Storkansler Frederik greve von Ahlefeldt

  Notater:

Til Grevskaberne Langeland og Rixingen, baroniet Mörsberg, til begge Søgårde, Gråsten, Ballegård, Herningsholm og die Wildniss.
Studerede 1645 i Jena, 1648 i Paris, var 1651 i Amsterdam, hvor han i. oktober i håndgemæng dræbte greven af Salms hovmester A. H. Neumark, fængslet og stillet for generalstaternes domstol i Haag, frikendt og løsladt ved årets udgang, rejste over Bruxelles hjem, 1. maj 1654 hofskænk, 21 oktober 1657 holstensk landråd og generalkrigskommisær, i oktober 1658 i diplomatisk sendelse til Brandenburg, 1659 i juni og august atter hos kurfyrsten,
Fra august 1660 gesandt i London og afsluttede 14 februar 1661 alliance- og handelstraktaten mellem Danmark og England i Whitehall, fik 9. august 1659 kgl. følgebrev over Tranekær slot og len, købte 1662 det halve Søgård med Stoltelund og forenede det med det andet, efter sin fader arvede, fik 1663 Herningholm efter grev Christian Rantzau, 9. januar 1660 vicestatholder i hertugdømmerne, 23. december 1661 statholder i København og assessor i Statskollegiet, 14. november 1663 statholder i Slesvig og Holsten, amtmand over Steinburg amt og guvernør i Sønder Ditmarsken, 11. oktober samme år blå ridder.
14. december 1665 rigsgreve, samme år ejer af det kgl. "Wildniss" ved Glückstadt, 1667 ejer af rigsgrevskabet Rixingen (Réchicourt) og baroniet Mörsberg (Marimont) i Lothringen.
20. juni 1672 ophøjet i den danske grevestand og fik 28. august Tranekær oprettet til grevskab, 13. maj 1676 storkansler (statsminister), præsident for Statskollegiet og patron for universitetet.

Storkansler blev gift med Marie Elisabeth Gräfin zu Leiningen-Dagsburg-Hartenburg den 26 Dec. 1656. (Marie Elisabeth Gräfin zu Leiningen-Dagsburg-Hartenburg blev født den 10 Mar. 1648 i Dürkheim, Rheinland-Pfalz, Germany, døde den 13 Apr. 1724 i Augustenborg Als og blev begravet i Tranekær Kirke.)