Kirsten Mogensen

  Notater:

Mandagen den 7. april 1806, den 2. påskedag, lod jomfruen Johanne Clausens, logerende hos husmand Rasmus Andersen i Pasop, i Sørup Kirke døbe sit udenfor ægteskab avlede drengebarn, navnlig Christian. Fadderne var madame Steenfeldt, som bar barnet, forvalter Lybecker, skytten Fløitrup, avlsforvalter Jørgensen, og bygmester Rasmus Amdisen. Til barnefader blev angivet indskrevne Diderik Feldthusen på Hvidkilde [Sørup Sogn, sogn 179 kirkebog for 1795 - 1849 bog 3 film 1/6 side 9 opslag 16]. Den 18. marts 1804 konfirmeret Claus Møllers og Mette Pedersens barn hjemmedøbt, det var kaldet Maren Petronelle, båret frem af madame Christensen fra Fåborg. Barnet var født den 2. [Sønderby Sogn, kirkebog for 1786 - 1814 side 54 opslag 54].
Christian Dideriksen Feldthusen, 14 år, blev konfirmeret i 1820 i Sct. Jørgens Kirke. Han var afgangne Johanne Clausens (søn?) [Sørup Sogn, kirkebog for 1795 - 1849 side 173 opslag 226].
Christian Dideriksen Feldthusen hos gartner Gierstrup i Pasop blev konfirmeret i 1820, Han var afgangne Johanne Clausen's (søn) på Heldagergård. Han besidder meget gode kundskaber og sædelig opførsel [Sct. Jørgens Sogn, kirkebog for 1814 - 1836 side 52 opslag 50]. Maren Petronelle Clausdatter Møller i Frederiksgave Mølle blev konfirmeret i 1818. Forældrene var Claus ___ Møller, forpagter af Frederiksgave Mølle og hustru Mette Pedersdatter. Hun var meget god i kundskaber og sædelig i opførsel [Sønderby Sogn, kirkebog for 1813 - 1836 side 72 opslag 61].
Christian Dideriksen, 14 år, afrejste i 1820 til Heldagergård fra gartner Gierstrup [Sct. Jørgens Sogn, kirkebog for 1814 - 1836 side 140 opslag 93].
Christian Dideriksen Feldthusen, 18 år, afrejste i november 1824 til Gudbjerg [Tved Sogn, kirkebog for 1814 - 1828 side 139 opslag 106].
Kristian Dideriksen Feldthusen, 18 år, ankom i 1824 fra Galager. Han var tjenestekarl hos gårdmand Pouel Larsen [Gudbjerg Sogn, kirkebog for 1813 - 1824 side 262 opslag 104].

Kristian Dideriksen Feldthusen, 19 år, tjenestekarl hos gårdmand Pouel Larsen på Lakkendrup Mark, afrejste til Svindinge i 1825 [Gudbjerg Sogn, kirkebog for 1824 - 1838 side 161 opslag 134].

Christian Diderichsen, 21 år, møllersvend, afrejste i oktober 1827 til Skårup Sogn [Svindinge Sogn, kirkebog for 1814 - 1833 side 282 opslag 109].Ungkarl og fæster af Staus Mølle på Tåsinge Christian Diderik Feldthusen, 28 år gammel, og jomfru Maren Petronella Møller i Frederiksgave Mølle, 30 år gammel, blev viet den 1. februar 1834 [Sønderby Sogn, kirkebog for 1813 - 1836 side 105 opslag 83].

Enkemand Christian Feldthusen, møller i Staus Mølle, 44 år gammel, 2. ægteskab, og pigen Kirsten Mogensdatter, født den 5. juni 1826, hjemme hos moderen på Isbækgård i Oure Sogn, 25 år gammel, blev viet den 7. oktober 1850. Vielsen blev forrettet i huset ifølge bevilling af den 2. oktober 1850. Forloverne var gårdmændene Rasmus Pedersen og Niels Larsen, begge af Søby Udflyttere [Bjerreby Sogn, kirkebog for 1842 - 1852 side 149 opslag 108].

Han var møllebestyrer af baron Juel-Brockdorffs mølle i Kerteminde indtil
30.1.1869 da han ble fæster av Staus Mølle, Bjerreby s. på Taasinge.

Staus Høj og Staus Mølle, Tåsinge
Alt jord på Tåsinge, således også Staus Mølle, hørte under stamhuset Tåsinge, Valdemar Slot, hvorfor Christian Didrik Feldthusen i 1834 fik den gamle Staus Mølle i fæste efter Per Stausmøller, som var barnløs.
Efter overleveringen fandtes, efter at også Per Stausmøllers kone var død, et papir, i følge hvilket der skulle ligge penge fra den gamle møller til 2 nye møllesten, men pengene var forsvundet. Disse skulle konens søster, Peder Fogeds kone i Lundby, efter sigende være kommet i besiddelse af, og for den gamle møllers penge skulle de sammen have fået en fæstegard.
Christian Feldthusen fik altså ikke 2 nye møllesten til stubmøllen på den konto.

Staus Mølle er opkaldt efter Staus Høj, som tidligere var en af øens mest kendte og bedst bevarede oldtidsminder. I følge et sagn skulle Kong Staus være begravet i højen.

I 1847 nedrev Christian Didrik Feldthusen den gamle stubmølle for at opføre en mere moderne og tidssvarende hollandsk vindmølle. Den gamle stubmølle var bygget ovenpå en gammel gravhøj, om hvilket det blandt andet hedder i en beskrivelse fra 1823:
"Men frem for alle mærkeligt er et gravkammer under Jorden, fundet i en høj kaldet Staus Høj imellem Søby og Skovballe. Det er stort og rummeligt, sat af meget svære flade sten og dækket med lignende. Mellemrummene er meget net udfyldte med mindre sten. Dets indvendige form er omtrent som en liggende flaske. Gravkammeret blev beskrevet således: Dette er 5 3/4 alen langt, 3 alen bredt og næsten 2 alen højt. Oven på højen, lige over gravens indre kammer er oprejst en vejrmølle, hvis fod hviler på gravkammerets dækstene, der ved højens øverste flades udjævning er kommet til syne. Når møllen er i gang, høres det tydeligt nede i graven, men det er ikke muligt at iagttage den mindste rystelse i stenene.

Den nye mølle anlagde han også oven på Staus Høj, og ved at gennemgrave den gamle gravhøj brugte Feldthusen højens gamle gravkammer til den nye mølles gennemkørselsport.

Under arbejdet med at grave gennem højen fandt Feldthusens møllersvend Knud Nielsen Olsen en guldbelagt kobberarmring, hvilket indbragte Knud Nielsen en findeløn på 33 rigsdaler fra Den kongelige Commission for Oldsagers opbevaring, det senere Nationalmuseum.

I Den kongelige Commissons protokol er ringen under nr. 9802 beskrevet således: En guldarmring (håndledsring), forfærdiget på en ganske egen måde med hensyn til at spare på guldet. Det er nemlig en temmelig tynd guldplade, der er udhamret og ombøjet om en kobberplade, hvoraf endnu dele er tilbage. Enderne af ringen er afskårne og blot bøjede imod hinanden; på disse er anbragte ombøjede stibegirater. I Museet findes foruden en eneste ring, som har lighed med denne. Den er fundet af møllersvend Knud Nielsen Olsen i Staus Mølle i en hob jord som blev udkørt på marken fra en gravhøj, der kaldes Staus Høj og ligger i nærheden af Møllen. Værdi 33 rigsdaler udbetales til finderen".

Udover ringen blev der ved gennemgravningen fundet brudstykker af andre mindre oldsager.

På grund af brud på gravfreden eller naturens luner nedbrændte den endnu ikke fuldførte mølle i december samme år ved et lynnedslag.

Christian D. Feldthusen fik dog bygget en ny mølle, som han drev til sin død i 1869. Møllen blev derefter overtaget i fæste af Christian Feldthusens unge søn Marius Peter Feldthusen. Peter Feldthusen fortsatte i faderens fodspor som møller. Peter Feldthusen frikøbte møllen i 1911 og solgte den i 1913 til sin søstersøn Rasmus Bukkehave. Efter Rasmus Bukkehave gik møllen ud af familiens eje og blev på et tidspunkt købt af møller Henrik Nielsen, som drev møllen indtil den ophørte. Staus Mølle fungerede indtil omkring 1950, hvor toppen af møllen blæste af. De følgende ca. 30 år lå resterne af møllen på den tidligere gravhøj, indtil ruinerne af møllen blev fjernet i 1980 af Henrik Nielsen søn, Hans Ove Nielsen.

Tilbage af Christian Didrik Feltdhusens hollandske vindmølle fra 1848 er i dag kun den i kampesten opmurede gennemkørselsport gennem den tidligere gravhøj.

Kirsten blev gift med Christian Dideriksen Feldthusen, søn af Diderich Christian Feldthusen og Johanne Clausen, den 7 Okt. 1850 i Bjerreby kirke. (Christian Dideriksen Feldthusen blev født i 1806, døde den 9 Apr. 1869 i Staus Mølle, Bjerreby Taasinge og blev begravet den 17 Apr. 1869 i Bjerreby kirke.)