Anders Hansen Høyer

  Notater:

Salling Østergaard
På den nordligste del af halvøen Salling i Limfjorden ligger den lille herregård Østergaard. Hovedbygningen består af fire sammenbyggede fløje omkring en gårdsplads på kun 9 x 9 meter. Oprindelig var anlægget beskyttet af vandfyldte voldgrave, som senere er fyldt op.
Man regner med, at den ældste del af Salling Østergaard, vestfløjen, er opført i slutningen af 1400-tallet. På det tidspunkt har den ligget som et selvstændigt stenhus i to etager omgivet af flere bindingsværksbygninger. Sydfløjen blev bygget til i 1516, og omkring 1550 er nord- og østfløjene tilføjet.
500 års bygningshistorie
Igennem de mere end 500 år er der sket mange ændringer på Salling Østergaard. De forskellige ejere har løbende søgt at tilpasse bygningen til nye behov og nye stilretninger. For eksempel er en oprindelig svalegang blevet sløjfet, en del af nordfløjen er reduceret fra to etager til én, og i slutningen af 1800-tallet skiftede man vinduerne ud og forsynede en stor del af dem med karakteristiske halvrunde cementudsmykninger.
Indvendigt er den oprindelige ruminddeling i hovedtrækkene bevaret, og flere steder i bygningen er der spor af kalkmalerier fra 1400- og 1500-tallet, nogle af dem i kraftige farver.
Salling Østergaard har været fredet siden 1918. De sidste beboere flyttede ud i 1973, og i 1999 købte staten den stærkt forfaldne herregård for at redde den. Den udvendige istandsættelse af murværk, vinduer og døre er nu færdig, og næste etape bliver en omfattende restaurering af herregårdens indvendige del.

Borgens historie Af arkivar Knud Erik Jakobsen, Sundsøre Lokalhist. Arkiv 1390-1434 skriver Niels Krabbe sig til "Østerholm". På den tid er herresædet i Gl.Åsted formodentligt opgivet og avlsbygningerne m.v. flyttet et par km mod syd. Her - på østerholmene umiddelbart øst for Nissum by og syd for Åsted kirke - opførte ridderen Lucas Krabbe o. 1500 det første befæstede stenhus på 9,5 x 7m, i to stokværk over en lav kælder. 1536 opførtes hovedfløjen mod syd med riddersal og portgennemgang. Det ældste stenhus indgår endnu som vestfløjen i det borganlæg, som sønnen Ivar Krabbe med byggerier o.1550 fuldførte til en 4-fløjet borg om en lille gårdsplads på 9x9 m - og med voldgrave og høje, omkransende volde. Inden sin død i 1561 nåede Ivar Krabbe at få kompletteret godset, så han 4.7.1560 kunne få kgl. brev på birkeretten i Åsted sogn. Samtidig fik han også birkeret for Krabbesholm gods i Resen ved Skive. Birketinget i Åsted holdtes umiddelbart øst for kirken. Retterstedet - "Galgehøj" - lå i Gl.Åsted nær det gamle voldsted - og endnu meget synligt på lang afstand. 1688 sammenlagdes herreder og birker i Salling, med fælles tingsted på Bostrup Tinghøj ved Lyby kirke, hvor det gamle sysselting sagdes at være holdt. Medens andre samtidige borganlæg i de efterfølgende århundrede blev nedrevet og ombygget til herregårdsanlæg, bevarede Østergård i Åsted trods ændringer de originale, senmiddelalderlige bygninger, og står i dag som et af landets mest originale og bedst bevarede middelalderlige borganlæg. Borgen og borgens historie har i de sidste 100 år vakt adskillige historikers store interesse. Ligeledes har arkitektstuderende ved flere lejligheder undersøgt og beskrevet bygningerne. 1990/91 udarbejdede studerende ved Arkitektskolen i Aarhus en omfattende rapport om "Salling Østergaard", som er trykt 1992. Heri beskrives bygningshistorien detailleret og med gode illustrationer. 1906-43 ejedes Østergård af kaptajn Froberg. Han var inden da forpagter af gården under Vallø Stiftelse. I de 36 år han ejede Østergård, restaureredes gårdens værelser, og der indrettedes en moderne beboelse. Det udvendige bevaredes derimod omtrent som ved opførelsen efter 1516. Froberg afhændede 1943 gården til greve A. Knuth Østergård købtes i 1946 af et konsortium, hvoraf J.M.Skov i 1954 blev eneejer. Hans to sønner Kresten og Kjeld Skov har senest drevet Østergård som et rationelt landbrug, der har specialiseret sig som Danmarks største ægproducent. 1954-1973 var den gamle borg beboet af familien Skov. En kort tid var der i stueetagen indrettet elektronikværksted, som få år efter flyttede til Glyngøre ("Brdr. Skov"). Bygningerne forfaldt, og såvel ejerne som andre interesserede søgte i nogle år forgæves at finde udveje og økonomi til den nødvendig restaurering, istandsættelse og anvendelse. I sommeren 1998 blev det klart, at staten var parat til at overtage de nu stærkt forfaldne bygninger. Det midlertidige skøde og nødvendige deklarationer kunne underskrives i nov/dec samme år. Samtidig udarbejdedes en fundats for Fonden Østergaard. Købet omfatter hovedbygningerne og et areal på 6 ha med skoven mod åen. Østergaard administreres indtil videre af Skov- & Naturstyrelsen. Restaureringsarbejdet er påbegyndt i juni 2000. Arbejdet forventes at fortsætte over en årrække, men må være færdig inden borgens 500-års jubilæum i 2016! Når bygningerne er tag- og murfaste, skal borgen efter planen overdrages fra staten til Fonden Østergaard til videre istandsættelse og anvendelse. Allerede fra 1995 arrangerede en gruppe borgere i Åsted under navnet "Kend din Egn" i sommermånederne en række aktiviteter omkring Østergaard. I sommeren 1997 blev det besluttet at dette projekt skulle afløses af en egentlig støtteforening. Støtteforeningen blev dannet på en stiftende generalforsamling den 4. aug. 1997. Foreningen besætter en plads i fondsbestyrelsen for Østergaard. Alle interesserede kan mod et årligt kontingent på 50 kr blive medlemmer af støtteforeningen. Derudover modtager foreningen gerne frivillige bidrag.
© Støtteforeningen for Middelalderborgen

Østergaards ejere 1685-1753, bl.a. Anders Hansen Høyer.

1685-1694
Jens Henriksen
Søn af landstingshører, senere borgmester i Viborg , Henrik Jensen.
1675 skriver på Nørlyng herreds ting.
Gift med Mette Eriksdatter Torm, der var en datter af den forrige ejer, Søster Worm og tidligere forpagter, Erik Olufsen Torm.
1686 fik Jens Henriksen tilskødet Østergaard af Søster Worms arvinger i København.
Ved retsreformen 1687 indgik Åsted birk fra 1688 i de sammenlagte Sallingherreder, da ejeren var "uprivilligeret" (c/ ikke adelig).
Jens Henriksen og Mette Torm boede på gården, og flere af deres børn er i de følgende år fødte og døde der. De første år havde de en anstrængt økonomi, men senere synes det at blive bedre.
Kop- og kvægskatten 5.2.1687 angiver for Østergaard 2 hopper, 2 foler, 6 køer, 26 unge øksne under 4 år, 8 ungnød, 25 får, 8 lam samt 8 svin. Der holdtes en ladefoged, en karl og en pige.
Jens Henriksen måtte i de næste år yde sine fæstebønder væsentlig hjælp med sæde- og brødkorn, heste til gårdenes drift m.m.
I 1688 holdt Jens Henriksen stutteri med 4 hopper. Samme år mistede han ved en lungesot på gården 16 stude og kunne ikke sælge resten. Restancer af kgl. skatter for januar og april kvarrtaler var 240 rdl. Samt 75 tdr. rug og 37 tdr. havre
Hans restancer af forskellig art udgjorde i alt 413 rdl. Foruden ældre restancer for 39 rdl.
1688 søgte han kongen om skatteeftergivelse, som han 30.3.1689 fik bevilget mod at betale 200 rdl.
4.3.1690 fik Jens Henriksen på Østergaard attest fra kronen på "plat øde og ubebygget gods" i Åsted sogn; 3 gårde i Åsted by samt en gård kaldet "Hedegaard"; i alt hartkorn 13-0-1-0 à 4½ rd./td.
1691 betalte han 90 rdl. I fortifikationsskat.

1694-1727
Anders Hansen Høyer (køber)
Ved skøde af 16.2.1694 solgte Jens Henriksen Østergaard til daværende forpagter på "Astrup", Anders Hansen Høyer, der overtog godset af hartkorn til hovedgården 39-4-0-1 td. og 260 td. hartkorn bøndergods. Samme dag udstedte Høyer et gældsbrev til sælgeren på 4000 rdr. Formodentlig for at udbetale gælden, lånte han i 1715 5000 rd. af oberst Verner Parsberg på Eskjær. 1721 udsteder han et pantebrev på 1000 rd. med 2. prioritet, til borgmester i Århus Chr. Jensen Basballe (se næste ejer).
28.7.1699 får Anders Hansen Høyer for 801 rd. 4 mk 5 sk. skøde fra kronen på kirketiende af Åsted sogn (22 tdr hartk.; jus. voc. (kaldsretten) forbeholdes evt. senere priviligerede ejere), "Blusjorden" matr 8 i Risum by (0-1-2-2) og matr 2 i Sæby sogn og by (0-5-2-1). I alt. hartkorn 22-7-1-0 á 35 rd./td.
14.9.1718 skøde fra kronen, bortsolgt ved offentlig auktion over en del af ryttergodsets strøgods i Jylland. Af 1. regiment: en gård i Ll.Thorum by, matr 9: hartkorn 2-3-0-0, en gård i Nautrup by (matr. 6: 2-2-0-1), et boel i Glynge by (matr. 15: 0-7-0-2) og et boel i Åsted by (matr. 8: 0-5-0-1)
- ialt hartkorn 6-1-1-1 - for 209 rd. 50 sk.; hvoraf 105 rd, 50 sk. betales kontant, 104 rd. ved panteobligation.
Fæsteprotokollen er bevaret for godset fra 1719 (-1851).
Anders Hansen Høyer var gift 3 gange, første gang med Anna Jensdatter Müller, datter af købmand J.J.Müller i Århus. Af deres 7 børn er den yngste, sønnen Mourits, født på Østergaard 1695 og blev ved dåben i Åsted kirke 30.4. båret af Mette Torm. Med sine tre hustruer fik han i alt 19 børn og måtte til de 7 første udbetale arv efter moderen. Han klager over de strenge tider og døde - forgældet - i juni 1727. Hans sidste hustru Apollone Friis, med hvem han havde 11 børn, døde samme år, begravet 1.12.1727.

1727-1747
Christen Jensen Basballe (kreditor)
Borgmester Basballe i Århus anses for at have været en rig mand, der næppe har boet på Østergaard, som bortforpagtedes til Sigr. Jens Hvass. Godset bestyredes af fuldmægtige: Steenfeldt, senere nævnes Poul Møller og A. Rasmussen.
Basballe tillægges (med urette?) forskellige istandsættelser og ændringer ved Østergaard:
Sænkning af taget på nordfløjen m.v. og indretning af loftet til korntørreloft; nedrivning af trappetårn og ny hovedindgang, opfyldning af voldgrav mod syd, opfyldning af kælder i NØ-hjørnet og ændring af etageskillerum.
Okt-dec. 1747 bestyres Ø. ved fuldm. for borgm. og råd i Århus.

1747-1752
Niels Nielsen (køber)
Hospitalsforstander i Århus Niels Nielsen købte Østergaard på auktion den 13.12.1747 af magistraten i Århus på boets vegne for i alt 7910 rd. 4 mk. 15 sk. Auktionsskødet er dateret 8.5.1748. Hovedgårdstaxtens hartkorn var som i 1694 39-4-0-1 tdr. Bøndergodset nu 232-7-3-½ td. og mølleskyld 8-6-0-2½ td. hartkorn. Allerede den 2.5.1748 havde Niels Nielsen underskrevet et pantebrev til magistrten i Horsens på 7000 rd. med 1. prioritet i Østergaard. 27.4.1748 er underskrevet en andet pantebrev fra ham på 1800 rd. til "Direkteurerne for Viborg Stifts offentlig Midler" med 2. prioritet i gåd og gods. Dette pantebrev underskrives tillige af han svigersøn Christen Wassard i Hobro som selvskyldnerkautionist.
Niels Nielsen boede med sin familie på gården, hvor alle fæstebreve for perioden er underskrevet af ham selv.
Død 1752: "Velædle Sigr. Niels Nielsen til Østergaard er begravet 31.10.1752, 68 år gl."
Det kan muligvis være ham, der lader foretage ovennævnte ændringer.
1749 var et murerhold i sognet i forbindelse med et større murerarbejde hovedgården:
"Erich Muurmester fra Breining. Da Arbeidende paa Østergaard" var 13.4.1749 fadder for Jens Jepsens Quols datter af Nissum. Barnet blev "holdt over daaben af Maren Stuepige paa Østergaard ellers født i Skive".
"Povel Muurmester-Svend og Christen Muurmester-Svend bege Arbeidende samme tid paa Østergaard, ellers fra Breininge Sogn, ligger ved Holstebroe" er 21.9.1749 faddere for en søn hos
Jens Qvols i Nissum. Også dette barn bæres af "Maren Hansdatter fra Schive, tienende for Stuepige paa Østergaard".

1752-1753
Christen Wassard og medarvinger (svigersøn)
1748 havde Christen Wassard i Hobro som selvskyldnerkautionist for svigerfaderen underskrevet et pantebrev på 1800 rd med 2. prioritet i
Østergaard, som han nu måtte overtage på boets vegne.
Endnu i april 1753 tilhørte gården boet.

I slutningen af 1600-tallet havde Østergård 190 tdr. land under plov, men i 1803 blev der dyrket 264 tdr. land, der beskrives som af en særdeles god natur. Jorden blev drevet ved hoveri indtil 1805, da de tilhørende fæstegårde blev solgt. Indvindingen af agerjord fortsatte imidlertid, så der blev dyrket 357 tdr. land i 1859 og 425 tdr. land i 1910.

I begyndelsen af 1700-tallet var Østergård ejet af Anders Hansen Høyer, der havde været forpagter på Astrup. Han nåede at blive far til 19 børn, men da det var med tre koner, skulle de ældste børn have udbetalt arv efter deres mor. Det forbedrede ikke hans i forvejen trange økonomi, og han døde som en forgældet mand i 1727. Østergård blev overtaget af én af hans kreditorer, den rige borgmester Christen Jensen Basballe i Århus, der havde bestyrer på gården.

Efter Basballes død blev Østergård solgt på auktion i 1747 til hospitalsforstander Niels Nielsen i Århus. Han tillægges forskellige istandsættelser og bygningsændringer. Taget på nordfløjen blev sænket og loftet indrettet som kornmagasin. Desuden blev et trappetårn nedrevet for at blive erstattet af en ny hovedindgang, og voldgraven mod syd blev fyldt op. I de næste godt 150 år havde Østergård en snes forskellige ejere. Én af dem anlagde i 1784 tegl- og kalkbrænderi lidt øst for laden. Den mest kendte ejer (1855-71) var nok E. E. Rosenørn, der senere blev kultusminister og overretspræsident. Hans efterfølger Brinch-Seidelin var politisk aktiv og havde efter 1864 kort ophold i folketing og landsting. I hans tid brændte den firlængede ladegård (1875), som efter branden blev genopført lidt længere mod vest. Efter nogle år med studedrift genoprettede han desuden herregårdsmejeriet på Østergård.

Anders blev gift med Apollone Nielsdatter Friis, datter af Niels Christensen Friis og Ingeborg Nielsdatter Frerslev, den 15 Jun. 1699 i Skorum kirke. (Apollone Nielsdatter Friis blev født i 1678 i Skorup og døde i 1727 i Østergaard Salling.)