Rasmus Christensen Langeland

  Notater:

Købmand. Født i Korsør, død sst., begravet sst. L. hørte til Korsør bys driftigste borgere i 1700-tallet.

3) Rasmus Langeland er 1700-tallets mest kendte købmand I Korsør. Han kom endda til at nyde den ære at blive omtalt i et digt af Johan Herman Wessel "Til Hr. Jens Baggesen":

Ved Salig Rasmus Langeland,
Som ikke var Poet, derfor Maaskee ei Prakker
Ved store Belt og Smakker
Udmærkedes kun før
Korsøer.
Men nu er Pokker løs,
En Snees Aars gammel Knøs
Fød der, tør skrive Vers, dem gode skrive,
Som Aftenposten ham skal evig ei tilgive.
Jeg fra Korsøer mindst ventede Rivaler,
Da Baggesen gav ud sit Manifest…..

Rasmus Langelands virkefeldt var meget bredt, og han formåede at udnytte det enevældige system til at skaffe sig privilegier. Han var søn af en småhandlende i Korsør(Christen Pedersen Langeland), blev selv købmand og blev gift med en købmandsdatter. Ved siden af købmands- og kornhandelen var han skibsreder, havde betydelige besiddelser på bymarken, havde part i færgeoverfarten og ejede selv en færgejagt. Han var en overgang konsumtionsforpagter.
Rasmus Langeland ejede Algade 15 og 27, og ved siden af den sidste opførte han 1761 en statelig bygning, senere kaldet Kongegården. Den havde 24 fag grundmur til gaden og bindingsværk på gårdsiden. Der var rullegardiner i vinduerne, syv vindovne, tre bilæggerovne, indmuret stegeovn i køkkenet, otte vinlæggere i kælderen og et vinskab med reoler og hylder. I 1759 fik han gæstgiverbevilling og privilegium på at indføre vin i Korsør. Algade 25 blev herefter indrettet til gæstgiveri.
Rasmus Langelands hensigt med at bygge "Kongegården" var at indrette et værtshus og herberg for folk af de bedre og betalingsdygtige klasser, når de på grund af manglende god vind ikke kunne komme over Storebælt og derfor måtte gøre ophold i Korsør. For nok havde Korsør værtshuse og herberger i store tal endda, men et herberg, der kunne tilfredsstille de mere kræsne, det manglede man.


I 1767 købte han Fæstningen af staten. Han havde den til 1775, og her anlagde han et skibsværft. På værftet blev der bygget 6 skibe, bl.a. hans egen færgejagt "Carolina Mathilda."
Rasmus Langeland var en mand, der førte sig frem.
Ved kongelige besøg i 1752 og 1764 arrangerede han en ridende æresvagt, som han selv deltog i, ved dronning Caroline Mathildes gennemrejse i 1766, lod han et digt udgive (s 101) og da Christian VII overnattede i Korsør 1767, blev der saluteret fra fæstningen med 27 skud.
Bag den glimrende facade var Rasmus Langeland trængt økonomisk bl.a. på grund af, at hans sønner var ødsle og han gik fallit i 1771…
Det berettes, at Rasmus Langeland havde mange børn,(uægte, som også ses ud af kirkebogen) og at han blev stamfader til flere slægter, f.eks. den kendte slægt Nyeland og grene af slægterne Mathiesen, Bekker, Sidenius og Bokkenheuser. Efter hans død i 1780 blev slægten ikke længe i Korsør, men hans datter, Madam Bagger, kom dog tilbage hertil som indehaver af postgården i Slottensgade og i øvrigt som første kvindelige postmester i Danmark.

Fra Korsørs historie

Han fik 1759 privilegium på at indføre vine og sendte selv skib afsted som imidlertid blev opbragt af englænderne. 1768 oprettede han i Korsør et grønlandsk kompagni der skulle drive hval- og robbefangst, med tilhørende trankogeri, og han var medejer af færgeforbindelsen med Fyn.

L. tog ivrig del i byens liv. Ikke alene bidrog hans mange foretagender til hele byens trivsel, men han gjorde meget for ved byggeri at udvikle byen yderligere, og han købte 1764 Korsør fæstning. Mest kendt er hans navn blevet ved den hårdt tiltrængte forbedring han gennemførte i de rejsendes bekvemmeligheder når ugunstigt vejr opholdt dem i Korsør. Han fik 1759 bevilling til at holde gæstgiveri og værtshus, og gennem årene tog flere af rigets stormænd ind hos ham. Til trods for at han på højdepunktet af sit liv var en af byens matadorer måtte boet ved hans død erklæres fallit.

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

  Om Rasmus

• Dåb, 7 Okt. 1712, Skt. Pouls Kirke Korsør.

Rasmus blev gift med Anne Marie Jensdatter den 5 Aug. 1735 i Skt. Pouls Kirke Korsør. (Anne Marie Jensdatter blev født i 1714 i Korsør, døde i 1778 i Korsør og blev begravet den 21 Jun. 1778 i Skt. Pouls Kirke Korsør.)