Anna Margrethe Lorentzen. (Anna Margrethe Lorentzen blev født i 1670-1675 i Flensborg og døde i 1710 i Nyborg.)

Claus blev derefter gift med Elisabeth Andersdatter Scheffer, datter af Anders Hansen Scheffer og Kirsten Eriksdatter. (Elisabeth Andersdatter Scheffer blev født den 26 Feb. 1619 i Nyborg og døde den 19 Sep. 1690 i Nyborg.)