Johannes Steensen

  Notater:

Generelle notater:

Mineralkilden (1938 - 1979)

Johannes Steensen er født den 31. oktober 1914 i Løkken. Han var nummer to ud af en søskendeflok på fem.

Steensen blev uddannet mejerist i Halvrimmen. Efter en tid i Halvrimmen rejste han til København, hvor han havde forskelligt arbejde, inden han blev ansat som salgschauffør på Mineralvandsfabrikken Krystal. Her var han ansat i en periode frem til 1937. Derefter rejste han til Hjørring hvor hans far, bagermester Frederik Steen Steensen i 1931 havde købt et større bageri.

Johannes Steensen havde et ønske om at starte egen virksomhed. I 1938 startede han sin mineralvandsfabrik, i nogle beskedne lokaler i Skolegade 23. Lokalerne hørte til købmand Haugaard-Mortensens købmandsgård, og var i øvrigt nabo til sin faders bageri.

Steensen havde som nævnt tidligere været ansat på Mineralvandsfabrikken "Krystal" i København. Han kaldte da også sin fabrik for Krystal, men det hed den kun i en kort periode, idet Krystal i København. gjorde vrøvl over at han brugte deres navn.

Der findes kapsel- og patentflasker med navnet Mineralvandsfabrikken Krystal, Hjørring. Disse har altså kun været anvendt i en ganske kort periode i 1938. Kapselflaskerne ligner i øvrigt til forveksling de kapselflasker som Krystal i Kbh. anvendte, idet navnene gik igen foran på flasken, både ved flaskens fod og hals.

Det må have været en svær start for Steensen. Krystal i København havde patent på navnet, så det har været en bekostelig affære for Steensen, med alle de flasker han var brændt inde med. Som om dette ikke var nok, kom der i september 1939 rationering på sukker. Sukkeret var en meget vigtig bestanddel i mineralvande. Tildelingen blev beregnet ud fra hvad forbruget havde været året før. Det var i løbet af det år Steensen startede sin virksomhed, så hans forbrug havde ikke været af betydning. Det sukker som Mineralkilden fik tildelt blev suppleret med kunstige sødestoffer. Kvaliteten har derfor næppe været den bedste. Produktionen kørte på et minimum, således at virksomheden lige akkurat kunne overleve - Uden tvivl en svær start for Steensen.

Heldet fulgte dog foretagende, som snart blev kendt i hele Vendsyssel. Den stærke vækst sprængte rammerne, og i 1941 flyttede virksomheden til en gård på Bispensgade 117, det der senere kom til at hedde Ringvejen 2, til større og bedre lokaler. Det var ikke blot en udvidelse hvad pladsen angik, nye og bedre maskiner blev samtidig anskaffet. Ligeledes startede han også et mosteri (Steensens Mosteri).

Det var ikke en hvilken som helst gård han flyttede til. Faderen drev foruden bageri også landbrugsejendom, som han dog ikke selv deltog i driften af. "Bistrupsminde" som gården hed, var beliggende i yderkanten af Hjørring by. Denne landbrugsejendom lejede Johannes Steensen af sin fader, med forkøbsret, idet der skulle foretages en del ændringer, før den kunne bruges til fabrikation af mineralvande og moste.

I starten af 1948, fremstillede virksomheden stadig kun mineralvande. Under normale driftsforhold, var der på daværende tidspunkt beskæftiget 15-20 mennesker, hvoraf en stor del var kvinder.

Distribueringen af firmaets produkter blev før 1948 foretaget af 4 lastbiler, som på deres daglige ture bragte varerne ud til hele Vendsyssel. Mineralkildens produkter var allerede på daværende tidspunkt kendt og skattet i hele landsdelen. Eksempelvis solgte Albert Christensen (depot for Odin, tidligere Flade Bryggeri) i Frederikshavn, Mineralkildens produkter fra depotets salgsvogn i 1947 og 48, selvom man kunne få udmærket sodavand fra Frederikshavns Mineralvandsfabrik.



Billede fra før 1948, da der endnu kun blev fremstillet sodavand
Hvornår Mineralkilden begyndte at fremstille hvidtøl er uvist, men det har nok været i 1948. Der findes bl.a. en spareetiket fra bryggeriet. Spareetiketter var meget brugte i 1946-47, da der var mangel på papir. Øllet til nævnte spareetiket fra "Kilden", blev aftappet af Breum Bryghus i Salling.


En af bryggeriets første øletiketter, ca.1948Spareetiket fra 1946-47, denne øl er tappet af Breum Bryghus.Endnu en "minatureetiket" fra Kilden. Bryggerierne og mineralvandsfabrikkerne anvendte disse spareetiketter, da der var mangel på papir lige efter 2 Vk.
Mineralkilden var det mest brugte navn for virksomheden, men Johannes Steensen, som i øvrigt havde temperament, men samtidig var en lun fyr, brugte også sit eget navn (Steensens Bryggeri), samt navnene Valencia, "Messina-kompagniet", Mineralkildens Bryghus og Øl & Mineralvandsfabrikken "Kilden".

Det fortælles at der op til jul, på et tidspunkt under sukkerrationeringen i begyndelsen af 1950'erne, var stor efterspørgsel på juleøllet. Da Steensen ikke havde sukker nok, lavede han et eksperiment og anvendte i stedet rørsukker. Da øllet skulle prøvesmages, smagte det ganske glimrende, og var sødt som altid. Øllet blev solgt, men snart kom klagerne. Efter 8 dage, var øllet blevet så tykt, at det skulle bankes ud af flaskerne.

Ved en revision omkr. 1954, passede tallene ikke helt, der blev aftalt, at revisionen skulle fortsætte næste dag. Samme nat nedbrændte store dele af virksomheden. Det siges at etiketterne ved den lejlighed, fløj rundt over hele byen.

Det fortælles at Steensen aldrig havde penge - havde heller ikke sans for det. Eksempelvis solgte han en dag 10 kasser. mineralvande til cykelhandleren (handlede også med meget andet end cykler, ex. vand, øl, brød , chokolade mv.) i Vogn nær Tolne, og købte omgående chokolade for alle pengene i samme butik.

Vognene var dårligt vedligeholdte (i 1950'erne) og samtidigt havde han kun de flasker at gøre med, som vognene kom retur med. Det hændte at han købte tom emballage hos konkurrenten Bryggeriet "Vendia".

Omkring 1960 beskæftigede virksomheden på sit højeste 25 mennesker, heraf de 15 som chauffører. Selvom der var tilbagegang i salget af mineralvande til private, klarede Mineralkilden sig. Man var dog klar over, at det ville være svært at klare sig i det lange løb

Mineralkilden eksisterede frem til 1979, og var et eldorado for sodavandsdrikkere og etiketsamlere. Johannes Steensen brugte i stor udstrækning 33 cl. ølflasker til sodavand. Det skyldes at han simpelthen ikke havde flasker nok. Forbrugerne fik da heller ikke mere for pengene ved at købe 33 cl. flaskerne, idet essensen var den samme mængde, som man kom i de alm. 25 cl. flasker, sodavandene blev således bare fortyndet yderligere.

Der blev fremstillet et væld af forskellige typer vand. I et stort salgslokale på fabrikken, stod der kasser langs væggen og midt på gulvet af alverdens kendte og mindre kendte produkter. Her kunne kunderne selv blande deres ordrer.

Etiketsamlere fik store øjne bare ved at kigge på en endevæg, der var helt fyldt med etiketter fra gulv til loft. Johannes Steensen købte etiketterne hvor de var billigst, gerne restlagre eller etiketter uden navn, hvor han så fik trykt sit eget navn på.

Mineralkilden bryggede 2 typer hvidtøl, lyst og mørkt. Men der blev brugt flere forskellige navne til øllet. Dog blev der tilsat ingefær til bryggeriets specielle ingefærøl.

Da Steensen efterhånden var nået op i alderen, passede han kun den kundekreds, som stadig ønskede at få varen leveret ved døren. Mineralkilden lukkede da Johannes Steensen døde i 1979.

Som et minde fra en svunden tid, kan man den dag i dag, på ejendommen på Ringvejen, fortsat se den store sten, som blev fundet i forbindelse med udgravning af kloaker en gang i 1940'erne. Steensen synes dengang, at det var en skam bare at køre stenen væk. I selve stenen er indhugget en flaske der springer noget ud af, omgivet af et par af de frugter, man mest bruger til læskedrikke og så navnet Mineralkilden, med årstallet 1938. På den anden side er indhugget et egetræ, som illustrere et stamtræ, hvori stammen er navnet Steensen. Selve inskriptionerne i stenen er foretaget af Johannes Steensens onkel, stenhugger Gaston Møller med domsil i Århus.

Kilder:

Walkommen te´ Vendsyssel, 1948
Artikel af Poul Tullberg i SBS Samlerringen nr. 20, 1993
Benny Petersen, Aalborg - eget arkiv
Erling Larsen, Hjørring, som var ansat hos Mineralkilden i 1950'erne

Se også www.f-steensen.dk

Johannes Steensen havde en søn med Karen Pedersen (Jakobssen) udenfor ægteskab ved Navn Torben Riis Hersbro. som blev adopteret af Arno og Grethe Hersbro København

  Om Johannes

• Dåb, 12 Dec. 1914, Løkken kirke.

Johannes blev gift med Ukendt. (Ukendt blev født den 20 Mar. 1919 i Hjørring.)

Johannes blev derefter gift med Inger martine Morine Pedersen den 22 Dec. 1939 i Hjørring rådhus.