Mads Ibsen

  Notater:

Fogedgården (matr. nr. 4)
Slægtsgårdsarkivet udarbejdede i februar 1950 den første oversigt over Fogedgårdens historie. Den ældste kendte beboer, de kom tilbage til var Mads Ibsen, der blev fundet nævnt i Nyborg lens ekstraskattemandtal fra 1653, men det lykkedes ikke dengang trods ihærdig efterforskning at koble en forbindelse mellem Mads Ibsen (-1678) og gårdens næste ejer Rasmus Olufsen (1641-1720). Først da vi mange år senere dykkede ned i Sunds herreds tingbøger lykkedes det. I 1678 blev der nemlig indført et arveafkald i tingbogen, som viser at Mads Ibsen havde været gift med Johanne Pedersdatter (1639-1725), som senere indgår ægteskab med Rasmus Olufsen og dermed blev stammoder til den nuværende slægt på gården. Senere fandt vi ligeledes i tingbogen yderligere oplysninger, nemlig at Johanne Pedersdatters forældre, Peder Nielsen og hustru Karen frem til 1674 beboede Åvang i Dongshøjrup, samt at søsteren Anne Pedersdatter var kone på Slæbækgård.
Rasmus Olufsen var "præstens medhjælper", som det udtrykkes i kirkebogen ved hans død i 1720. Der var 2 sønner i ægteskabet, Mads Rasmussen, som 1700 flyttede ind på Ravnegården, der ligger overfor Fogedgården, og i 1683 Peder Rasmussen (1683-1753), der i 1704 som 21-årig fik fæstet på Fogedgården for 40 rigsbankdaler for at slippe for soldatertjeneste.Og som allerede nævnt indgik Peder Rasmussen den 16. juni 1715 ægteskab med Anne Clausdatter (1690-1753), hvis oldefar var pastor Claus Juul i Kirkeby.
Oprindelsen til Foged-navnet fortoner sig noget i det dunkle, den første med tilnavnet Foged er Peder Rasmussen og Anne Clausdatters søn, Rasmus Pedersen Foged (1721-1793), der fortsætter fæstet af gården. Han indgik i 1750erne ægteskab med en datter vistnok fra Mosegård i Sørup, Maren Larsdatter (1735-1813), som efter Rasmus Fogeds død i 1793 ægter den langt yngre karl i gården Jens Jonassen (1759-1840).
En ugift hjemmeværende datter af Rasmus Foged, Bodil Rasmusdatter (1761-1849) fødte i 1802 en datter, Karen Hansdatter (1802-1881). Ifølge kirkebogen blev Hans Pedersen, "Brendegård" udlagt som barnefar, men i familien fortælles en ganske anden version af handlingsforløbet, idet det hedder sig, at Hans Pedersen "blev betalt" for at påtage sig faderværdigheden, for at skjule, at det i virkeligheden var moderens stedfader Jens Jonassen, der for at sikre arvefølgen på gården var fader til Karen Hansdatter.
Sønnen på gården Peder Rasmussen (1777-1807) blev i så henseende ganske forbigået, så han flyttede i 1804 hjemmefra for at gifte sig med en enke i Heldager. Han døde dog allerede i 1807 uden at efterlade sig nogle livsarvinger.
En søster til Bodil og Peder, Karen Rasmusdatter blev i 1793 gift med ladefoged på Nielstrup, Hans Jensen Gemal (1764-1811), de bosatte sig på en gård i Gundestrup, men i 1811 indtraf der en tragisk ulykke, da "gårdmand og sognefoged Hans Jensen i Gundestrup, .. faldt ned af sit hus og slog sig ihjel, 48 år". Jeg formoder, at han var søn af Jens Hansen Gemal (1717-1769) i Rårud (se matr. nr. 1, Rårud). Enken gifter sig påny, men hendes søn Jens Hansen (1802-1867) blev i 1815 adopteret af Jens Jonassen og hentet til Fogedgården.
I 1822 er der så "hastebryllup" på Fogedgården, da de to unge på gården Karen Hansdatter og Jens Hansen har fundet sammen.
Jens Hansen frikøbte Fogedgården fra Hvidkilde i 1854. Han døde imidlertid ret ung, hvorefter gården i mange år forestodes af hans enke, Karen Hansdatter. 1880 overlod hun så gården til de to sønner Rasmus Jensen Foged (1836-) og Niels Jensen Foged (1841-1899). I 1899 brændte Fogedgården samtidig med at Niels Jensen Fogeds søn Lars Jensen Foged (1879-1960) overtog gården.

Mads blev gift med Johanne Pedersdatter, datter af Peder Nielsen og Karen Pedersdatter. (Johanne Pedersdatter blev født i 1639 i Aavang Dongshøjrup, døde i 1725 i Fogedgaarden Raarud og blev begravet den 18 Feb. 1725 i Kirkeby kirke.)