Esther Jegind

  Notater:

BioKommentarer (0)Billeder (0)Links (0)
Esther Jegind Winkel (1916 - )
Jegind Winkel, Esther

*1916, kunsthåndværker.
*1.12.1916 i Tårup sg.
Forældre: førstelærer Niels Mathias Jegind (1885-1966) og organist Louise Hansen (1886-1957).
~10.6.1942 med socialpædagog, plejer Peter Brink, *31.8.1917 i Nørre Løgum sg., s. af forpagter Niels Hansen B. og Luise Andersen. Ægteskabet opløst 1950.
~21.8.1954 med arkitekt Frits Ivar Winkel, *13.5.1902 i Kbh., †2.2.1986 i Sorø, s. af kunsthandler Viggo W. og Ingeborg Bruun.
Børn: Helge (1946).
EJW blev født på Viborgegnen, men det blev af afgørende betydning, at hendes opvækst foregik i Løgumkloster, hvor hendes fader i 1923 blev ansat som førstelærer. I Sønderjylland var der en stærk tradition for kniplingsindustri, og en af faderens elever underviste hende i knipling, specielt Tønderknipling. Siden lå dette håndværk stille en årrække, mens hun tog uddannelse som socialpædagog og blev alene med det barn, hun fik i sit hurtigt opløste første ægteskab. Efter giftermålet med arkitekt Frits W. i 1954 genoptog hun sin barndoms kniplekunnen, og det blev nu med støtte fra ægtefællen til eksperimentelle arbejder. Som noget helt nyt udførte hun en række uldsjaler, og efter at have vist dem til ?•Gertie Wandel, leder af Selskabet til Haandarbejdets Fremme, blev hun opfordret til at udstille dem på selskabets tilbagevendende udstilling på Kunstindustrimuseet. I 1963 indkøbte museet et sådant sjal. Siden var EJW repræsenteret på alle selskabets udstillinger.
1965-69 fulgte EGW kniplelæreruddannelsen på Tegne- og Kunstindustriskolen og fik som en af de sidste eksamen herfra; knipling udgik som fag i 1969. I denne periode arbejdede hun naturligt nok med klassiske kniplinger, men siden er det blevet til en lang række billedkniplinger, oftest udført på grundlag af egne tegninger. Hun havde ingen egentlig tegneuddannelse, men naturlige anlæg og hjælp fra ægtefællen har resulteret i kniplinger af høj såvel kunstnerisk som teknisk kvalitet. Motiverne er altid naturalistiske, inspirationen hentes ofte i naturen, her især fra Sorøegnen, hvor ægteparret var bosat i en årrække. I de senere år har EJW udført billedkniplinger inspireret af kirken i Løgumkloster. Desuden har hun udført nogle billedkniplinger efter forlæg fra tegninger af ?•Franciska Clausen på Kobberstiksamlingen. Her er benyttet en strammere stil end tidligere. Alle EJWs kniplinger er unika, og mønstre findes ikke i handelen. Der er altså ikke tale om undervisningskniplinger eller kniplinger udført for at kunne kopieres af almindelige kniplersker. Kun én anden dansk kniplekunstner, Gurli Haase, har fremstillet lignende utraditionelle arbejder, og de to har, siden de mødte hinanden i 1950’erne, haft et godt og gensidigt inspirerende venskab.
EJW har arbejdet med knipling som kunstnerisk udtryksform i næsten 50 år og må siges at være Danmarks største kunstner og fornyer inden for håndværket i dette århundrede. I kraft af at hun aldrig har skullet beskæftige sig med traditionel undervisning, som mange andre tekstilkunstnere har været nødsaget til, og godt støttet af en ægtemand og svigerfamilie, som var kunstinteresseret og havde øje for hendes talent, har hun fået mulighed for at udvikle sin teknik og eksperimentere i sit eget tempo. Sideløbende med sit kunstneriske virke har hun skrevet en række artikler og småskrifter om knipling. Hun har været repræsenteret på talrige udstillinger, især i Danmark.
Karin Hoffritz: Det københavnske kniplemiljø i de sidste 100 år, 1988.
Karin Hoffritz

Esther blev gift med Peter Brink, søn af Niels Hansen Brink og Louise Brink født Andersen, den 10 Jun. 1942 i Løgumkloster kirke. (Peter Brink blev født den 31 Aug. 1917 i Lundeby Nørre Løgum.)

  Om Peter og Esther

• Skilsmisse: Skilsmisse, 1950.

Esther blev derefter gift med Frits Ivar Winkel, søn af Viggo Winkel og Ingeborg Bruun, den 21 Aug. 1954 i Hvidovre kirke. (Frits Ivar Winkel blev født den 13 Maj 1902 i København og døde den 2 Feb. 1986 i Sorø.)