Johannes Munck

  Notater:

Artikelstart

Johannes Munck, 12.8.1867-20.11.1919, præst. Født i Kbh. (Frels.), død i Herning, begravet i Timring. M. blev student 1886 fra Herlufsholm, cand.teol. 1893. Fra hjemmet arvede han en udpræget interesse for alle lidende og en stor lyst til at yde dem hjælp. Det var da også at gå i faderens spor, når han 1894 blev fængselspræst på Vridsløse. De atten år han virkede der blev hans læreår, hvor han på grundlag af erfaringer vandt de synspunkter der prægede hans senere gerning. Hans virksomhed optog ham stærkt. I et foredrag sagde han: "Jeg er kommen til at holde af dette Folk (d: fangerne) ... jeg har fundet gode Venner iblandt dem .. jeg har en inderlig Lyst til at hjælpe andre til at faa et sandt og sundt Syn paa Forbryderne... de er hverken "interessante Mennesker" eller "forfulgte Uskyldigheder"; de er meget mere "Mennesker der er faldne blandt Røvere" og som trænger til Hjælp". M. advarede mod al blødsødenhed i opfattelsen af forbryderne; men ikke mindre skarpt vendte han sig mod den selvgodhed som fik mange til at se ned på frigivne fanger. Han lærte snart at det afgørende og vanskelige tidspunkt i en fanges liv kommer ved frigivelsen; derfor stiftede M. 1894 Vridsløselilles fængselsselskab og ledede det til 1912; 1899 fik han oprettet Adserbølgård ved Brørup som optagelseshjem for løsladte og betinget benådede, grebet som han var af tanken om et "kristent hjem" åbent for vagabonder og løsladte fanger. Af en mand der var optaget af de samme tanker fik M. de fornødne penge og købte 1912 (for 120 000 kr.) Møltrup ved Herning, tidligere et stærkt centrum for Indre mission i egnen. Han tog afsked som fængselspræst og indrettede Møltrup til et hjem for løsladte og andre hjemløse; arbejdet fortsættes endnu. M. og hans hustru, med deres store kærlighed til "sønnerne" og deres udholdende uselviskhed, prægede Møltrup. Her indbød man efter evangeliets ord "de fattige, vanføre, blinde, lamme". Ikke alle tog imod indbydelsen, ikke alle forstod den ret. Men Møltrup blev dog under M.s ledelse et lyspunkt i mange triste tilværelser. Hjemmet fik straks støtte fra mange sider; en særlig god ven var biskop H. Ostenfeld der til sin død var formand for bestyrelsen. Efter M.s død blev hans hustru på Møltrup og bistod hans dygtige og nidkære efterfølger, pastor P. H. E. Kastrup.

Johannes blev gift med Caroline Marie Fabricius, datter af Lars Peter Christian Fabricius og Laura Constance Marie Lang, den 17 Sep. 1894 i Slagelse. (Caroline Marie Fabricius blev født den 3 Jun. 1866 i Basnæs Skelskør og døde den 28 Aug. 1938 i Herlufsholm Næstved.)