Kirstine Munk (Lange)

  Notater:

Konge af Danmark-Norge (1588 - 1648) af den oldenborgske slægt. Ved faderens død i 1588 blev en formynderregering bestående af 4 rigsrådsmedlemmer indsat af Rigsrådet til at regere for den mindreårige konge. Først den 29. august 1596 blev Christian kronet til konge efter at have underskrevet sin håndfæstning. Det følgende år den 27. november 1597 blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg (1575-1612). Det er formentlig ikke afklaret, hvor mange elskerinder, han havde og hvor mange børn, han var far til, men der kendes til ca. 23 børn. Med dronningen fik han seks børn, deriblandt den valgte tronfølger prins Christian (1603-47) (hyldet som "udvalgt prins" 15. marts 1610) og den senere kong Frederik 3. Allerede inden dronningens død i 1612 havde kongen indledt et forhold til Kirsten Madsdatter og fået sønnen Christian Ulrik Gyldenløve. Med Karen Andersdatter fik han to (måske tre) børn, hvoraf kun Hans Ulrik Gyldenløve nåede voksenalder. Med Kirsten Munk, som han iflg. egen dagbogsoptegnelse giftede sig med til venstre hånd 31. december 1615, blev han far til 11 eller 12 børn (den yngste, Dorothea Elisabeth ("den kasserede frøken"), ville han ikke vedkende sig faderskabet til). Blandt de øvrige børn af Kirsten Munk er bl.a. Leonora Christina, der som 15 årig blev gift med hofjunker, senere rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Kongens og Kirstens mangeårige, stormfulde forhold endte med skilsmisse i 1628 i gensidig bitterhed og med anklager om utroskab. Sit livs længste forhold havde kongen til Vibeke Kruse, som han levede sammen med fra 1629 og til sin død. De fik sammen to børn, Ulrik Christian Gyldenløve og Elisabeth Sofie.

Økonomisk fører Christian 4. en merkantilistisk politik. Han tildeler købstæder handelsmonopoler, opretter det islandske, det grønlandske og det ostindiske handelskompagni, og i 1616 erhverver han kolonien Trankebar. Men kongen har ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men har store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne fører en kraftig ekspansionspolitik. Flåden bliver kraftigt udbygget, men Danmark opnår aldrig at få en bondehær som kan stå mål med den svenske. Kalmarkrigen fra 1611-1613, som må føres med dyrt betalte lejetropper, fører ikke til noget resultat, da de to lande er meget jævnbyrdige.

I 1619 sender kongen Jens Munk af sted med fregatten Enhjørningen og jagten Lamprenen for at finde søvejen til Indien og Kina nord om Canada. Inden afrejsen talte kongen selv, under en gudstjeneste i Holmens Kirke, til de 64 mand der skulle rejse.

I starten af 1620'erne forsøger kongen at drage Danmark ind i hvad der senere skulle blive kendt som Trediveårskrigen. Gentagende gange afslår rigsrådet dette, bl.a. med henvisning til at den tyske kejser er for mægtigt til, at det danske rige har råd til en sådan krig. Rigsrådet er desuden betænkelige ved svenskernes position i sagen og frygter at de kan finde på at angribe landet, hvis det kommer til at gå Danmark skidt i den tyske religionskrig. I marts 1625 vælger kongen at gå uden om rigsrådet; hans position som hertug af Holsten er uafhængig af den danske krone og dermed rigsrådet, og i kraft af dette bliver han d. 26. marts valgt til kredsoberst (militær øverstkommanderende) for den niedersachsiske kreds. Efter et års kamp frem og tilbage ender eventyret brat d. 17. august 1626, da kongens hær næsten bliver udslettet i et slag uden for Lutter am Barenberg. Kongens foretagende ender dermed i fiasko og medfører at Danmark officelt drages ind i Trediveårskrigen da kejserens tropper, under general Wallenstein, året efter indvaderer og udplyndrer Jylland. Efter at have narret den tyske kejser til at tro at Danmark er på vej ind i en alliance med Sverige, lykkes det i maj 1629 i Lübeck at få forhandlet sig frem til fred og tilbagegivelse af Jylland til Danmark, samt Slesvig og Holsten til kongen, mod at han lover aldrig igen at blande sig i tyske anliggender. Kongen fik i samme forbindelse én million rigsdaler af rigsrådet for at skrive under på fredsaftalen. De så det som en bedre investering end at risikere at kongen ville føre krigen videre.

I 1643 forsøger svenskerne gennem en knibtangsmanøvre at rette et dødsstød mod Danmark, og uden krigserklæring rykker den svenske feltmarskal Lennart Torstenson sydfra ind i Jylland, og feltmarskal Gustav Horn nordfra ind i Skånelandene - Torstenson-Krigen og Horns krig, hvor den 67-årige Christian 4. i 1644 leder et søslag på Kolberger Heide. Det er under dette søslag, at kongen mister synet på sit ene øje, da en svensk kugle rammer en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden.

Krigen ender atter med et nederlag, og med freden ved Brømsebro ophører den danske dominans i Norden, og Christian 4. må herefter i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet.

Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde i sin tid: Christianshavn, Christianstad i Skåne og Christianopel i Blekinge, Christiania (Oslo), Kongsberg og Christianssand (Kristiansand) i Norge, og Glückstadt i Holsten. Byerne er anlagt efter renæssancetidens idealer, hvor gaderne ligger vinkelret på hinanden. I København efterlader han mange smukke bygningsværker som Børsen, Holmens Kirke, Rosenborg slot, Regensen, Trinitatis Kirke med Rundetårn, der skal tjene som observatorium, Nyboder, Proviantgården og Tøjhuset. Desuden ombygger han Frederiksborg Slot ved Hillerød til et smukt renæssanceslot. Utvivlsomt den største bygherre, der har været i Norden.

Christian 4. døde den 28. februar 1648 på sit elskede Rosenborg Slot og blev gravsat i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin næstældste søn Frederik 3.
- See more at: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11058&tree=2#sthash.s0Lr1q1L.dpuf

Kirstine blev gift med Christian IV Oldenburg, Konge af Danmark, søn af Frederik II Oldenburg, Konge af Danmark og Sophia von Mecklenburg-Güstrow. (Christian IV Oldenburg, Konge af Danmark blev født den 12 Apr. 1577 i Frederiksborg slot Hillerød, døde den 28 Feb. 1648 i Rosenborg slot København og blev begravet den 18 Nov. 1648 i Roskilde domkirke.)