Holger Nielsen

  Notater:

Holger Hjelholt, 12.11.1887-21.5.1977, historiker. Født i Refsvindinge, død i Sachseln, Schweiz, urne på Langå kgd., Svendborg amt. H. levede til han var 18 år i et sydøstfynsk landsbymiljø som han hele livet bevarede forbindelsen med og var præget af. Hans forældre var grundtvigianere hvad H. også blev, hans mor elskede digtning og historie. H. gik først i Vormark friskole hvis lærer gjorde Danmarks historie levende for drengen og fortalte ham om Henry Georges ideer. De optog H. så meget at han 1911–20 var medarbejder ved georgeistiske blade. 1906 blev han student fra Hesselager latinskole. På universitetet begyndte han af interesse for politik som stud.polit., men foretrak snart cand.mag.-studiet med historie som hovedfag. Han blev kandidat 1912, fik 1913 universitetets guldmedalje, blev s.å. assistent i Rigsarkivet og 1923 dr.phil. 1938 blev H. leder af Rigsarkivets 1. afdeling, var under rigsarkivarens ophold i Sverige 1943–45 konstitueret rigsarkivar og fra 1946 til sin afgang 1956 overarkivar. Han søgte forgæves rigsarkivarembedet (1934) og et historieprofessorat (1936). Navnlig den første skuffelse kunne han tale om med bitterhed. Hans sind var ikke helt harmonisk skønt han havde både lune og selvironi.
H.s videnskabelige produktion er meget omfattende og rummer foruden bøger og lange afsnit i samleværker talrige mindre afhandlinger, især i Historisk Tidsskrift og Sønderjydske Aarbøger. Bidrag til kongerigets historie er bl.a. Falsters Historie I–II (til ca. 1800), 1934–35, værdifuld især ved skildringen af bøndernes og landbrugets forhold, og en oversigt over rigsdagsforhandlingerne 1850–66 i jubilæumsværket om den danske rigsdag I, 1949. De fleste af H.s arbejder handler dog om Slesvig og det slesvigske spørgsmål. Hans interesse for emnet blev vakt i hans barndomshjem, og genforeningen gav ham den afgørende tilskyndelse til at forske i Sønderjyllands historie. Ved Sønderjylland forstod han hele Slesvig som han inderligt ønskede kunne genvindes for Danmark. Han virkede efter Danmarks befrielse sammen med Knud Fabricius bl.a. i skriftet For Sydslesvigs Frihed, 1947 for at Sydslesvig kunne få lejlighed til at "orientere sig mod nord" og "vende tilbage til sin fortid". Hans standpunkt var historisk begrundet og befæstet gennem mange års studier der bl.a. førte til at han sympatiserede mere med de kongetro tyskdannede helstatsmænd der anerkendte Slesvig som en del af Danmarks rige end med danske tilhængere af Slesvigs deling. Hans første slesvigske arbejde var disputatsen Den danske Sprogordning og det danske Sprogstyre i Slesvig mellem Krigene 1850–1864, 1923, en grundig og klar redegørelse for de Tillisch-Regenburgske sprogreskripters gennemførelse. Hertil slutter sig nogle tidsskriftafhandlinger, bl.a. et psykologisk interessant portræt af pastor Chr. Christiansen i Medelby (Sønderjydske Aarbøger, 1926) og en biografi af Regenburg, færdigskrevet kort før H.s død. 1940–42 udkom H.s afsnit om perioden 1660–1805 i den store Sønderjyllands Historie som han var medredaktør af. Forstudierne førte ham ind på en kritik af Kr. Erslevs opfattelse af Slesvigs statsretlige stilling, og i skarpsindig polemik mod Erslev skrev H. bl.a. Inkorporationen af den gottorpske Del af Sønderjylland i Kronen 1721, 1945. Han kom samtidig til det også mod Erslevs mening stridende resultat at kongelovens arvefølge fra 1721 gjaldt for hele Slesvig. Det af H.s større værker som er lettest tilgængeligt for almindelige læsere er nok Sønderjylland under treårskrigen 1848–50 I–II, 1959–61. Fremstillingen er levende, flere steder spændende, med mange nye enkeltheder. – En gruppe af H.s arbejder giver væsentlige bidrag til ikkedansk historie. I Treitschke og Slesvig-Holsten. Tysk Liberalisme og Bismarcks Politik i det slesvigholstenske Spørgsmaal, 1928, tysk oversættelse 1929, belyser han to emner der tidligt havde optaget ham, den tyske enhedsbevægelse og problemet privatmoral contra statsmoral. H.s to sene værker British Mediation in the Danish-German Conflict 1848–50, 1–11, 1965–66 og Great Britain, the Danish-German Conflict and the Danish Succession 1850–52. 1971, begge i Videnskabernes selskabs historiskfilosofiske meddelelser, handler om udenrigspolitisk historie der lå ham ret fjernt, i det mindste som denne disciplin dyrkes nu. Fremstillingen er i hovedsagen indskrænket til hvad der umiddelbart fremgår af den diplomatiske korrespondance. Man savner baggrunden i Englands almindelige udenrigspolitik og den europæiske situation.
Man mærker i H.s skrifter hans sympati for adskillige af de personer han skildrer, især dem der kæmpede for en idé, dem med en "ren og ædel karakter" som Regenburg. H. modstiller jævnlig ret og uret, statsretlig, historisk og moralsk, og han var utvivlsomt tilfreds når han mente at have vist at Danmark havde retten på sin side over for slesvigholstenerne og de tyske magter. Han ville være upartisk og troede at sandheden kun kunne tjene danskhedens sag i den standende nationalitetskamp, men han manglede undertiden blik for at andre vurderinger end hans egne kunne være berettigede. – Som forsker arbejdede han helst med utrykte og om muligt hidtil uudnyttede kilder og bevægede sig nødigt ud over dem og det som umiddelbart kunne sluttes af deres tekst. Han skyede hypoteser, søgte altid at vise hvad der var sket, sjældnere hvorfor det skete. Danske og udenlandske kritikere af hans fleste større arbejder beklagede ofte ikke uden grund at det område hans kilder belyste ikke var sat ind i en større forklarende sammenhæng, eller de savnede en vurderende konklusion af de mange detaljer. Alle værdsatte dog hans redelighed og de mange nye oplysninger hans forskning gav os. – H. blev 1952 medlem af Videnskabernes selskab, var 1954–62 formand for Den danske historiske forening og 1960–65 forstander for Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie, som han blev medlem af 1937.
Familie
Forældre: uldspinder Lorentz Nielsen (1853–1937) og Hanne Dorthea Caroline Jensen (1861–1914). Navneforandring 11.8.1913. Gift 4.7.1918 i Falun med Elsa Spross, født 27.4.1885 i Västerås, død 26.8.1976 i Kbh., d. af bogbinderiforstander Herman S. (1855–1920) og Alma Elmquist (1856–1939).