Ditlev Fich

  Notater:

Stamfader til Åsumslægten
Aasum-slægtens stamfader fra Scharbow ved Hagenow i Mecklenburg

I slutningen af det 17. århundrede indkaldte oberstløjtnant Brochmann (Bryggemann) på Ulriksholm fra Mecklenburg slotsgartner Joachim Hartvig Fich født ca. 1670. Han havde lært gartneri på Lauenburg slot, kom derefter til godset Scharbow i Hagenow sogn som slotsgartner. I samme sogn ejede hans fader, Ditlev Fich, som selvejerbonde en bondegård; han skal have haft flere børn, som imidlertid nu ikke mere kendes. Ingen af hans efterkommere her i landet har været stavnsbundne, de har levet som frie bønder, der ikke har været under herremændenes eller ridefogedens svøbe.

På Ulriksholm anlagde Joachim Fich slotshaven, men virkede her kun en kort tid, kom herfra til Skovbo og senere til Vejrupgaard, hvor han var gartner i 21 år; her plantede han et morbærtræ, der har stået foran hovedbygningen indtil for få år siden (ca 1920-1930).

Den 14. december 1719 fik han fæstebrev på Trompeterens hus i Aasum, hvor han boede til sin død den 15. januar 1755.(Ryttergods fæsteprotokol fol. 38b).

Til Trompeterens hus hørte en stor have, der lå smukt skrånende ned mod åen, hvis bredder var beplantet med kirsebærtræer, hvorfor huset også blev kaldt "Kirsebærhuset". Haven har været familiens væsentligste indtægt, da der på den tid i Aasum blev handlet meget med denne frugt. Nulevende (1930erne) Fich'er fra Odense har ofte vandret til Aasum for at dvæle en stund i den gamle have. Smukt må der have været, når kirsebærtræerne har blomstret og gamle Anders Kærby har ringet solen ned - stemt mennesker til stilhed - i det gamle Aasum. Det har været forsøgt at købe denne tomt tilbage til slægten igen, men dette er ikke lykkedes.

Når undtages enkelte steder i kirkebogen for Marslevog Birkende, hvor Joachim Hartvig Fich er omtalt blandt andet som barnefader i den Lövenheilmske familie, findes ingen oplysninger om ham uden i disse her beskrevne: 28. januar 1720 blev han i Aasum kirke viet til Maren Rasmusdatter, hun var enke efter trompeter Gothard Jüng, der først havde været gift med Zisels Lauritsdatter fra Tåsinge (død 49 år gammel); der findes i korgavlen i Aasum kirke en gammel ligsten: 1710 døde mester Gothard Jünges mindste datter Hedvig Brata Zisels (kopper) 5 år 3 måneder og 4 dage.

Maren Rasmusdatter døde 29. juni 1731 uden at efterlade sig børn. Af skiftet (Ryttergodsprotokolen) kan man se, at de har været ret velstillet på jordisk gods.

1731 - 21. trini. Giftede han sig atter med Ide Sofie Jacobsdatter Bang, født 6. august 1699 i Birkende, død 22. august 1754 i Aasum, datter af Jacob Madtzen (født i Norge 1664), og Anne Mogensdatter. I Hartvig Fichs andet ægteskab blev født 3 børn.

Jacob Madtzen, født i Norge, må betragtes som slægtens stamfader på spindesiden her i landet. Hans fødested er antagelig Helgeøen eller Toten. Desværre er embedsarkivet for Nes og Helgeøens sognekald gået tabt ved præstegårdsbranden i 1802; ligeledes er Hovindsholm blevet hærget af ild tre gange, så noget bestemt om hans fødested kan ikke fastslås. Han var forvalter på Vejrupgaard, men tillige selvejerbonde.

Vejrupgaard i Birkende ejedes af Casper Christoffer Brockenhus, født 1649, død 1713. Han havde været generaladjudant hos Christian V i Norge. Ved sit giftermål 11. juli 1678 med Cathrine Hedevig Løvenhielm Hansdatter til Vejrup og Selleberg på Fyn erhvervede han stort jordegods og ejede blandt andet ifølge en matr. Fra 1683/84 hele Helgeøen med i alt 4 helgårde, 14 halvgårde og 9 ødegårde.

Det må antages, at Jacob Madtzen før sin indkaldelse til Danmark har haft stilling på en af de norske gårde. Ifølge Birkende kirkebog, hvor vi første gang i Danmark finder hans navn, bliver han 2. juledag 1691 trolovet og den 20. maj 1692 viet til Anne Mogensdatter, født 1651 i Kerteminde, død 8. februar 1743 (92 år gammel) i Birkende. Hun var datter af byskriveren i Kerteminde, Mogens Johansen, født 1614 i denne by.

Af registreringen af boet efter Jacob Madtzens død 6. april 1725 får man indtryk af, at hjemmet er velstillet på jordisk gods, særlig må man lægge mærke til den store besætning: 13 "Bæster" (heste), 25 styk qvæg, 27 får og 13 svin og meget mere. Selve indboet må for den tid kaldes fornamet med den store mængde "tintøj", fade og "tælerkener" i krontin, sengeklæder, i alt 35 numre, "Den salige mands gangklæder" 27 numre, "Lintøj", møbler, deriblandt 16 "Schielerier". Der kan ingen tvivl være om, at de har været flittige, stræbsomme gårdmandsfolk, der har haft evne til at drive en nøgen gård frem til et højt stade.

I Jacob Madtzens ægteskab var der tre døtre:

1695-10-09 Bartha Cathrine Jacobsdatter Bang (død 1764)

1697-07-09 Sophie Amalie Jacobsdatter Bang

Blandt fadderne nævnes Jacob Madtzens fader fra Norge, generalens tjener Chrisoffer Madtzen (farbroder?). Hun blev 1730 gift med korporal Johan Henrich Busch.

1699-08-06 Ide Sophie Jacobsdatter Bang (død 1754-08-22), som altså ved sit giftermål med Joachim Hartvig Fich den 1731-06-21 bliver den danske stammoder til slægten Fich.

Ditlev blev gift med Ukendt.