Henrik baron Schaffalitzky de Muckadell

  Notater:

Til Bjergsted, sekondløjtnant i livgarden, medejer af Bjergsted Skov.


Henrik, Baron, Schaffalitzky de Muckadell sang altid. Han sang, når han malkede sine køer, når han vaskede op, og når han kørte bil. Salmer og højskolesange og vovede viser, på engelsk, tysk og dansk – selv på fransk, selv om han ikke altid kunne huske ordene.

>Man skal altid kunne synge,< fortalte han sine børn. En slags motto, der handler om få det bedste ud af livet – også når det er svært. Selv da han vågnede op efter en bypassoperation som 78-årig, ville han synge. Han forsøgte sig med en Jeppe Aakjær-sang, men når han trak vejret gjorde det for ondt. Så sagde han ordene i stedet for.

Han blev født i 1923 og voksede op ved Bjergsted skov på Vestsjælland. Han elskede skoven og naturen og ville gerne være zoolog, men det kunne man jo ikke leve af, mente de voksne, så han kom i lære som landmand.

Da han skulle hjemmefra, gav faderen ham et råd, som blev siddende i ham resten af livet: >Du skal bare gøre, som der bliver sagt.< Når folk så hans adellige slægtsnavn – der kan spores tilbage til 1500-tallets Tyskland – tænkte de automatisk, at han måtte være dårlig til at adlyde og måske endda doven. Så Henrik Schaffalitzky de Muckadell skulle arbejde ekstra hårdt.

Og det gjorde han.

Når han kom hjem om aftenen, skete det ikke så sjældent, at han faldt i søvn ved spisebordet.

Holdt, eller jeg skyder
Selv tog han sig ikke rigtig af sine adelige rødder og kaldte sig tit Henrik Schaff. Selv om barontitlen gav adgang til jagter og hyggelige middage, fulgte der ingen penge med, så da han friede til sin kone, Ellinor von Lüttichau, var det uden en ring. Bryllupsrejsen – en uge i København – lånte han til til af sin far.

Under Anden Verdenskrig var den 21-årige Henrik Schaffalitzky de Muckadell aktiv i en modstandsgruppe, der holdt til på en gård på Stevns. Han nåede dog aldrig at lave rigtig sabotage, for >heldigvis sluttede krigen inden da<, som han sagde.

Da freden kom, blev han indkaldt til hæren og gik vagt ved en flygtningelejer på Sjælland. Hvis nogen forsøgte at flygte skulle han råbe >Holdt, eller jeg skyder!< og så affyre et varselsskud.

En dag opdagede han en flygtning, der kravlede over hegnet. >Holdt, eller jeg skyder!< råbte han, men flygtning, fortsatte. Så skød han op i luften. Heldigvis stoppede manden, ellers skulle Henrik Schaffalitzky de Muckadell have skudt ham. >Jeg tænker ustandselig på, om jeg ville have skudt ham,< fortalte han, da han i 2011 blev interviewet til Kalundborg Posten.

Tilfældighederne ville, at han i 1952 blev tilbudt en stilling som landmand i Skotland, så han og hustruen rejste over Nordsøen. Efter fire år flyttede de til Irland. Den første tid var svær. han fik både guldsot og kalvekastningsfeber, og arbejdet med køerne var krævende.

Men han sang sig gennem dagene.

Trods de hårde stunder tog han sig tid til at sidde i menighedsrådet og var en flittig kirkegænger. Han og Ellinor var med til at etablere et hjem for kronisk syge, som familien besøgte hver lørdag eftermiddag, og han hjalp med at starte et andelsmejeri efter dansk forbillede.

Muldvarpesakse i haven
Børnene gik på en kvækerkostskole – en neutral grund mellem protestanter og katolikker – og lærte engelsk og gælisk. Selv kunne han kun én sætning på gælisk: >Og nu til vejret.< Det sagde de hver aften i tv-avisen. En dag da han og datteren, Vibeke, sad i venteværelset hos tandlægen, overhørte de en mand og hans datter tale om dem på gælisk. Straks kiggede Henrik Schaffalitzky de Muckadell på dem og sagde: >Og nu ...< Den gæliske mand blev meget overrasket og undskyldte, og Henrik Schaffalitzky de Muckadell nikkede bare og sagde >ja< og >nej< – de to eneste ord kan kunne på gælisk – og så gik han hjem og efterlod selskabet med indtrykket af, at han kunne tale flydende gælisk.

Familien vendte tilbage til Danmark i 1979, hvor de flyttede ind i hans barndomshjem ved Bjergsted skov og omdannede græsplænen til en enorm urte- og blomsterhave med asters, studenternelliker, lathyrus, mamelukærmer og roser – og 200 georginer.

De kunne plukke friske blomster hele sæsonen.

Henrik Schaffalitzky de Muckadell var aktiv til det sidste, og da han efter en knæoperation som 85-årig fik besked på at bruge knæet så lidt som muligt, svarede han, at det altså var nødvendigt, at han satte muldvarpesakse i haven. Og det gjorde han – imens han sang.

Henrik blev gift med Ellinor von Lüttichau, datter af Christian Ditlev von Lüttichau og Vibeke Schack von Brockdorff, den 22 Okt. 1951 i Tjele kirke. (Ellinor von Lüttichau blev født den 6 Dec. 1926 i Tjele Viborg og døde den 14 Apr. 2001.)