Peter ( Pejter ) Jacobsen Brockmann

  Notater:

PEDER JACOBSEN BROCHMANN

OVERTAGER FÆSTER AF DAVINDE VANDMØLLE 1735 EFTER SIN SVIGERFADER, HANS HANSEN. DAVINDE VANDMØLLE VAR PÅ DETTE TIDSPUNKT GANSKE LILLE OG LANGSOM, KOM MAN EN SÆK KORN I KVÆRNEN KUNDE MAN TAGE TIL ODENSE OG TILBAGE IGEN FØR DET VAR MALET. EFTER HANS SØN OVERTOG FÆSTET, BLEV P.J.B. SKIFTEFORVALTER OG SKRIVER PÅ SANDERUMGAARD. 1763-TIL CA 1785. HAN GIFTEDE SIG OGSÅ MED SIN MEGET UNGE PIGE I HUSET.

Odense, Aasum, Davinde, Davinde Bye, , , 18, FT-1787

Peder B??, 81, Enke(mand), mand, inderste, ? Karen Larsdatter, 39, Ugift, tienestepige,

MØLLERSLÆGT GENNEM 6 GENERATIONER.: Davinde Vandmølle nævnes førte gang i .1585 i forbindelse med salg af landsbyen Davinde under Sanderumgård, hvor kronen i forbindelse med et mageskifte afhændede bøndergodset til Margrethe Skovgård. Første kendte møller er Hans Møller, der havde møllen under behandlingen af en sag ved Åsum Herredsting, hvor 9 gårdmænd advaredes og befales at søge Sanderumngaards mølle, mens 3 gårdmænd og alle husmænd skulle søge Davinde mølle; og såfremt de 2 møller malede for nogen, der ikke var dem tilskrevne, måtte de bøde en okse til ejeren af Sanderumgaard, og omvendt måtte de møllekunder, som ikke holdt sig til det foreskrevne, betale med l pund havre ligeledes til ejeren af Sanderumgaard og en skæppe rug til den møller, de trods forskrifterne havde undladt at besøge. Dette var under Hans Møllers fæste i 1642. Næste fæster var Henrik Møller i 1664 og Jep Hansen i 1688, det er fra nu af slægten der er fæstet, senere ejere af møllen, de næste ca. 157 år: Møller JEP HANSEN fæstes til møllen i .1688, og efter ham sønnen Hans Hansen Moller HANS HANSEN fæstes til Davinde Vandmølle ca. 1699. Hans datter Marie Cathrine Hansdatter gifter sig med Peder Jacobsen Brochmann, der overtager møllefæstet i 1735. Møller PEDER JACOBSEN BROCHMANN, Davinde Vandmølle Fæstet til Holekildehus under Sanderumgård, et ret stort hus uden meget jord. Ud over almindelig fæste havde P.J.B. ret til at drive et mindre traktørsted fra huset. Kroejere/værtshusholdere var sammen med møllere bondesamfundets velhavere, de var dem der havde de fleste penge, og rede penge vel at mærke. 1 1735 blev P.J.B. fæstet til møllen i Davinde, også under Sanderumgård. Det var en ganske lille vandmølle, med ret begrænset kapacitet: man kunne komme 1 tønde sæd i kværnen, drage til Odense og hjem igen, men sæden var endnu ikke malet. lntet tyder imidlertidig på at P.J.B. led af næringssorger, tværtimod var han en særdeles holden mand. Da han var nået til "støvets år" besluttede han at oprette et legat: " I taknemmelig over de utallige velsignelser og velgerninger, som Gud havde ladet ham vederfaret livet igennem, at fuldfører det, som i mange år havde været hans faste bestemmelse, nemlig at legere en kapital på 125 rigsdaler af hvis rente, der hvert år til jul og påske skulle uddeles en portion til 5 nødlidende fattige i Davinde sogn, dog med det forbehold, at legatmodtagerne ikke måtte have levet "et liderligt og forargeligt levned til den store Guds Fortørnelse " Dette her strider lidt imod det rygte han skulle have haft: en direkte modsatlivsførelse som hans egen legatbestemmelser, men måske er det hans hellige kones inflydelse der langt om længe er slået igennem! Peder Jacobsen Brochmann afstår fæstet til sin søn Jacob Pedersen Brochmann i 1767, da han ansættes som skriver og skifteforvalter for bøndergodset Sanderumgård. ' Jacob Pedersen Brochmanns bror Samuel Brochmann har nedsat sig i som købmand i Christiania, Norge,

***************************************************************************************** Møller JACOB PEDER BROCHMANN , Davinde Vandmølle

- overtog fæstet af Davinde Vandmølle efter sin far i 1767, iflg. fæstebrevet er det kun midlertidigt, og helt ved faderens død. Faderen der nu var skifteforvalter for bøndergodset Sanderumgård boede på gården, med en tjenestepige til opvartning. Jacob blev en holden mand, på trods af han først overtog fæstet da han var 64 år. Ved sin datter Maries bryllup, bekostede han et gilde for 100 gæster, en medgiften på 300 Rigsdaler og gode møbler, malkeko, får med 2 lam og en hestevogn. I 1800 var besætningen på 2 heste, 2 køer, 2 får, 1 vædder, 1 gris og 11 høns. Af redskaber kan nævnes 2 hestevogne, 1 jernplov, 1 harve, 1 trætromle og 2 slæder Jordtilliggende på 2 fjd. ager.. og engs hartkorn, foruden på nabogårdens marker 4 skæpper pløjeland, gjorde ikke jacob rig, men ved udskiftningen i 1795 blev jorden samlet og havde nu et mål på 10 tdr. (geometrisk) men stadig kun hvad der kunne betegnes som husmandsbrug, men så var der jo møllen, Davinde Vandmølle var af en anseelig størrelse, en 4-længet gård: stuehus i øst med 2 stuer og 2 kældre, bryghus, møllehus; i syd vognport, karlekammer, fårehus og tørvehus; i vest rullestue: og i nord lo, lade og stalde.

***************************************************************************************

Nedenstående skifte efter Jacob Peder Brochmann. Afskrift fra Sanderumgård Godsarkivs skifteprotokoI1786-1829 11 Skifte efter møller i Davinde, JACOB BROCHMANN, 30. november 1803 Arvingerne er: Enken Anne Andersdatter og børnene 1) Marie Cathrine gift med selvejer Anders Hansen i Hudevad, 2) Mette, 12 år, 3) Peder, 9 år, 4) Susanne, 7 år. Herefter følger en detaljeret liste over alle ejendele og indbo i fæstegården, hvert rum specificeret i flg.: Stue, øverste stue, senge kammer, lille kammer, køkken, møllehus, rullestue, kammer. Da det er en fæstegård er pige og karlekammer er ikke medregnet, ej heller stalde. Ser man på inventarlisten fra den øverste stue vil der være ialt 8 stole og en bænk, en seng med omhæng. kakkelovn med kobbertud, 3 kister, et skatol, 14 skillerier, foruden messing kaffe Og thestel, spejle, tinfade, termo og barometer, foruden forskellige linned. I kælderen findes forskellige redskaber til ølbrygning ,større køkkenredskaber, kærner, et utal af tønder og fade og forskellige fødevarer er i større mængder. I køkkenet et utal af gryder og fade i jern,kobber og tin. Indmuret kobberkedel, tønder, trug og redskaber. I huggehuset er der en del værk<tøj,bl. a. 22 høvle (!), høvlebænk, slibesten, skruestik og et sengested under udførelse. På loftet findes der bl. a. 24 stk. bikuber, en masse egetømmer. I vognporten arbejdsvogn, "fierreds vogn", 2 slæder, plov, harve, tromle og seletøj til beester. I staldene findes 2 beester (heste), 2 køer, 2 får, 1 vædder og 1 gris. Jacobs personlige klædeskab indeholde en mængde tøj der havde en værdi af ialt Rd. 28 rd mk 3 . hvis vi klæder ham på med sine fine klæder ,vil han se nogenlunde sådan ud: Vest med 6 sølvknapper, blå kofte med 18 sølvknapper, blå buxer med 12 sølvknapper. og et par sølvspænder, sko med sølvspænder og et rødt rejseslag, stok med sølvknap. I sin tegnebog findes der kontanter for 30 Rd. og 2 obligationer på ialt 600 Rd. Den samlede optælling havde en værdi af 1104 Rd. 1 mark.. 6 Sk. Bobehandlingen stands.ede her, datteren havde fået et arveforskud i forbindelse med sit bryllup , genoptages ca. 6 uger. senere. 1804 6/1 behandles skiftesagen videre, hvor svigersønnen Anders Hansen i Hudevad på sin kones vegne fremlægger et bevis på, hvad de "har bekommen til medgift fra Davinde Mølle", nemlig "følgende vakre til anførte priser og i rede penge således": I rede penge kontant 300 - - (

l sengested med gode fonødne klæder 76.- l ege kiste med laas og beslag 10. l ege dragkiste med dito 13 -- l malke ko 12 - . l faar med2 lam 3.- l bedagen under vogn 26.- laIt 440 - - her foruden er jeg med min kone gjort fri bryllup med 100 personer. Hudevad 31/12 1800 Anders Hansen Til vitterlighed: Hans Pedersen Niels Madsen ,Af gældsposternes beløb bliver ialt 112 3 2 Endelige resultat til fordeling 1431 3 10 Arven deles mellem enken og børnene. Hvordan Anders Hansen ordne sin kones alt for store arveforskud melder skiftet ikke noget om. Enken fæstes derefter som møller (1803)

***********************************************************************************************

Møller ANNE ANDERSDATTER, Davinde Vandmølle Anne Andersdatter, datter af gårdfæster Anders Nielsen, fæstes til møllen i 1803. Som medhjælp ansættes hendes grandnevø Johan Pedersen . Efter 27 år som fæstemøller går hun af, johan og karen gifter sig og overtager fæstet.

************************************************************************************************

Møller JOHAN PEDERSEN, Davinde Vandmølle Fæstebrev til Davinde Vandmølle: Jeg .Johan Bulow til Sanderummgaard, Gehejmeconferentsraad, Ridder af Elefanten. Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand samt Commandeur af den kongl. svenske Nordstjeme orden pp: gør vitterligt at have stædt og fæst ligesom jeg herved stæder og fæster til Johan Pedersen i Davinde den mig i bemeldte Davinde tilhørende mølle, hvilken mølle med alt sit tilliggende der står tor hartkorn ager og eng 1 td. lfjd. 1alb. og mølleskyld 5 skæppe, således som den nu befindes, bemeldte Johan Pedersen sin livstid må nyde, bruge og i fæste beholde på følgende vilkår. 1.) Da fæsteren Johan Pedersen allerede har modtaget førnævnte mølle med alt dens i mark og by efter vedhæftede syns og overleveringsforretning af 14.marts. 1823, så ifølge straks svarer og udredet. han alle de kongl. skatter og andre offentlige byrder denne mølle med tilliggende som enten ere eller herefter allernådigst påbudne vorde, hvilket alt udredes og præsteres til rette tider og steder uden nogen restance eller henstand samt holde møllens bygninger og mnølleværket som nu er som overleveret, således i forsvarlig stand, at han derfor til enhver tid henstår til ansvar. - 2.) l landgilde svarer og leverer han årligt 1 skæppe 1 skæppe rug, 4 1/2 skæppe byg, 2 3/4 skæppe havre og i penge 8 rigsdaler 1 mark 6 1/2 skilling sølv samt i småredsel, 1 gås, 2 høns og 40 æg, hvilket til hvert års mortensdag prompte må Været leveret.. - Dog sålænge aftægtsenken Ane Andersdatter lever er fæsteren fritaget for at levere gåsen, 2 høns og 40 æg.- Desuden skal fæsteren uden betaling årlig kører en ægt enten til Nyborg eller. Kerteminde eller i det sted 2 andre ægter, hvoraf ingen må være længere end til Odense. - 3.) Møllens tilliggende jorde må fæsteren forsvarlig dyrke og drive og ej til lejlige, langt mindre noget deraf bortlåne eller bortbytte. - 4.) Af tørveskær må han betjene sig til fornødenhed og efter anvisningen jeg finder forgodt, men til andre må han ej sælge eller afhænde noget deraf under hvilket som helst påskud. - Gærdsel tillades ham også at hugge til fornødenhed, dog kun efter given anvisning hvorved især bemærkes: at han må nøje vogte sig for at hugge eller beskadige nogen af de i gærdselen forefindende træer, ege, bøge eller andre som måtte opfredet, da ham i modsat fald derfor drages til ansvar. - Dernæst pålægges det fæsteren at plante træer pile og frugtttræer, opfører varigt hegn, anlægge humlehaver m.m. som en fæster efter anordningerne er pligtig. - 5.) løvrigt retter og forholder fæsteren sig efter de kongelige aldernådigst anordninger og er mig som hans herskab eller de som på mine vegne havet. at befale hørig og lydig. - Sålænge Johan Pedersen efterlever disse conditioner på hvilken møllen er ham overdraget må han som meldt nyde, bruge og beholde samme, men i modsat fald er hans fæste efter.lovlig omgang forbudt. - Indfæstningen er efter accord betalt med 1000 Rd. Rigsbankdaler sedler. - Til bekræftelse under min hånd og segl. Sanderumgaard d. 30. april 1823 Bulow Ved Johan Bulows død kommer godset Sanderumgård på auktion, købes af kammerjunker Christian Andreas Vind, der for at finansiere købet frasælger alle fæstegårdene. Johan Pedersen køber Davinde Vandmølle i 1830: Købekontrakt på Davinde Vandmølle Imellem underskrevne kammerjunker og ritmester Vind til Sanderumgård som sælger og Johan Pedersen af Davinde Mølle som køber er indgået følgende købekontrakt. l.) ..Jeg kammerjunker Vind sælger og afhænder herved til Johan Pedersen af Davinde, hans iboende fæstemølle, stående for contribuerende ager og engs hartkorn 1 td. l fjd. l alb. og mølleskyld 5 skp. samme tilliggende dens bygninger og møUeværk samt den til mig tilhørende besætning og inventar med de rettigheder og byrder som jeg har ejet og har besiddet samme for den købesum a 800 rigsdaler i sølv, skriver ottehundrede rigsdaler i sølv, som forrentes med 4 procent fra ll.juni førstkom. -Denne købesum vil jeg kreditere køberen i 5 år fra ll.dec. førstkom. at regne, imod hans rentebærende førsteprioritetspanteobligation i den solgte ejendom, dens afgrøde og produkter, besætning og inventar samt køberens øvrige bo, når renterne betales prompte , pantet ikke forringes eller han pådrager sig sådan skatterestance som skal indrives; sker et af disse tilfælde er kapitalen forfalden til udbetaling i den næst følgende termin, hvis det af mig påstås.d.v.s.efter udløbet af de stibulerede fem år, kan jeg løskyndige kapitalen med l/2 års opsigelse. Derimod skal det være debitor tilladt til enhver termin at udbetale eller afbetale på kapitalen når han tilkendegiver mig herved 1 1/4 år forud, og i sidste fald at den afbetalte sum ikke bliver mindre end et og hvor den bliver større, da fulde hundrede rigsdaler. -2.) Den jagtrettighed jeg har haft på det solgte forbeholder jeg mig sålænge jeg ejer Sanderumgård således jeg er berettiget til samme udøvelse og imidlertid kan påtale, og fordre erstatning for enhver fornærmelse som i denne anledning måtte blive mig tilføjet, hvorimod jeg overdrager køberen 1/6 del af den følgende jordejendoms og hele møllebygningens bankbæftelse som indeholdes i en til mig corderet obligation hvis renter ikke lekvideres i skatterne. Køberen er således befriet for at svare renter af denne del af bankhæftelsen og skal blive meddelt kvittering hvorefter han kan få samme udslettet. - 3.) Køberen forretter det pligtige hoveri til l. maj d.å. hvorved han ikke alene fritages for det løbende års landgilde og småredsel men endog for renterne af købesummen til pågældende 11. juni termin. - 4.) Uden nogen deltagelse af mig som sælger betaler og udreder køberen alle skatter, afgifter og byrder i penge og naturalier, ægt eller arbejder som forfalder, og skal præstere fra det solgte fra sidste 1. januar 5/6 bankrente af jorden imod godtgørelse af skatterne, bankrente af møllens assurancesum og den fulde landsskat m.m, - 5.) Skulle der i ældre tider ved udskiftning eller anden lejlighed være gården frataget en ubetydelig plet jord som fæsteren ej har haft i brug eller være ham overdraget, hvorpå der enten er opført hus, eller til sådan henlagt, da er det fremdeles reserveret og vil blive sælgeren uvedkommen. - 6.) Ved købekontraktens udstedelse aflevere køberen sit fæstebrev og skal møde ved retten for at lade det udslette. - 7.) I ll. decmber termin d.å. bliver skødet udstedt og endelig berigtiget. Dersom køberen skulle blive sagsøgt formedels misligeholdese af denne kontrakt, da er han underlagt den anordnede hurtige retspleje og i tilfælde af ejendommens salg kan han ej fordre nogen løsningsret. - 8,) Den solgte ejendom må ingenlunde afhændes til at gøre nogen hoveri eller dermed completterer en hovedgård og køberen skal stedse holde sine bygninger passende assuranderet i Landets Brandkasse hvor de nu er assuranderede for 1000 rigsdaler sølv, - 9,) Køberen betaler ved eller af dette køb omkostninger, såsom det stemplede papir til købekontrakten, skødet og obligationen, sammes tinglysning, 1/2 procent til kongens kasse, det som gives til de fattige og noget passende for at forfatte disse dokumenter og besørge dem tinglæse, lO,) Jeg møller Johan Pedersen i Davinde Mølle indgår og lover at opfylde denne kontrakt i alle dele og i særdeleshed forpligter jeg mig til at betale den accorderede købesum med renter i alle måder skadesløs til de bestemte terminer, Iflg. rentekammerets bevilling af 13.dec, f. å. må denne kontrakts på 24 skillings stemplet papir. Denne kontrakt som nu tydelig er oplæst, bekræftet med vor underskrifter og forsegling i overværelse af de 2 mænd som efter vores anmodning har underskrevet til vitterlighed og må den tinglæses uden os dertil at kalde. Sanderumgård d 20. marts 1829 C. Wind Johan Pedersen Til vitterlighed: H.Friis Hvalsøe Bemærkning: Den egentlige købesummen må være på 800 Rd, + 1000 Rd. som tidl. var betalt i fæsteafgift! Som selvejer og med udsigt til gode kår for møllenæring går Johan igang med en større ombygning ( nuværende udseende ), I syd opføre et helt nyt 2-etagers møllehus som stod færdig i 1832. Mølleværket blev indrettet med rugkværn, grynkvæm og skalkvæm samt en sigtekværm med tilbehør af støvkar, spilledrev og hollandsk sigtekasse. Hele værket blev drevet af et 6 alens overfaldshjul. I forlængelse af møllehuset opførtes dernæst et stuehus, ligeledes i to etager. Bygningen består af egebindingsværk med murede tavl af brændte sten, og stueetagen som i nordsiden lå i niveau med gårdspladsen, rummede en storstue og en dagligstue samt gæstekammer, køkken, spisekammer, pigekammer og forstue. Kælderetagen, 16 alen længden og 12 alen i dybden, her var indrettet bryggers, ølkammer og pakhus, Ombygningen blev forestået af Johan Pedersens granonkel, møllebyggeren Jacob Pedersen Brochmann, vel egentlig den naturlige arving til Davindle Vandmolle, men p.g.a. aldersforskel fortsatte hans moder fæstet, Efter afslutningen af stuehus fortsætter Johan med ombygningen af resten af gården. I 1844 får Johan Pedersen sit livs chock, vandet forsvinder, Det viser sig at en gårdmand i den sydlige ende af Davinde, Anders Hansen ( nuværende "Lundgård" ) leder vandet fra bækken ind på sin mark, uden at det afledte vand kunne komme tilbage til bækken. Der starter nu en retsag ved Bjerge- Asum Herredret, Johan vinder og .Anders Hansen idømmes til at betale 3 lod sølv til Odense Amts Fattigkasse. Senere bliver sagen anket til Den kongelige Lands-overret i København, her frifindes .Anders Hansen. Johan opgiver evret, og flytter med kone og 3 hjemmeværende børn til sin søn møllebygger Jacob Johansen i Højby. Ejendommen blev "klædt af', bygningerne solgt for 10.000 Rigsbankdalet. i sølv. Vandmøllens drift kunne forholdsvis let have været reddet, ved hjælp af en mølledam, eller som den senere køber gjorde: købte en moseparcel og ledet vandet herfra til en dam placeret foran hjulet Dette var enden på slægtens mølledrift i Davinde, 157 år blev det til. Familien flytter nu en tid til sønnens gård i Tokelund, Gamtofte. Johan Pedersen blev på et senere tidspunkt husejer i Davinde Skov. Mølledriften fortsattes af nye ejere, 8 i alt, før Davinde Vandmølle blev købt 1942 af Odense Museum, til brug for den kommende "Den fynske Landsby" der åbnede i 1946. Hele gården blev, affotograferet og nummeret sten for sten, stolpe for stolpe og genopført af Nationalmuseet på den nuværende plads.

***************************************************************************************************************************

Davinde Vandmølle var i sommeren 1789, altså for 200 år siden,hjemsted , for en højtidelig begivenhed, idet møllens beboer og bruger, den 83 årige Peter Jacobsen Brochmann (1705-1789) i overværelse af familiemed lemmer og den lokale gejstlighed oprettede og forseglede et legat på 125 rigsdaler, der til evig tid skulle forblive i kraft under tilsyn af godsejer,biskop,provst og to præster. Legatstifteren havde i en lang årrække tjent herskabet på Sanderum- gård som skifteforvalter og godsskriver.Hans håndskrift var klar og letflydende,og han skrev mange dokumenter og - protokolsider. Han havde fået en grundig uddannelse på et tidspunkt,hvor læsning, skrivning og regning var forbeholdt et mindretal. Hans herkomst og uddannelse har desværre ikke kunnet efterforskes. Foruden tjenesten på godset havde han Davinde vandmølle i fæste, og det var utvivlsomt' den gang et respektabelt bosted og måske også en rimelig god forret ning,som sønnen Jacob Brochmann overtog og videreførte. Den 83 årige legatstifter skriver bl.a. i fundatsen: Eftersom min høje alder,mit sinds og legems kræfters svækkelse nu alt mere og mere påminder mig om min sidste ende og afsked fra denne verden er jeg underskrevne Peter Jacobsen Brochmann,som opholder mig herudi Davinde Mølle fuldkommen blevet betænkt på nu at fuldbyrde det,som i så mange år har været min faste bestemmelse for at komme mine fattige medkristne til nogen liden hjælp og understøttelse i deres trang og besværligheder, nemlig at legere en capital af 125 rigsdaler,hvis årlige rente til verdens ende skal nydes og oppebæres af de fem nødlidneste fattige udi Davinde sogn. I flere efterfølgende paragraffer fastsætter han nærmere regler legatets fremtidige funktion og bemærker,at kapitalen straks overlades til sognepræsten for Allerup og Davinde menigheder, vel- ærværdige og højlærde Christian Hvalsøe for bestandig at forblive stående i embedet mand efter mand til evig tid. Dokumentet blev underskrevet og forseglet af legatstifteren og endvidere af provsten i Aasum herred, pastor L.Langhoff,Nørre Lyndelse, og pastor Johannes Ibsen,Fraugde. Genparter blev udleveret til opbevaring hos sanderumgårs ejer. Obertsløjtnant Leth, Biskop Tønne Blok, odense,

provst Langhoff, Nørre Lyndelse, pastor J. Ibsen,Fraugde og pastor Christen Hvalsøe, Allerup-Davinde. Endelig sendtes legatet til kongelig konfirmation. Formalia var i orden.Familie og gæster kunne i fællesskab nyde alterets Sakramente.inden der blev taget afsked. Inden udgangen af august lå Peter Brochmann hen som lig i den stue, hvor dokumentet blev underskrevet og forseglet. Han blev begravet på Davinde kirkegård,medens kirkens klokke fra år 1483 sendte toneslag ud over sognet for at forkynde, at en kendt og velgørende personlighed havde forladt denne verden. I kirken klarlagde pastor Hvalsøe den afdødes levnedsløb og redegjorde for legatets oprettelse og betydning for sognet. Monsieur Brochmann kunne uden afsavn legere 125 rdl.til sognets fattige og eventuelle nødlidende inden for slægten. Efter hans død foretoges i overensstemmelse med lov og forskrifter en ski f te- forretning, der viste, at boet havde en værdi af 1051 rigsdaler. II Hvorledes gik det nu med monseur Brochmanns legat, der skulle glæde fattige og nødstedte til verdens ende. Med godsej er, biskop, provst og to præster som garanter. Jo, renterne blev utvivlsomt uddelt til de fattige to gange om året. Kapitalen på 125 rigsdaler blev ved møntreformen 1873-74 fordoblet til 250 kr. Med en datidig rentefod på 4 % kunne der uddeles lo. kr. årlig til fem nødlidende i sognet. Legatets værdi var blevet af minimal betydning. I nyere tid fremkom der fra mange sider ønske og forslag om sammenlægning af de små legater, hvoraf der jo fandtes mange ud over landet. Brochmanns legat var blot et enkelt af mange,og det fik samme skæbne som hundreder tilsvarende. Pengeværdien smuldrede. Ordene om bestandighed til evig tid eller verdens ende var ikke troværdige. End ikke slægten blev orienteret. Blev der handlet ilde med de gamle dokumenter med deres højtidelige ord. I hvert fald tilsidesatte man fundatsbestemmelserne i de fleste tilfælde. Til gengæld kan enhver også se, at en legat ydelse på 2.eller 4.kroner måtte være betydningsløs. Legatstifterne var ganske givet i god tro. Vidner, præster og kongelige embedsmænd ligeså. Ingen forudså inflationen i penge eller ord. En formindskelse af tabet havde det været, om økonomer og rådgivere havde sørget for at sikre legatsummens vækst, for eksempel ved at afgive l.eller 2.pct af renterne til væksten. Ganske vist var af kastet til de nødlidende og fattige blevet lidt mindre, men til gengæld var kapitalen vokset,næppe i takt med inflationen men til-strækkeligt til at bevare selv et lille legats fremtid.Selv om formålet måske i nutiden kan være lidt gammeldags.Der foreligger eksempler på,at legatmidler skulle bruges til træsko til fattige landsbydrenge. Ved den her nævnte fremgangsmåde kunne eksempelvis Brochmanns legat være vokset til henved 4000 kr. og ved en rentefod - på måske 1o. kunne fire fattige hyer modtage - loo.kr. Ikke noget stort beløb,men dog en lille opmuntring i hverdagen. Gejstligheden har formodentlig kun med reservation godkendt nedlæggelse og fusion af de gamle historiske legater,men en udvej nu og fremover må være,at sikre en rimelig vækst af stamkapitalen i et legat.I.2.eller 3.% eventuelt ved supplementsindbetalinger. Der vil altid være brug for privat godgørenhed og stille velgørenhed i et demokratisk samfund,men det kan være nødvendigt at kæmpe mod statslig administration,embedsmandsvælde og navnlig inflationens ukendte størrelse. .

AF REDAKTØR EDVARD ANDERSEN BØJESTRÆDE 5 FÅBORG.

Peter blev gift med Karen Johansdatter. (Karen Johansdatter blev født i 1710 i Davinde og døde i 1732 i Davinde.)

Peter blev derefter gift med Anne Marie Sørensdatter. (Anne Marie Sørensdatter døde den 16 Dec. 1734 i Davinde.)

Peter blev derefter gift med Marie Cathrine Hansdatter. (Marie Cathrine Hansdatter blev født i 1700 i Davinde Vandmølle og døde den 26 Jun. 1764 i Davinde Vandmølle.)