Jep Larsen

  Notater:

Jep Larsen er i matriklen fra 1688 opført som fæster af Nr. Knudegaard, der da havde et hartkorn paa 3 tdr. 5 skp. 1 fjdr. 2 alb. Samme gaard ses i matriklen 1664 opført med fæsteren Niels Poulsen, og gaarden havde da et hartkorn paa 4½ tdr. og hørte under Ørum Slot, hvortil den aarlige landgilde svaredes med 4 tdr. byg, 1 svin og 4 tdr. havre.
Jep Larsen nævnes i 1675 et par gange paa Hillerslev Herredsting, og det fremgaar heraf, at han var kirkeværge i Sennels.
I 1703 ses fæstebønderne i Sennels at have indgivet en klage til kong Frederik den 4de over tiende-afgifterne til sognepræsten og over dennes optræden iøvrigt. Præsten, der klagedes over, hed Søren Madsen Højbjerg, og var en bondesøn fra Viborgegnen, som var bekendt for at være en særdeles stridbar herre. Han laa da ogsaa i spektakler med saavel provsten som sine nabopræster. Selve skrivelsen til kongen er underskrevet af 25 personer, heriblandt utvivlsomt Jep Larsen, men kun 4 af underskriverne har været i stand til til nød at kunne skrive deres navne, medens resten har benyttet forbogstaver, der ofte vendte forkert, eller bomærker.
Selve skrivelsen, der giver et godt indtryk af forholdene paa den tid, har følgende ordlyd:
"Stormægtigste Konge, Allernaadigste Arve Herre!
Udi allerdybeste Underdanighed indflyer vi fattige Mænd af Sennels sogn udi Tye klageligen at andrage, hvorledes vi haardelig paasættes og paalægges med altfor stor Byrde med Tiendernes Afgift, saa vi bebyrdes med saa meget at udgive paa Skippen, som de os vil paalægge, baade af dem, som have kgl. Majestæts Tiende, saa og Præstens Tiende, og det af Aarsag, for di Sennels Sognemarker er ikke af den Beskaffenhed, (at) vi kan udgive Tienden paa Kærven. Det er en urede Mark. (Der) ligger et lidet Stykke Jord her og der blendt iblandt hviandet ganske Marken over til hver Bolig. En Sted en liden Havreager, en anden Sted en liden Byager og saa fremdeles. Tiendetagerne, lang fraværenden, skal og føre Tienden lang Vej, saa Kornet derover skulde blive røden og staa ude paa Marken, hvorover det er os snart umuligt at give Tienden paa Kjærven uden vore Ruin og Ødelæggelse, hvorved over vi maa udgive udi Tienden paa Skippen, saa højt de os det vil paasætte, hvorfor vi fattige Mænd udi allerdybeste Underdanighed indflyer til eders kgl. Majestæt det eders kgl. Majestæt af høj kgl. medfødte Mildhed allernaadigst ville tillade og befale dennem, som haver eders kgl. Maje stæts Tiende, saa vel og Præsten, hvor meget Korn vi udi Tiende skal ud give af hver Tønde Hartkorn, at vi ej over den Ubillighed, de bruger imod os, med sin store Paasæt og ved forsvarlig Maal og tager ej 9 Aabo Skjepper til Tønden, men med streng skummer Maal, skulle der over ( at de maa-ler falsk) med fattige Hustruer og Børn geraade udi Armod, og Gaardene og Boligerne blive øde, som snart kan ske over slig ubillig Medfart, som derudi vederfares (os af) vores Sogneherrer. Foruden for Tiendens Paalæg, som meldt er, kan vi ikke fornøje Præsten med sine smaa Renter med Ost og Kager. Vi kan ikke faa en Kage hannem stor nok til Maade, men i deres Sted maa vi give hannem en Aabo Skp. Rug derfor. Osten angaaende kan vi ikke heller fornøje hannem med stor nok. Desforuden paalægges vi udi hans Slæb og Arbejde formedelst Tiendens Skyld. Vi maa vide at faa vores Korn i Hus, det ej skulle ligge og blive røden paa Marken, dog han havde vores Arbejde ej fornøden, han haver stor Indkom(st) nok, ligevel kan vi fat Mænd ikke fornøje hannem, han vil(ikke) være fornøjet som hans Formand. Vi lever ude det allerunderdanigste Haab herpaa at vente et mildt Svar, hvilket den allerhøjeste Gud igen over eders kgl. Majestæt og det ganske kgl. Arvehus igen rigeligere vil velønne, og vi derfor til vores Død.
Eders kgl. Majestæts allerunderdagniste trou og pligtskyldige Tjenere og derfor undersætter.
Sennels, den 17. Juli Anno 1703
(Underskrifter)

Her foruden haver vi fattige Folk allerunderdanigst i største, dybeste Ydmyghed at klage, at dersom nogen fattige unge Folk som først Gang ville gaa til Herrens Bord, da vil Præsten have af hver to Mark, uanset at - Gud bedre - mangen en er ikke god for 4 Ski. Og desforuden, at der han skal trolove et Par Folk tilsammen, da vide fattige Folk ikke selv deres Løsning, hvad de skal give hannem, foruden (hvor) stor Offer han vil have, saa Gud bedre, der er mange fattige Folk udi Sognet, som var højligen fornøden sig at beklage baade for et andet, men Gud bedre, de tør ikke for Præstens Vrede."

Jep blev gift med Margrethe Jensdatter.