Christen Greigesen

  Notater:

Vægter og matros i Dragør, Store Magleby Sogn. Han var ikke født i området, og i sørullen 1802 anføres han som jyde. Stavemåden af hans navn har derfor sandsynligvis oprindeligt været det pæredanske Gregersen, der så har fået en vagt hollandsk kant i kilderne, da han ankom til Dragør. Gennem generationer har det været fortalt i min familie, at Greisen var en hollandsk slægt, og det er den for så vidt også, men ikke i udgangspunktet: Det nederlandske islæt kom dels ind via en gradvis tilpasning til omgivelsernes vaner og traditioner, dels gennem gradvise indgifninger i områdets gamle slægter, der, i min gren, startede med indlemmelsen af Marchen Theis Larsen Passers en generation længere nede af vejen.

Som efternavn blev Greisen - den forkortede, forvanskede version af Gregersen - dog en fast tilstedeværelse i Dragør, hvor det i øvrigt stadig forekommer.

Christen Greigersen (Vægter)
f.ca 1742 d 14.august 1814

Hvor og præcis hvornår Christen Greigersen (Vægter) er født kan jeg ikke komme nærmere end ifølge registreringer af matrikler fra Dragør, hvor Strandstrædet nr. 21 efter 1781 bebos af Christen Greigersen fra Jylland. Jeg har ikke noget Amt eller sogn at gå efter for at finde Christens fødested, men ved at se i Ft. 1787 finder jeg i Ringkøbing, Nørre Horne, Aadum, Odderup Bye, -, 37,en Klemmen Greigersen 52 år enkemand, der er hosbonde hos sin søn Niels Klemmensen. Rent aldersmæssigt kunne Klemmen og Christen sagtens være søskende, Christen er i 1787 ca.47 år. Så måske var det et forsøg værd at lede efter ham sammen med Klemmen.

Christens første sikre identitet støder jeg på ved Trolovelsen med Pigen Inger Jens Datter som finder sted 25.juli 1773 i Store Magleby. Vidnerne ved den begivenhed var Søren Jensen og Frantz Johansen. Selve brylluppet sker den 10. februar 1774, ligeledes i St. Magleby kirke.

Herefter går det som sædvanlig stærkt med at udvide familien, og få et indtryk af familien, for ca. 10 måneder efter, den 4. søndag i advent 18. dec.1774 døbes parrets første søn Peder og hans faddere er Peder Pedersen, Marchen Jacobsdatter og Crilles Nielsen.

Den 10. oktober 1776 bæres den næste søn Gregers til dåben. Her er Frantz Johansen, der også var vidne ved trolovelsen, faddere sammen med Marchen Jensdatter som kunne være en søster til Inger, og endelig Dirch Henriksen.
Lille Gregers bliver ikke ret gammel idet han dør i maj 1779 2½ år gammel. Han begraves fra Dragør kirke og ligger på Store Magleby kirkegård.

Næste barn også en søn John bliver født i september 1778 og døbes d. 1. oktober. Her er nye faddere kommet på banen idet Søren Hansen Riber, Lisbeth Hansdatter og Børre Andersen har den ærefulde titel.
John bliver gift 2 gange og dør på Matr. 103 von Ostensgade 10 i Dragør d. 5.juli 1849.
Johns søn Jan, og 2 børnebørn omkommer ved en tragisk ulykke som præsten har noteret i kirkebogen
Noter for JAN JOHNSEN GREIGESEN:
Kirkebog, Hovedbog 1843-1858, Døde Mandkiøn fol. 303 no. 18: "Disse trende, Fader og tvende Sønner, vare taget over til Saltholm med Gjæs Christi Himmelfartsdag, og den ældste Søn Christopher, der var i Huset hos Bedstefaderen paa Moders Side, vilde saa nødig følge med. Baaden kæntrede. Faderen og den yngste Søn forsvandt i Havet og fandtes først nogle Dage efter; Christopher blev ført i land, men døde underveis til Hjemmet.".

Familiens første datter fødes i september 1780 og ved dåben får hun navnet Anne. Hun har igen nye faddere, nemlig Mogens Hansen, Grith Pedersdatter og Anne Knudsdatter. Desværre er der også et kors over Annes navn, idet hun kun bliver 12 år gammel. Anne dør i november 1792 på Matr. 258 Strandstræde 23 i Dragør og hun begraves d. 8. november på St. Magleby kirkegård.

Næste datter bliver døbt 15.september 1782 i Dragør. Hun får navnet Johanne og hendes faddere er Hans Rasmussen Pÿndt, Else Petersdatter og Trein Hansdatter

2 år efter bæres sønnen Gregers til dåb d. 3. oktober 1784 og med som faddere er Crilles Jansen, Grith Christiansdatter og Jacob Nielsen. Lille Gregers bliver ikke mere end 10 måneder og 4 uger før han dør. Han begraves 28.august 1785 på St. Magleby kirkegård.

2. juli 1786 er der igen barnedåb i familien, og denne gang er det min stammoder Karen der er hovedpersonen. Hendes vidner er Hans Nielsen Bogøe, Karen Andersdatter Bogøe og Malene Pedersdatter Bogøe.
Karen er født på Matr. 254. Strandstrædet 15 i Dragør.

Næste barn, en søn, får som voksen en dramatisk død. Men inden da bæres Jens Christen den 23. november 1788 til dåb, med fadderne Andreas?, Grills? og Peiter Peitersen.
Han omkommer ved en ulykke i d. 18.april 1825 i Københavns Havn. Kirkebog, Store Magleby. Notat fra Hovedbog 1819-1834 p. 605, Døde Mandkiøn 1825 no. 10:"Mærk.
Denne unge Mand, der boede i Dragøe, efterlader en ung Hustrue, og 3de uforsørgede smaa Børn.
I det han den 18de April1825, vilde bringe den af ham førende Brig til Losseplasset ved Knippelsbroe i Kjøbenhavn, vilde han sætte Skibet af fra een Pæle i Strømmen. Handspaden gled af, han faldt over Bordet
og blev af Skibet sat imod Pælen, og knudset fra neden, saa ganske og aldeles, at han strax døde, da hans Indvolde vældede ud af hans Underliv, som var flakt."

Inger og Christens næste kuld er tvillingerne Greis og Jørgen. De døbes 10. juli 1791. Deres Faddere er henholdsvis Hans Nielsen fra Dragør, Kirstine Sørensdatter og Peder Jansen for Geis og for Jørgen, Johan Nielsen Ester(Else) Jørgensdatter og Anders Smidt?
Lille Jørgen får desværre kun et kort liv, idet han afgår ved døden i januar 1792 og begraves 5. januar. Hvorimod Greis lever helt til 21. oktober 1854.

Greis bliver det sidste barn der vokser op, for familiens 2 næste sønner Pieter f. maj 1794 døbes d. 29.maj og begraves godt et ½ år efter 10. januar 1795.

Sidste søn er en lille dødfødt dreng, der fødes 23.januar 1796, men da er Inger også fyldt 46 år og Christen 56, så der er måske ikke noget at sige til, at der ikke er mere kraft til fødsler.

I 1781 overtager Christen Greigersen den ene det af huset i Strandstrædet 21 efter Mads Nielsen.

Oplysninger fra Birte Hjort fra Dragør Lokalarkiv:
Strandstrædet:
Husene i Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde. Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet. I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr.2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 13-1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle.

Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet. Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere. Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33B er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33A endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33A) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn.

Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger.

Strandstræde 21 , matr. nr. 257 og 258
Ejendommen var i 1700-tallet opdelt på to huse. Beboerne kendes først fra 1740'erne, hvor det var to søskende, der boede her. Hvem der har boet her tidligere, haves der ingen oplysning om, og der er heller ikke grundlag for at gætte på nogen. Måske var de "nybyggere" på dette tidligere haveareal.

På matr. nr. 258 boede Mads Nielsen fra Thisted, gift med Else Hans Pynt, og i nabohuset matr. nr. 257 finder man Elses broder, Rasmus Hansen Pynt, med hustru Birthe Jensdatter. Begge husfædre var matroser. Efter Rasmus' død rykkede matros Anders Pedersen Holm ind som Birthes ægtemand. Han og Birthes søn, Jacob Rasmussens Pynt, kom i 1779 på kant med myndighederne, da de begge nægtede at møde frem til vejarbejde inde ved Amagerport - et pligtarbejde, som var pålagt bl.a. husmændene i Dragør. Da der af den grund skulle udpantes hos dem, var de voldelige over for skriveren og bytjeneren, da disse kom for at hente pantet (se "Dragør i 1700-tallet", s.229).

Efter Mads Nielsens død i 1781 blev hans hus overtaget af vægter Christen Greisen fra Jylland, mens Jacob Pynts hus i begyndelsen af 1800-tallet overgik til matros Jens Larsen Jylle. Engang i 1850'ernne blev de to huse til ét under matr. nr. 257. En del af grunden til matr. nr. 258 blev vistnok lagt til matr. nr. 259.

Christen har tilnavnet ” Vægter”, og det hentyder til det erhverv, han er registreret under ved folketællingen 1787. Her er der desuden noteret, at han er ussel og fattig. Det må have været ganske forfærdelig, siden det i officielle dokumenter er bemærket. Der var jo også mange munde, der skulle mættes. 7 fødsler, og 5 levende børn er det blevet til på de første 12 år (1787) af parrets ægteskab. Endnu 4 fødsler venter med 5 børn, selvom kun 2 af dem overlever det første år. Men noget tyder alligevel på, at det kommer til at gå bedre for Christen og Inger, for i ft. 1801 er Christen blevet daglejer, og ved sin død i 1814 er hans erhverv matros trods Christens 72 år. Bemærkningen fattig og ussel følger ikke med.

I Ft. 1801 bor familien sammen med 3 af deres drenge John, Jens og Gregers. John er 22 år og er enrolleret matros.
I huset bor desuden en anden familie en enrolleret matos Peder Pedersen Malm hans hustru og 3 små børn.

Det næste - og sidste om Matros Christen Greigersen er hans død d. 14.august 1814 i Dragør. Han begraves d. 7.august fra St. Magleby sogn. På trods af et hårdt liv var det en høj alder Christen nåede. Inger lever fortsat 17 år mere som Almisselem indtil hendes død i 1831.

Kirkebøger i St. Magleby.
Det skal i øvrigt bemærkes, at der er flere specielle ting ved at se i kirkebøger fra Dragør/ Store Magleby i tidsrummet 1720 til ca.1840 idet præsterne må have været Hollænder for de bruger Hollandske betegnelser i kirkebogen. Dag (dagen for dåben) Naam (barnets navn) Ouders
(forældre) og endelig Gevanderen (der betyder faddere).

Men også navnene bæger eget præg af Hollands afstamning, Crilles, Machen, Trein og Dirch for bare at nævne nogle. Navneskikke med at barnets efternavn er faderens fornavn tilføjet søn eller datter er lidt anderledes, for i Dragør får barnet BÅDE farens fornavn og efternavn. Således hedder alle Christen Greigersens børn XXXX Christen Greigersen, Deres moder, der hedder Inger JENS DATTER i starten af ægteskabet, men ved hendes død er navnet ændret til Inger Jens Christensen,altså Jens efter faderen og Christensen efter ægtefællen. Barnebarnet Ane Peder Mortensen er endnu et eksempel på denne skik

Christen blev gift med Inger Chierstine Jensdatter den 10 Feb. 1774 i Store Magleby kirke. (Inger Chierstine Jensdatter blev født i 1752 i Dragør og døde den 23 Maj 1831 i Strandstræde 23, Dragør.)