Hans Tausen

  Notater:

Noter : Hans Tausen. (egl. Tavessen), gejstlig og reformator. (1494-1561),
født i Birkende ved Kerteminde, muligvis som søn af en smed, men Tausen's slægtsforhold er i øvrigt ikke klarlagt.

Hans begavelse medførte, at han kom til at studere, først i Antvorskovs johanniterkloster, senere i Rostock og Köln. I Tyskland blev Tausen påvirket af Luthers lære, særlig under et besøg i Wittenberg 1523. Efter sin hjemkomst lagde Tausen. ikke skjul på sine nye synspunkter, og 1525 blev han sendt til iohanniterklosteret i Viborg, hvis prior, Peder Jensen, dog lod han prædike frit i klosterkirken, men da borgerne tog for Stærkt parti for Tausen ' måtte han forlade klosteret og tage ophold hos borgmester Peder Trane.

Tausen fortsatte imidlertid sine reformatoriske prædikener i andre kirker og lod efter luthersk skik menigheden synge salmer på modersmålet samtidig med, at han udgav småskrifter og nogle stridsskrifter i den nye sags tjeneste.

Tausen fik mange tilhængere, og 1526 blev han kapellan hos Frederik 1.

1527 giftede Tausen sig og fik samtidig udvirket, at de to trosbekendelser blev ligeberettigede.

1529 blev Tausen sognepræst og kaldtes til Kbh., hvor han fik Nikolai Kirke anvist, men i hovedstaden fandtes også langt farligere modstandere, særlig Poul Helgesen og Københavns biskop Joachim Rønnow, hvem Tausen dog kraftigt imødegik på herredagen 1530 med en trosbekendelse på 43 artikler.

Tausen stod under kongens personlige beskyttelse, men efter dennes død i 1533 blev han forvist fra Sjælland. Borgernes krav om Tausen s forbliven hindrede dog dette, men da Rønnow krævede et lydighedsløfte af ham, måtte Tausen personlig beskytte biskoppen mod overlast fra Københavns borgere. Han fik nu nogle rolige år, væsentligt beskæftiget med bibeloversættelser og udgivelse af en postille.

1538 blev Tausen lektor ved Roskilde Domkirke, og 1541 valgtes han til biskop i Ribe, hvor han virkede til sin død.

Tausen var ikke ene om at indføre reformationen i Danmark, men hans djærve personlighed og jævne tale medførte, at han i den folkelige overlevering kom til at stå som den egentlige leder.

Hans blev gift med Anna Hansdatter i 1538.