Henning I. Walkendorff

  Notater:

?Om Slægten Walkendorffs Herkomst og ældste Led findes nogle i Klevenfeldts Samlinger bevarede Optegnelser, nedskrevne med en Hånd fra Begyndelsen af det 17. Århundrede og lydende således:
>Den første, som kom her i Danemark med Kong Christopher af Bajern, hede Her Peder Walckendorff; hans Fader skulde have hedet Henning Walckendorff, hans Moder Fru Wendell Barsnig, hans Farmoder Fru Cathrine von Landshüt, hans Mormoder Fru Anna Bartensleben. Fornævnte Hr. Peder Walckendorffs Hustru hede Fru Mette Mandorff; de havde tilsammen en Søn og tre Døtre.<
Om de her nævnte fremmede Adelsslægter oplyser Sophie Brahe formentlig efter en, Erik Walkendorff til Glorups uægte Søn, Christian Eriksen tilhørende Vaabenbog, at Familien Barsuig førte i sit Skjold et stående gråt Dyr med rød Tunge i Blåt, Bartensleben et Vildmandshoved med grøn Lavrbærkrans i Blåt og von Landshut 3 Kroner på en rød Bjelke i blåt Felt.
Trods disse tilsyneladende tillidsvækkende Angivelser, indeholder de let påviselige Fejltagelser, først og fremmest med Hensyn til Tidspunktet for Slægtens Indvandring til Danmark, der ligger nær ved et Århundrede tilbage i Tiden før Christopher af Bajerns Indtog i Danmark (1439), idet Henning Walkendorff allerede forekommer her til Lands 1374. Denne vitterlige Urigtighed går mærkelig nok igen på Ligstenen i Maribo Kirke over Henning Walkendorff. Indskriften kan dog næppe være ældre end 1560, og lyder: >Her liger begraved ærlig og velbyrdig Mand Henning Valkendrop til Høby (Høybv G.), den første af det Navn i Danmarck oc døde MCCCCLXXIV.<
Slægten, hvis Navn 1374 skrives Wokendorp, angives almindeligt at stamme fra Bajern eller Østerrig, hvad Stammoderens Navn von Landshut kunde tyde på. Barsuig kunde være Barsewisch, men dennes Slægtsvåben er en Fisk, omstillet af 3 grønne Søblade. En Tilknytning til Sydtyskland har imidlertid ikke kunnet godtgøres; det ligger nærmest at antage, at deres Hjemstavn er den nuværende Landsby Walkendorf 10 km nordøstlig for Tessin ved den pommerske Grænse, paa hvis Mark der 1893 fremdroges Borgrester. Landsbyen angives at være opkaldet efter Walik castrensis af Demmin (1216) (Wallkendorp) og erhvervedes 1273 af Fyrsterne Nikolaus, Heinrich og Johan af Werle, hvorefter det 1282 købtes af Biskoppen af Cammin, der ejede den til Sækularisationen 1552.
I Meklenborg har Slægten Walkendorf ført en meget beskeden Tilværelse, 1321 bortpanter en Willekinus Duvendick tre Gårde i Kuckenshagen ved Barth til en Walkendorf (uden Fornavn). 1351 forekommer en Væbner Nicolaus Walkendorp ved Coslin. 1486 nævnes Conrad Walkendorf som Dekan ved Mariekirken i Rostock.
Slægten fører, som det ældste af Hr. Peder Walkendorf førte Segl fra 1378 viser, i Skjoldet tre i en Rose samlede Vinger (Seglets Omskrift: S'PETRI WALKENDORPH). Walkendorffernes Hovedsæde i Danmark er Glorup, Gudme H., der ved 1480 senest tilhørte Axel Walkendorff, i hvis Efterslægt det forblev i o. 200 Aar. I Fyn købte hans Sønne-sønnesøns Søn Henning i 1637 Klingstrup, Sunds H., som nedarvedes til hans Sønnesønnesøn Major Børge Walkendorff, der døde 1747, som den sidste af Slægten i Danmark. Den førnævnte Axel Walkendorffs Søn var Ærkebiskop Erik Walkendorff (død 1521), kendt som Christian II.s Rådgiver. Hans Brodersøn var Rigsråd Henning Walkendorff til Glorup (død 1535), hvis Søn var Rigshofmester Christoffer Walkendorff (død 1601).
Henning Walkendorff til Klingstrups (se ovfr.) ældste Søn Christoffer erhvervede i Skåne Godserne Maglö, Hesleholm og Brunneløf og blev 1664 introduceret på det svenske Ridderhus. Fra hans Sønnesøn Gøran Christoffer (død 1739) nedstammer den nu kun i Sverige levende, talrige Slægt, der i Generationer har levet under beskedne Forhold.
At følge de svenske Ættegrene op til Nutiden vilde kræve omfattende lokale Arkivundersøgelser, som må være forbeholdt det for Tiden udkommende, af Gustav Elgenstierna udgivne, monumentale Værk: >Svenska Adelns Åttartaflor<. Nærværende Stamtavle er derfor kun ført så langt ned i Tiden, som Slægten har Tilknytning til Danmark.

Død eft. 1374
Notater
Nævnes kun i 1374 i det dokument, hvorved Grev Henrik af Holsten stadfæster Risby Herreds Dom, ifølge hvilken Gods i Hakemark tilkendes Lyder Rutze mod Esben Trueger og Telews Rodes arvinger, og var han (Henning Wokendorp) blandt dem, der aflagde Ed for Lyder Rutze.

Henning blev gift med Ukendt.