Niels Pedersen Brinck

  Notater:

Cancelliassesor
Ejer af Tidselholt 1740-55
Tiselholt er en dansk herregård på Sydøstfyn. Den første gård lå på det gamle voldsted, Tislot. Tiselholt ligger i Vejstrup Sogn, Gudme Herred, Gudme Kommune på Syd-Øst-Fyn. Hovedbygningen er opført i 1874-1876 ved Ludvig Fenger.

Tiselholt Gods er på 253,3 hektar



Tiselholt

Vejstrup sogn, Gudme herred, Svenborg amt.

For langt de fleste ejeres vedkommende er kendskabet til den ind­sats, de som besiddere har gjort, meget ringe. Tiselholts ældste kendte ejer er Kjeld Hansen 1525, hvis enke Dorte Mikkelsdatter Akeleye ægtede Jacob Brockenhuus, der 1535 skrev sig til Tiselholt. Brocken­huus, der fra 1537 til sin død 1546 var landsdommer på Fyn, er en af Tiselholts navnkundigste beboere. Han havde studeret ved universite­terne i København og Rostork og i flere år været i tjeneste hos den svenske hofmester hr. Ture Jensen. Forinden Grevefejdens udbrud var han kommet tilbage til Danmark og havde bosat sig på Fyn. Un­der Grevens Fejde drog borgerne i Svendborg med borgmesteren i spidsen ud og afbrændte Ørkils Slot, hvis ruiner ses uden for Svend­borg, og Tiselholt. På Broholm havde man fået nys om, hvad der forestod, så der blev angrebet afslået. Da gården var blevet afbrændt, forlenedes Jacob Brockenhuus med den nærliggende Vejstrupgaard, hvor han døde 1546. Kort efter Grevefejden blev imidlertid et nyt Tiselholt bygget ca. 270 m øst for det gamles plads på et indgnavet voldsted; gårdens udseende kendes ikke. Dorte Akeleye's datter, Karen Kjeldsdatter bragte gården til sin mand, Jens Baad til Binnitse på Lolland. Han døde 1585 og ligger begravet i Vejstrup kirke, hvis prædikestol er smykket med slægtens våben, ud­skåret i træ. Jens Baads søn Kjeld Baad arvede Tiselholt og ejede til­lige Skovsbo på Langeland. Han døde barnløs 1608 som slægtens sid­ste mand, og efter tidens skik fik han våbenskjoldet med sig i graven. Hans enke Regitze Grubbe til Skovsbo ægtede i sit 70. år en ung hol­stensk adelsmand ved navn Ulrik v. Pentz, medens hans søstre Birgitte Baad, gift med Peter Galt og Inger Baad, gift med Hans Urne, arvede ham. Deres datter Margrethe Urne ægtede Jørgen Mund, der ligeledes var søofficer, og som omkring 1630 må have været i besiddelse af Tiselholt. Ejerforholdene er i øvrigt meget uklare, men senest 1649 var gården kommet til Axel Walkendorf, først gift med Anne Friis og derefter med Helle Skinkel. Han var født 1616 og student fra Leyden. I 1655 deltog han i hyldingen i Odense, hvor han døde 1675. På Tisel­holt byggede han ca. 1650 en del af borgegården. Denne bygning såvel som ladegården var af bindingsværk og bestod af fire sammenbyggede fløje omgivne af grave. Valkendorf ligger begravet i Vejstrup kirke. Efter hans død solgtes Tiselholt 1690 af hans børns formynder J. H. Valkendorf til Klingstrup til gårdens tidligere forpagter Henning Han­sen Scheel, af uadelig slægt ; hans enke Anne Kirstine solgte 1720 gård og gods til Daniel Kellinghuusen fra København, som 1740 skødede gården (206 tdr. htk.) til kancelliassessor, herredsfoged for Sunds og Gudme herreder Niels Pedersen Brinck. Niels Brinck, født 1692 og tidligere amtsskriver i Holbæk, er vel nok den ejer, der har efterladt sig de fleste sagn, som stadig lever i folkemunde på egnen! Han skal have været >en allerhelvedes karl< ; stor og stærk var han ; alle sortekunsten kendte han, og han skal ofte have udtalt, at han >ikke var bange for at stå side om side med den Slemme<. Brinck var sikkert en dygtig mand ; i sin ejertid tilkøbte han Vejstrup kirke og forbedrede gårdens bygninger meget ; men samtidig plagede og pinte han sine undergivne. Den spanske kappe for kvind­folk, halsjernet for mandfolk og hundehullet, der var fælles for begge køn, var i stadig brug på Tiselholt på hans tid. Det var således ikke underligt, at han var både frygtet og hadet af bønderne. Nådigherren eller >Fanden-lille<, som han kaldtes, var altid væbnet med knortekæp og hundepisk, og der blev sagt om ham med god grund, >at han bar ikke sværdet forgæves< ; da han var død (1755), lød der mangt et >Gud ske Lov!< Men mange nætter varede det ikke, førend det be­gyndte at spøge på Tiselholt. Det var Brinck, der gik igen. Han kom kørende i karet med 6 heste for, forridere, kusk og tjener. Porten røg op, og vognen hørtes køre hen over stenbroen op foran hovedbyg­ningen. Kareten har dog nu ikke været set i mands minde ; men det påstås, at man stadig ved midnatstider hører en vogn køre op i borg­gården og holde for døren, ligesom det stadig skal spøge på markerne ; sagnet fortæller også, at et rødt led på gennemkørselen til herregårds­markerne ikke kan holdes lukket om natten! For så vidt som den lig­sten med Niels Brincks navn, der ligger foran alteret i Vejstrup kirke, virkelig dækker over bondeplageren Niels Brincks grav, så må det rigtignok siges, at hans levende minde står i skærende modsætning til det, stenen med flid stræber at tilråbe efterslægten! Efter Brincks død solgtes gården (233 tdr. htk.) året derpå for 25.000 rdl. til krigsråd Claus Plum, født 1715, død 1803. I 1766 solgte Plum Tiselholt til fru majorinde Edele Margrethe Jørgensdatter v. Pultz, født baronesse Gyldenkrone fra Urup. Her levede hun resten af sit lange liv ; hun døde på Tiselholt 1803, over 96 år gammel, og blev begravet i Oure kirke i koret. Kisten, der var af læder, bar ved hovedenden en sølvplade med inskription. Hendes navn findes også på den ene klokke i kirken. På auktionen efter majorinden 1804 køb­tes gård og gods af generalkrigskommissær Ulrik Christian v. Schmid­ten og byfoged Hans Cramer Winding. v. Schmidten var født 1761 og døde 1828. (Danske Slotte og Herregaarde)

Niels blev gift med Sophie Maria Christensdatter. (Sophie Maria Christensdatter blev født i 1693 og døde i 1724.)