Thomas Kingo

  Notater:

Biskop i Odense

Salmedigteren Thomas Hansen Kingo ( 15. december 1634 i Slangerup - 14. oktober 1703 i Odense.
Thomas Kingo var søn af væveren Hans Thomsen Kingo og Karen Sørensdatter. Hans Thomsen Kingo var søn af en skotsk indvandrer. Selvom hans forældre ikke var velhavende, blev han som 16-årig 1650 sendt til Frederiksborg Latinskole. 1654 blev han optaget på Københavns universitet, hvor han blev student og hvorfra han tog afsluttende teologisk eksamen 1658. Kort tid efter blev han ansat som huslærer på Frederiksborg Slot i Hillerød, og fra 1659 var han på godset Vedbygaard ved Tissø, hvor han skrev en del af sine første digte. I 1661 blev han ansat som kapellan hos præsten Peder Worm i Kirke Helsinge, og 1668 blev han sognepræst i sin fødeby Slangerup. Hans første kone Sille Blackenborg, som han havde tilegnet digtet "Chrysillis, mit Hjeertes Guld" døde året efter deres bryllup i 1670, den anden var 13 år ældre end han selv. Hans sidste kone var kun 30 år gammel, da den 60-årige Kingo i 1694 giftede sig med hende. 1677 udnævntes han til biskop i Odense. 1679 blev han optaget i adelstanden og i 1682 udnævnt til professor i teologi.
Kingo debuterede 1655 med digtet "Seeby-Gaards-koe-klage". Fra 1665 udgav han jævnligt digtsamlinger med fædrelandsdigte, kærlighedsdigte og salmer. Mange af hans salmer blev skrevet til verdslige melodier, fordi han mente, det var vigtigt, at ikke kun overklassen sang salmer, men også at almindelige mennesker gjorde det. I 1674 udgav Kingo første del af sin andagtsbog "Åndeligt sjungekor". Anden del af "Åndelig sjungekor" udkom 1681. Sangene er karakteristiske for barokken .
Den i 1699 udgivne "Kingos salme-bog" indeholdt 300 salmer, hvoraf 85 er skrevet af Kingo. Den blev i 1699 beordret til at skulle bruges i danske , norske og færøske kirker. Menighederne tog melodierne til sig og sang dem på varierende måder.
Thomas Kingo plagedes sin sidste leveår af en alvorlig hudsygdom og døde 1703 68 år gammel. Da han lå for døden, sagde han verden farvel med al den afklarede ro, man kunne forvente.
I Odense og Slangerup erindrer mindesmærker om ham. Hans største minde er salmerne, som stadig synges overalt i de nordiske landes kirker.

Nu rinder solen op af østerlide Thomas Kingo 1674 . Sidste vers fra udgaven i Den Danske Salmebog .
Du bedst min tarv og trang,
o Herre, kender,
tilmed er lykkens gang
i dine hænder,
og hvad mig tjener bedst i hver en måde,
du det tilforne ser.
Min sjæl, hvad vil du mer?
Lad Gud kun råde!

Kingos digte og særlig hans salmer er formet i et sprog, som både udtrykker følelser og gør dem troværdige ved at vise deres udspring i konkrete situationer, i genkendelige psykiske tilstande og i konfrontationen med tilværelsens grundspørgsmål, som også almindelige kristne kan forstå.
Citat: "Kingos salmer er mere kontante end Grundtvigs . De pakker ikke tingene ind. Både helvede og paradiset bliver beskrevet uden omsvøb", fortæller færingen Jens Jensen, Tjørnuvík .
Særlig på Færøerne har Kingos salmer haft stor betydning. Med basis i kingosalmerne udviklede der sig i de færøske kirker en tradition, hvor man næsten kun sang hans salmer og det uden musikledsagelse. Først omkring 1900 mistede kingosalmerne deres dominans. For eksempel i bygden Tjørnuvík sang man i tre hundrede år næsten udelukkende Kingos salmer uden orgelmusik. Først i 1983 fik Tjørnuvík kirke et orgel.
Udtrykkene "Kingosang" eller "Kingotoner" betegner den i gamle dage traditionelle salmesang i de færøske kirker, åndelig visesang ved husandagten eller vers, som man sang i forbindelse med udførelsen af fiskeri, fuglefangst, høst og ved bryllup, begravelse og andre højtider.
Kingokoret fra jørnuvík og kunstnere som Kristian Blak og Eivør Pálsdóttir sørger for, at Kingos salmer også i nutiden er en vigtig del af det færøske kirke og musikliv. De originale Kingosalmebøger befinder sig på Føroya Landsbókasavn i Tórshavn.

Thomas blev gift med Cecillie Lambertsdatter Balchenborg den 21 Jul. 1669. (Cecillie Lambertsdatter Balchenborg blev født i 1630 i Sunndal, Møre og Romsdal Norge og døde den 4 Jul. 1670 i Slangerup.)

Thomas blev derefter gift med Johanne Lauritsdatter den 28 Maj 1671.

Thomas blev derefter gift med Birgitte Balslev, datter af Christopher Pedersen Balslev og Karen Thomasdatter Riisbrigh, i 1694. (Birgitte Balslev blev født den 13 Maj 1665 i Odense, døde den 25 Maj 1744 i Fraugdegaard Fragde og blev begravet den 8 Jun. 1744 i Fraugde kirke.)