Jeppe Nielsen

  Notater:

Slæbækgård
Gårdens ældste historie kan som sagt spores tilbage til et af Kronens len - Kirkeby Len, som historikeren Kristian Erslev kalder det, eller Kirkebygård og Gods, som det skrives i flere forleningsbreve, der er bevaret fra 1500-tallet.

Jørgen Ipsen står stadig skrevet for Slæbækgård i jordebogen 1598/99. Ifølge Sunds herreds tingbog for 1630 hed manden i gården på den tid Niels Jørgensen. Og går vi frem til 1661, så oplyser Bodil Pedersdatter, at hun og hendes mand Rasmus Nielsen i sin tid havde købt gården af Jep Pedersen for 180 sletdaler.
Krigen med svenskerne 1658-60 blev en katastrofe for beboerne på Slæbækgård, for da landsdommer Hans Oldeland i 1661 tog syn over sit gods blev det bemærket, at Rasmus Nielsen var død og gården henlå som ruin. Bygningerne var ubeboelige, så enken Bodil Pedersdatter flyttede til Dongshøjrup, og senere indgik hun nyt ægteskab med Rasmus Albrechtsen på Kokkenborg i Lunde sogn. Hun havde forgæves forsøgt at rejse den fornødne kapital så hun kunne bevare sine rettigheder i Slæbækgård. 1665 blev gælden opgjort til ialt 123 rigsdaler, 83 i landgilde og 40 i skatter. Boets største kreditor var landsdommeren og først efter adskillige år lykkedes det ham at finde en køber til gården. Den havde da ligget øde hen fra 1660 til 1667. Først tilbød han endnu engang arvingerne, at de kunne overtage gården mod at indløse de påhvilende gældsbyrder, men da de ikke reagerede på opfordringen, solgte han den i november 1667 til Jep Nielsen, født i Rårud og da tjenende i Dongshøjrup.

Slet, øde og afbrudt.
Købsprisen er desværre ikke oplyst, men gården var på det tidspunkt, "slet, øde og afbrudt", så der har forestået den nye ejer et større arbejde med at få ejendommen bragt på fode igen.
Omtrent samtidig ægtede Jep Nielsen Anne Pedersdatter (1644-1708), datter af selvejer Peder Nielsen på Åvang, Dongshøjrup. Muligvis har svigerforældrene, der slap helskindet gennem krigen, hjulpet det unge par på Slæbækgård. En ældre datter, Johanne blev gift ind på Fogedgården i Rårud, og er således stammoder til den gårds nuværende ejere. Jep Nielsen døde i 1679 og efterlod sig to børn, Peder, der siden fæstede Nørregård i Dongshøjrup, og Maren, der døde i en ung alder fra mand og tre børn.
Anna Pedersdatter indgik nyt ægteskab med Niels Knudsen (1641-1702). Han havde tidligere tjent på Ravnegården i Rårud og måtte inden overtagelsen af Slæbækgård vedgå faderskab til et uægte barn, han fik sammen med en pige i Høje.

Ryttergods
Slæbækgård blev i disse år - tillige med halvdelen af sognets øvrige gårde - udlagt til ryttergods. Forholdene var nu afgørende forbedret. Gårdens fire længer bestod af 49 fag, besætningen omfattende i 1692 ni heste, 12 køer og ungdyr, 20 får og lam samt seks svin.
Udsæden samme år var 12-13 tønder, fortrinsvis rug og havre, mens avlen opgjort i traver var: rug 20, byg 4, havre 16, blandkorn 7 og boghvede 2. Fra engene hentedes årligt 20 læs og fra den tilhørende skov fik man det fornødne brændsel m.m. Der påhvilede dog gården mindre restancer, men ikke værre, end de kunne betales. Niels Knudsens forhold betegnes da også som tilfredsstillende. Velstanden får vi bekræftet, da boet 1705 gøres op efter Niels Knudsen. Gården med inventar vurderes til 494 sletdaler, mens gælden andrager 223. Besætningen er som helhed øget i forhold til 1692, det samme gælder udsædens størrelse: 8 tdr. rug, 16 tdr. havre og 2 tdr. boghvede, så den samlede produktion i stald og mark var i god fremgang.
Efter Niels Knudsen drev den ældste søn Jeppe Nielsen (1683-1764) gården videre, bl.a. bistået af broderen Knud. 1708 døde deres moder, og det oplyses i den forbindelse, at Jeppe Nielsen har erholdt husbondholdsbrev på gården. Skifteforretningen gav i øvrigt anledning til en bitter strid imellem de to kuld halvsøskende. Arvingerne fra første ægteskab hævdede, at de ikke fik i arv, hvad der rettelig tilkom dem.
Jeppe Nielsen blev på samme tid gift med Maren Rasmusdatter (1708-1764) med hvem han fik ialt 6 børn.
Fogedgården i Rårud, Kirkeby sogn
Slægtsgårdsarkivet udarbejdede i februar 1950 den første oversigt over Fogedgårdens historie. Den ældste kendte beboer, de kom tilbage til var Mads Ibsen, der blev fundet nævnt i Nyborg lens ekstraskattemandtal fra 1653, men det lykkedes ikke dengang trods ihærdig efterforskning at koble en forbindelse mellem Mads Ibsen (-1678) og gårdens næste ejer Rasmus Olufsen (1641-1720). Først da vi mange år senere dykkede ned i Sunds herreds tingbøger lykkedes det. I 1678 blev der nemlig indført et arveafkald i tingbogen, som viser at Mads Ibsen havde været gift med Johanne Pedersdatter (1639-1725), som senere indgår ægteskab med Rasmus Olufsen og dermed blev stammoder til den nuværende slægt på gården. Senere fandt vi ligeledes i tingbogen yderligere oplysninger, nemlig at Johanne Pedersdatters forældre, Peder Nielsen og hustru Karen frem til 1674 beboede Åvang i Dongshøjrup, samt at søsteren Anne Pedersdatter var kone på Slæbækgård.
Rasmus Olufsen var "præstens medhjælper", som det udtrykkes i kirkebogen ved hans død i 1720. Der var 2 sønner i ægteskabet, Mads Rasmussen, som 1700 flyttede ind på Ravnegården, der ligger overfor Fogedgården, og i 1683 Peder Rasmussen (1683-1753), der i 1704 som 21-årig fik fæstet på Fogedgården for 40 rigsbankdaler for at slippe for soldatertjeneste. Og som allerede nævnt indgik Peder Rasmussen den 16. juni 1715 ægteskab med Anne Clausdatter (1690-1753), hvis oldefar var pastor Claus Juul i Kirkeby.

I nyere tid var Slæbækgaard kendt for en RDM avlsbesætning.

Jeppe blev gift med Anne Pedersdatter, datter af Peder Nielsen og Karen Pedersdatter, i 1667 i Kirkeby kirke. (Anne Pedersdatter blev født i 1644 i Aavang Dongshøjrup, døde i 1708 i Slæbækgaard Kirkeby og blev begravet den 25 Apr. 1708 i Kirkeby kirke.)