Sofie Charlotte von Gersdorff, af Malschwitz

  Notater:

Serridslevgaard

Nebel sogn, Voer herred, Skanderborg amt.

Første gang Serridslevgaard nævnes er i 1424, da Karine Clausdatter Krumpen skænkede gaarden til Maribo Kloster, som lejede denne fjerntbeliggende ejendom 1433 til Poul Nielsen, 1469 til Peder Andersen, 1539 til Jens Giernsti m. fl. og 1564 til Søren Mund, hvis moder Bodil Pedersdatter Skeel (myrdet 1532) også beboede den. Hans søn Claus Mund tilbyttede sig 1599 ejendomsret til gården af Maribo Kloster mod Vorninggaard i Hillerslev. Hans enke Kirsten Harbou ægtede Niels Munk, der 1615 skrev sig til Serridslevgaard, men siden kom gården til dennes stifsøn Henrik Mund (død 1675), som 1656 skænkede den udskårne, bruskbarokke altertavle og alterbordspanelet til den interessante, nu desværre nedrevne Nebel kirke. Disse rige arbejder udgået fra Peder Jensen-skolen i Horsens findes nu i den moderne Serridslev kirke. Henrik Munds enke Birgitte Mormand skødede 1682 Serridslevgaard og noget gods, ialt 92 tdr. htk. til Jens Mikkelsen Mule (død 1692), og efter ham kom gården til hans søn kancelliassessor Henrik Mule (død 1742), som opførte en ny, grundmuret hovedbygning i et stokværk, af hvilken det nuværende hovedhus' to sidefløje sikkert er en del; mange forhold peger afgjort herpå. Den nyere midterfløj er ført igennem i hel mur, sidefløjenes sokler korresponderer ikke med hovedfløjens, søndre længe er påfaldende skæv i planen, og i den vestre er bevaret flere typiske barokdøre af et afgjort ældre tilsnit end husets Øvrige. Efter assessor Mules død ejedes Serridslevgaard af enken Maren Høstmark og hendes anden mand kancelliråd Frederik Lautrup til Estrup (død 1776), der 1749 skødede gården (19, 13 og 229 tdr. htk.) til den bekendte handelsmand og godsejer Gerdt de Lichtenberg til Engelsholm, som netop dette år af Frederik V personligt udnævntes til etatsråd under majestætens ophold i Lichtenbergs fine palæ i Horsens. Denne dygtige og meget rige godssamler har sikkert sat Serridslevgaard i smuk stand på lignende måde, som han overalt gjorde det ved de mange herregårde, der kom i hans besiddelse. Danske Atlas meddeler, at han byggede og istandsatte ladegården >med endeel indretninger<, og selv om bygningerne næsten alle blev fornyet i forrige århundrede, viser gamle kort, at man indtil branden i 1949 havde bevaret hovedtrækkene i et ladegårdsanlæg, som sikkert var det af Lichtenberg opførte. Gerdt de Lichtenberg har næppe opholdt sig ret længe ad gangen på Serridslevgaard, men den lå bekvemt for kortere sommerophold, når forretningerne kaldte den travle købmand til Horsens fra et af hans hovedgodser. Karen Pauline Lillienskiold købte gården i 1824 (Danske Slotte og Herregaarde)