Poul Marcussen

  Notater:

Godsejer på Høegholm 1805-26
Bjørnholm 1805-08
Krastrup 1792-1804

Bjørnholm er en lille hovedgård som er udskilt i 1805 fra den gamle hovedgård Bjørnholm, det nuværende Høegholm, hvis navn den antog. Gården ligger i Tirstrup Sogn, i det tidligere Djurs Sønder Herred, Randers Amt, nu Syddjurs Kommune, Region Midtjylland. Hovedbygningen er opført i 1808 og ombygget i 1874-1875.
Bjørnholm Gods er på 244,5 hektar

Høegholm (ofte fejlstavet som Høgholm) er en gammel sædegård, hvis oprindelige navn var Bjørnholm. Først i 1681 fik gården sit nuværende navn. Høegholm går helt tilbage til 1331. Gården ligger i Tirstrup Sogn i Syddjurs Kommune. Hovedbygningen er opført i 1888-1889.
Høegholm Gods er på 320 hektar
Krastrup 1792-1804

Marcus Poul Marcussen overdrog samme år, som han overtog gården den til sin søn, justitsråd Poul Marcussen til Krastrup og sin svigersøn, Ulrik Christian von Schmidten. Sidstnævnte var kendt som en af de store godsslagtere, og Agersbøl fik herefter en omtumlet tilværelse. De to ejere sørgede bl.a. for, at Agersbøl måtte beholde sin ladegårdsfrihed, når godset skulle sælges. I 1799 købte Ulrik Christian von Schmidten sin svoger ud for 30.000 rdl., hvorefter han frasolgte en del af fæstegodset. Han solgte i 1801 resten til forvalter Erik Christian Grave Hoppe til Lillerup for 74.000 rdl. Von Schmidten frasolgte mere af fæstegodset og endte med at sælge selve Agersbøl i 1807 til forpagter Johannes Otto Andersen.



Marcussen slægten

Marcussen slægten er en ældre dansk godsejerslægt som holdt til på bl.a. godserne Krastrup ved Løgstør og Høgholm ved Randers. Den sidste godsejer, generalkrigskommissær og -assessor Poul Marcussen, mistede ved statsbankerotten hele sin formue og alle sine godser. Og deen før så formuende godsejer måtte herefter tage den "sølle" tjans at virke som kongelig postmester i Vejle Amt.

På trods af at Poul Marcussen var blevet ruineret, så lykkedes det for ham og hans kone at blive fuldstændig gældsfri. Ligeledes kunne de opretholde deres levestandard, samtidig med at de sørgede for at deres børn fik ordentlige uddannelser.

At dette lykkedes for dem kan tilskrives de tre familier omkring dem: Hans hustrus familie, Saabye slægten (hvis aner bl.a. kan føres tilbage til gamle Udsen slægt - der i dag benævnes Utzon), hans mors familie, Holst slægten (hvis aner kan føres tllbage til slægterne Løvenbalk, Mumme og Stampe), samt svogers familie, von Schmidten slægten (hvis ene datter i øvrigt blev gift med Peter von Scholtens storebror) alle tre var meget respekterede familier i samfundet og megte velhavende slægter, som kunne supporterer til indtægten for postmester-stillingen.

Alle deres sønner endte med at få gode stillinger i embedsetaten, hæren, søværent og i de private handelshuse ,samtidig at blev godt gift. Den største succes har nok været parrets eneste datter der blev gift overordentligt godt, idet hun blev gift ind i den adelige slægt von Sperling. Sammen med sin nye godsejer-mand (hvis mor også var af Saabye slægten) blev hun Stamhusbesidder af det Bassewitske Fideikommis. Omtrent samtidig blev svigerinderne gift ind i henholdsvis adelsslægten Nobel de Nørager (idag: Steensen de Leth) og greveslægten Scheel.

I dag bevidner det store fotokartotek på Valløby Gamle Præstegaard om, at de mange familiemedlemmer fra både Marcusssen slægten og de indgiftede slægter jævnligt besøgte præstegården og overnattede dér (- sikkert i forbindelse med deres respektive besøg i hovedstaden).

Poul blev gift med Louise Elisabeth Henriette Saabye.