Jacob Ulfeldt

  Notater:

Ulfeldt, Jacob, 1567-1630, Rigskansler, Søn af Rigsraad Jacob Knudsen Ulfeldt og Anne Flemming, blev født paa Bavelse 25. Juni 1567. Allerede hans Ungdom blev mærkelig ved hans Udenlandsrejsers ejendommelige Omfang. 14 Aar gammel rejste han ud, først til Tyskland og Schweits, hvor han 1584 studerede i Genf, derpaa til Italien, hvor han 1587 var i Padua, 1588 i Siena og senere paa Sicilien og Malta; endelig tog han fra Venedig til Grækenland, Konstantinopel, Rhodus, Cypern, Syrien og Ægypten. Hjemrejsen lagdes over Spanien, Frankrig og Holland. Men allerede 1592, Aaret efter at han var kommet tilbage, drog han paa ny til Schweits og Frankrig; en kort Tid kaldte hans Faders Død 1593 ham hjem, men endnu en Gang tiltraadte han en længere Rejse til Italien, Spanien og Polen. Endelig 1597 slog han sig til Ro i Danmark, blev Hofjunker og giftede sig derpaa 10. Juni 1599 i Nyborg med Birgitte Brockenhuus, Datter af Laurids B. (III, 114). 1602 forlenedes Ulfeldt med Hindsgavl, fik 1605 i Stedet Hagenskov og 1610 Nyborg. Da var han imidlertid allerede 1607 bleven Medlem af Rigsraadet og 1609 Rigskansler.



Den højt ansete Ulfeldt, hvis Dannelse og Kundskaber, ogsaa i den klassiske Litteratur, pristes meget, og som ved sin rolige og fredsommelige Karakter synes at have dannet en stærk Modsætning baade til sin Fader og sin Søn Corfits, kom til at spille en betydelig Rolle. Ulfeldt var under Kalmarkrigen først Krigskommissær ved Rigsmarskens Hær i Vest, men stødte senere til Christian IV i Kalmar. 1607 var han med Kongen til Herredag i Stavanger, flere Gange sendtes Ulfeldt til Forhandlinger med Gottorp eller Hertugdømmernes Landdage (saaledes 1617, 1618, 1620 og 1623) og til Grænsemøder med Sverige (saaledes 1619 og 1624). Men navnlig anvendtes han til diplomatiske Ærender i Udlandet. Der kan imellem dem nævnes hans Sendelser 1607 til Nederlandene, 1613 til Spanien, 1614 til Hildesheim, 1615 til Celle, 1620 til Verden og 1625 til Greven af Schaumburg og Domkapitlet i Magdeburg. Vigtigst vare dog hans Gesandtskaber til Nederlandene 1621, da Ulfeldt afsluttede Forbundet af 14. Maj, hvortil sluttede sig i Sept. en Handelsoverenskomst ved et Møde med nederlandske Afsendinger i Bremen, og 1625, der førte til Forbundet af 9. Dec. Nogen reel Vinding indbragte dette dog ikke Danmark, og et ulykkeligt Krigsaar kom; snart ogsaa de stærke Rivninger mellem Christian IV og Rigsraad og Adel. J. Ulfeldt var vel ligesom sine Fæller ivrig for Fred, men han bestræbte sig ved Siden heraf for at mægle mellem dem og Kongen. Han regnedes for at staa uden for Partierne, og han tilraadede Rigsraaderne at tage alt saa maadeholdent som muligt og ikke kaste sig ind i nogen Kamp med Kongen. Allerede fra 1625 led han desuden meget af Sygdom og saa med stor Sorg paa Landets, især Fyns, Ødelæggelse. Dog paatog han sig at være Afsending til Fredsmødet i Lybek 1629, foretog flere Rejser der fra til Kongen og var uden Tvivl glad over, at Resultatet blev Krigens Ophør paa taaleligere Vilkaar, end der havde været Grund til at vente. Efter Freden interesserede han sig for Landets Ophjælpning, særlig ved Udvikling af Handelsforbindelserne med Spanien, men 25. Juni 1630 døde Ulfeldt i Nyborg, , som Sivert Grubbe (VI, 222) skrev om ham. Hans Enke overlevede ham til 24. Dec. 1656, da hun døde i Fattigdom.



Foruden Bavelse paa Sjælland, som havde tilhørt hans Moder, ejede Ulfeldt Egeskov paa Fyn, som han erhvervede 1616, Orebygaard paa Laaland, som han kjøbte 1618, og Urup i Jylland. Sin Faders Gaard Ulfeldtsholm (nu Holckenhavn) paa Fyn solgte han derimod 1616 til Fru Ellen Marsvin; i den Anledning flyttede han sine Forfædres Lig fra Vindinge Kirke til Egeskovs Sognekirke Kværndrup.

Jacob blev gift med Birgitte Lauridsdatter Brockenhuus. (Birgitte Lauridsdatter Brockenhuus blev født den 9 Aug. 1580 og døde den 24 Dec. 1656.)