Jørgen David Fog

  Notater:

Forvalter på Selchausminde.
Kilde Danske folketellinger
Bodde i Holbæk, Løve, Finderup, Tjørnelunde Bye, et Boelssted, 25, FT-1834

Kilde Danske folketellinger
Bodde i Holbæk, Løve, Finderup, Tjørnelunde By, et Boelsted, 31, FT-1850

Kilder
[S266] http://www.gawis.dk/jyhafa/

[S43] Stamtavle over slægten Lemvig. 1875, Kragballe, L., s. 07

http://awt.ancestry.com (winddancer110)

http://wwwgawis.dk

Af min mors slægtshistorie
Af Karsten Thorborg, 2008

Fog’erne fra Tjørnelunde
I juni var Bente og jeg på familiehistorisk safari til egnen syd og øst for Tissø med Tjørnelunde i Finderup sogn og med nabogodserne Nørager og Selchausdal. Egnen var i 1800-tallets første halvdel et knudepunkt for min mormors slægt og nøgleskikkelsen var min tipoldefar, godsforvalteren på Selchausdal, Jørgen David Fog (1791-1850). Jeg kender ingen beskrivelse af ham eller optegnelser fra hans hånd, så min viden om ham er baseret på kirkebøger og folketællinger samt en smule familietradition om ægteskabsskandalen omkring ham og Hermandine Borgen først i 1830erne.
Han var ældste søn af præsten, Rasmus Fog (1762-1817), og ved FT 1801 var han endnu blot en 10-års knægt i præstegården i Næstved. Næste gang han optræder i kilderne er ved sit bryllup 12/2 1816 med Regitze Weiss. Vielsen blev forrettet af Rasmus Fog hjemme i præstegården, nu i Køge. Jørgen David Fog var da fuldmægtig hos kammerassessor og godsadministrator Mathæus Gøtzsche (1779-1854) der boede i landsbyen Tjørnelunde med sin hustru, Hermandine Borgen. Gøtzsche var præstesøn fra Jyderup, og flere af hans mange brødre var præster eller godsforvaltere på egnen. En bror, Henning Christopher Gøtzsche, var således sognepræst i Finderup. Fogs første barn blev født i Holbæk by, men herefter slog familien sig også ned i Tjørnelunde, og han og Gøtzsche stod i årene 1819-28 skiftevis faddere til hinandens børn i Finderup kirke. Endnu i 1823 omtales Fog som fuldmægtig, men fra 1825 nævnes han som godsforvalter på Selchausdal med bolig på en af godsets mindre arvefæstergårde i Tjørnelunde. Det historiske gods, Grundetved, var i 1791 blevet købt af Chr. Andr. Selchau og omdøbt til "Selchausdal". Han var død 1816, og enken havde 1821 overdraget det til sin kun 19-årige søn, Jens Chr. Selchau, som altså blev Fogs principal indtil sin tidlige død 1827. Jobskiftet fra fuldmægtig hos Gøtzsche til godsforvalterstillingen på Selchausdal har nok også haft en anden grund end forholdene på godset. Gøtzsche var af årsager jeg ikke kender blevet suspenderet fra sin stilling som universitets godsadministrator i 1821 og senere afskediget, så der har ikke været plads for en fuldmægtig i den situation.
I juni 1827 døde Regitze Fog 34 år gammel. Hos Gøtzsches mistede de to småpiger i henholdsvis 1825 og 1829. Det har været en svær tid i begge hjem. Og så sprang gnisten mellem Fog og Hermandine. Hun forlod hjemmet og slog sig midlertidigt ned i Tersløse sogn 10 km øst for Tjørnelunde, og 2. sep 1830 fødte hun en datter som 28. okt blev døbt Julie Hermandine Gøtzsche i Tersløse kirke. Hun bar selv barnet, og Fog stod fadder. Hvem faderen var står hen i det uvisse - Julie selv vidste det som voksen ikke. Men sandsynligheden taler for Fog, selv om hun formelt var en Gøtzsche. Gøtzsche og Hermandine blev efterfølgende skilt, og i 1832 kunne hun flytte ind hos Fog på hans boelsted i Tjørnelunde. Ved FT 1834 står Gøtzsche opført som enkemand (sic!) og forligskommissær med to teenagesønner og med sæde i Fogedgården i Tjørnelunde, mens Fog på 43 år og Hermandine på 41 boede i samme by med et mix af børn fra begges tidligere ægteskaber samt Julie og en lillebror. Desuden en lærerinde og 3 tjenestefolk. Her boede de med en voksende børneflok til Fogs død i 1850. Han døde i et apoplektisk anfald, så han har nok haft for højt blodtryk. Og Hermandine syntes som gammel ikke, at svigersønnen Poul Wiggers var et rigtigt mandfolk, han gik nemlig ikke på kroen. Det har Fog sikkert gjort.
Ved hans død opløstes hjemmet, en søn fortsatte som godsforvalter på Selchausdal, men med bopæl på selve godset, mens flere af børnene og også Hermandine i de følgende år samledes i Svendborg.

Men først noget om Hermandine Borgen (1793-1885) og hendes ophav. Borgenslægten kan ligesom Fog'erne føres langt tilbage. Hun var født i Holbæk, men voksede op på landet bl.a. på godset Nørager på åsen øst for Tissø. Hendes far, Andreas Borgen (1764-1834), var i årene omk. 1800-04 forpagter af gartneriet der, men stoppede efter konens død og med en ny ejer på godset. Da var Hermandine 12 år.
Andreas Borgen var præstesøn fra Århuskanten og student fra den lærde skole i Randers. Hans ikke mindre slægtsstærke mor stammede fra godset Hjortholm på Langeland, og som nybagt student kom han til Rudkøbing som huslærer for apoteker Søren Ørsteds begavede drenge, H.C. og Anders Sandøe Ørsted. Her mødte han sin kommende kone, Bodil Marie Hermansdatter, og de blev gift i hast. Søren Ørsted og morbroderen, Christian Hjortholm, var forlovere, og madam Ørsted bar den førstefødte til dåben. Det unge par flyttede straks til Holbæk hvor barn nr. to, Hermandine, blev født. Andreas Borgen var et foretagsomt og uroligt hoved med skiftende gårde og forpagtninger. Da Hermandine og Mathæus Gøtzsche blev gift 1812, havde han Egemarksgaard ved Stenlille. Siden blev han brændevinsforpagter i Frederiksværk. Et par af sønnerne blev kendte mænd, Bonaparte (sic!) Borgen var Hørups rektor på Metropolitanskolen, og A.V. Borgen var ligeledes en kendt skolemand og en kort tid tillige kultusminister i Rottvigs ministerium. Jeg er i besiddelse af et par billeder af Hermandine Borgen fra hendes sidste leveår i 1885, og et oldebarn har beskrevet hende fra da hun var meget gammel og alderdomssvækket. Men jeg tror hun i sine velmagtsdage har slægtet sin far på, når det gælder beslutningsdygtighed og bramfri humor. At hun desuden har været en standsbevidst dame, hører også med til hendes karakteristik.
Når jeg har taget det slægtshistoriske udgangspunkt i Jørgen David Fog og Hermandine Borgen skyldes det også, at de i dobbelt forstand er aner til min mor. Julie Gøtzsche var mors oldemor og Julies bror, Carl Christian Fog, var hendes farfar:

Jørgen David Fog - g.1832 - Hermandine Borgen
Julie Gøtzsche - g.1855 - Poul Wiggers Christian Fog - g.1859 - Lise Bønnelykke
Thora Wiggers - g.1877 - Thomas Barfoed
Karen Barfoed - g.1903 - Lauritz Fog
Grete Fog

Der var en hel flok af Fog'er fra Tjørnelunde der flyttede til Fyn i årene 1843-55. Ved FT 1855 var der bosat ikke mindre end 5 af Jørgen David Fogs 11 børn i Svendborg og 1 i Kerteminde. Den første der flyttede til Fyn var 1) Rudolph Georg Fog. Han giftede sig 1843 med en datter af birkedommer og kancelliråd Hans Haastrup i Refsvindinge. I 1855 var han 35 år og købmand i Svendborg. I huset hos sig havde han ansat sin 20-årige halvbror, 2) Christian Fog, som handelsbetjent. I byen boede også en anden bror, 3) Jørgen Lemvig Fog, 34 år og købmand i Gerritsgade. Han var året før blevet gift med Christine Clausine Barfoed fra Jordløse præstegård som var de fynske Barfødders arnested. I købmandsgården boede også en 27-årrig nyuddannet og ugift købmand, Poul Wiggers, fra Rødby. Nær ved i Korsgade havde købmand Rasmus Mogensen fra Rudkøbing sin forretning, og her boede to andre af Jørgen David Fogs børn i 1855: 4) Ida Erasmine og 5) Julie Hermandine. Ida var 1846 blevet gift med præsten Niels Ludolph Rützou, men han var død allerede 1853, og i 1855 boede hun altså i Svendborg med sine 3 små børn. Halvsøsteren, Julie på 23, hjalp hende. Hun blev just i 1855 gift med den overfor omtalte købmand, Poul Wiggers. Endelig var der 6) Henriette Fog i Kerteminde. Hun var ved FT 1850 husjomfru i Viby præstegård hos Ida Erasmine, men da hjemmet opløstes 1853, giftede hun sig med en fjern slægtning, en døvstum bogbinder i Kerteminde, Adolph Fog.

For Jørgen Lemvig og Christian Fog blev Svendborg kun en mellemstation. Jørgen Lemvig flyttede 1860 sin købmandsforretning til Horsens, men hans unge handelsbetjent, Christian Fog (1835-1902), var draget i forvejen. Kun 23 år gammel var han 1857 flyttet til Horsens og havde etableret sig som købmand i kolonial, jern, korn og kul. Han var en sand arbejdsbi og havde held med sig. Navnlig da han også slog ind på trælasten. Fra 1882 opgav han butikshandelen og slog sig op som ejer af en af Jyllands største virksomheder indenfor trælast- og bygningsbranchen. Han giftede sig 1859 med Elisabeth "Lise" Bønnelycke (1835-1909). Også hendes slægt kan føres langt tilbage, men kun ét af deres 11 børn overlevede hende. En af de unge døde var min morfar, Lauritz Fog (1875-1908). Han havde overtaget trælasthandelen og hørte til byens handelsaristokrati, da han døde ved en tragisk rideulykke. Han var 1903 blevet gift med sin grankusine fra Svendborg, Karen Barfoed (1880-1968). Og de havde to små børn Den ældste var min mor, Grete på knap 5 år, og den anden var den kun 1-årige Mogens, den senere ejer af Gudbjerg skov.

Barfødderne på Sydfyn
Min mormor var født Barfoed. Det er en slægt der kan føres helt tilbage til middelalderen, og den var fra reformationstiden af en udpræget præsteslægt. Den er grundig udforsket, sidst af Jørgen H. P. Barfod. Det ses, at der har været fynske Barfødder langt tilbage med præster i Hesselager og Fraugde sogne, men jeg vil tage udgangspunkt i min 2xtipoldefar, Thomas Barfoed (1780-1845). Han var en samtidig med min tipoldefar på Fogsiden, Jørgen David Fog i Tjørnelunde, og med sine tre ægteskaber og 15 børn kom hans efterkommere til at fylde godt i det sydfynske, selv om adskillige af dem forlod egnen som voksne. Hans far, Christen Thomsen Barfoed, havde også været præst, først på Strynø og fra 1793 til St. Jørgens og Sørup sogne ved Svendborg. Både han og hans kone var tunge af sind, og hun druknede sig, da Thomas var 13 år. En poetisk åre havde han fra faderen der i sine unge år trods trange kår havde skrevet lystige studenterviser. Selv var han imidlertid en robust og leveglad mand der først i de sidste par år af sit liv mærkede til sygdom, og jeg har heller ikke kendskab til psykiske lidelser hos andre af Christen Thomsen Barfoeds efterslægt, så arveligt har tungsindet nok ikke været.
Thomas Barfoed var først præst på Avernakø der hørte under Hvedholm. Umiddelbart efter kaldelsen giftede han sig med Christine "Stine" Qvist (1790-1826). Hun var datter af en af Svendborgs matadorer, købmand og skibsreder Christian Qvist (1749-1817). En egenrådig og foretagsom mand. Foruden sin egen børneflok havde han også opfostret en søstersøn fra København, Andreas Henrik Carre (1788-1850), så han og Stine voksede op sammen og var næsten jævnaldrende. Andreas Carre var ikke mindre egenrådig end sin fosterfar (eller sin mor, Marie Qvist, for den sags skyld, men det er en anden historie). Han blev uddannet som styrmand og sejlede med fregatten Diana på Middelhavet, da krigen med England 1807-14 brød ud. Skibet blev opbragt, og besætningen var interneret i Cartagena i Spanien krigen lang. Hjemkommen til Svendborg giftede han sig i 1816 med skipperdatteren Andrine Andersen (1791-1868), og de overtog hendes forældres købmandsgård på "det skarpe hjørne" mellem Gerritsgade og Kattesundet i Svendborg. - En købmandsslægtsgård for de følgende generationer. Da Carre’s ingen sønner havde, optog de en af Thomas Barfoeds og Stines drenge, Christen Barfoed (1810-95) i huset, og han ægtede senere deres datter Petrine Carre (1817-85):

Thomas Barfoed -g.1808- Christine Qvist Andreas Henrik Carre -g.1816- Andrine Andersen

Christen Barfoed -g.1842- Petrine Carre

Thomas Barfoed (1850-1934)

Den sidste Thomas er min oldefar. Han giftede sig med Julie Gøtzsche/Fogs datter Thora Wiggers. De fik kun ét barn, og det var min mormor, Karen Barfoed (1880-1968) der 1903 blev gift med Lauritz Bønnelycke Fog, og så er jeg ved den dobbelte kobling mellem Fog- og Barfoedslægterne. Men der var også en tredje kobling, idet Jørgen Lemvig Fog fra Tjørnelunde efter ankomsten til Svendborg i 1854 giftede sig med Christine Clausine Barfoed, der var datter af Thomas Barfoed i dennes 3. ægteskab.

Af næste generation af sydfynske Barfødder skal foruden Christen Barfoed i Svendborg særligt fremhæves hans helbrødre Christian Qvist Barfoed (1812-87) og Harald Barfoed (1814-94) der begge var købmænd i Bogense.
Chr. Qvist Barfoed var far til Laurits Voigt Barfoed (1853-1928) der stod for Bogense Kul- og Trælasthandel og til Svendborglægen, Thomas Herløv Barfoed (1850-1928), der var gift med sin kusine, Marie Elisabeth Barfoed (1848-1933), datter af Christen Barfoed.
Svendborg og Bogense var kraftcentrene for de sydfynske Barfødder, men også Horne og Langeland var med.

  Om Jørgen

• Dåb, 1 Mar. 1791, Skt. Nicolai kirke Køge.

Jørgen blev gift med Regitze Marie Weiss, datter af Johann Christian Weiss og Anne Christine Hansen, den 12 Jan. 1816 i Kalundborg. (Regitze Marie Weiss blev født den 22 Feb. 1790 i Selchausdal Holbæk, døde den 4 Jul. 1827 i Tjørnelunde Finderup og blev begravet den 9 Jul. 1827 i Finderup kirke.)

Jørgen blev derefter gift med Hermandine Kirstine Borgen, datter af Andreas Borgen og Bodil Maria Hermansen Hansen, den 27 Apr. 1833 i Havrebjerg kirke. (Hermandine Kirstine Borgen blev født den 28 Aug. 1793 i Sæby Holbæk og døde den 3 Dec. 1885 i Svendborg.)