Søren Larsen
- Født: 1673, Aalborg
- Ægteskab (1): Hanne Marie Lauridsdatter Møller i 1706
- Død: 17 Sep. 1723, Søvind sogn Skanderborg i en alder af 50 år
Notater:
Søren LARSEN forpagter.
Født ca. 1673 i Aalborg. Død 17. september 1723 i Vorsø. Sødringholm gods, Søvind sogn. ~ ca. 1706 med III.7 Hanne Marie Lauridsdatter MØLLER (1687-1724). · Var først fuldmægtig hos regimentskriveren på Dronningborg ryttergods. 1696-1702 nævnes han som fuldmægtig hos sin senere svigerfar, regimentsskriver Lauritz Møller i Ovstrup syd for Hammel; denne døde 1702, og Søren Larsen havde da en del løn tilgode af dødsboet. Samme år kom han til grevskabet Løvenholms godskontor, fra 1705 til 1709 som administrator (med titel af "Kongelig Majestæts Sequestrationsbetjent"), da Frederik IV havde inddraget godset, medens den vidtløftige grev Rantzau var i unåde.
Grevskabet Løvenholm, der tilhørte familien Rantzau, bestod foruden af Løvenholm af hovedgårdene Demstrup og Sødringholm samt Skovgård i Tørrild herred. De enkelte hovedgårde forpagtedes bort, og det påhvilede Søren Larsen at få dette gjort på en så fordelagtig måde som muligt. Desuden skulle han sørge for, at jordebogspengene, tienden og andre afgifter blev rettidigt indbetalt, og han skulle præsentere de nye fæstere for sekvestrationskommissionen. Han synes at være gået i gang med opgaverne med ungdommelig iver, men støder hurtigt på store vanskeligheder, blandt andet på grund af bøndernes dårlige kår, der er betinget af landbrugets vanskelige forhold i denne periode. Besværlighederne melder sig omgående, idet den grevelige sekretær og den tidligere forvalter Henrik Henriksen Evendorph ikke vil flytte fra godset. Søren Larsen klager til rentekammeret, men får til svar, at det ikke kan formenes dem at blive boende, hvis de blot vil følge administrationen og ikke blande sig i den, >og finder I vel nok så mange værelser, som til Eders forretninger behøves<. Der udvikler sig hurtigt et dårligt forhold mellem Evendorph og Søren Larsen, der igen i marts 1705 beklager sig til rentekammeret over, at Evendorph nægter at afgive sidste års regnskab til ham. Kort efter kommer der fra amtstuen i Randers en indberetning om, at grevskabet skylder 323 rdl. af sidste års skatter. Amtmændene får nu besked om at undersøge forholdene, og da det viser sig, at Evendorph efter godsets inddragelse har fortsat med at bruge af dets midler efter grev Rantzaus anvisninger, bliver han belagt med arrest, og Søren Larsen får omsider regnskaberne overdraget.
Søren Larsen har travlt i den første tid: der skal optages fortegnelser over godsets tilliggender, hovedgårdene og kirkerne skal synes, og regnskaberne skal bringes i orden. Endelig skal hovedgårdene bortforpagtes. Dette sker ved auktion, og Sødringholm tilslåes Detlev Lauritzen Møller, en søn af regimentsskriver Lauritz Detlevsen Møller og broder til Søren Larsens tilkommende hustru Johanne Larsdatter Møller. Forpagtningen gælder fra 1. maj 1705 til 1. maj 1708, og der skal årligt svares 308 rdl. i forpagtningsafgift.
Søren Larsens underskrift og segl 1705
Men Allerede 1709 fratræder han sin stilling som administrator af grevskabet og bliver selv forpagter af Sødringholm. Da forpagtningstiden udløber i 1721, forlader han gården og slår sig først ned i sin barndoms by, Aalborg. Han er da ca. 48 år gammel. I 1722 køber han gården Toruphede i Rold, men sælger den kort efter. Ved auktionen efter Michel Mogensen Fog den 27. juli 1722 køber han for 2495 rdl. øen Vorsø i Horsens Fjord. Tiden her blev dog kun kort, idet han allerede døde året efter og blev begravet den 17. sept. 1723. Enken Johanne Larsdatter Møller fik tilladelse til at sidde i uskiftet bo, men også hun bukkede snart under for sygdom og døde 5 måneder senere: den 5. februar 1724 om morgenen.
Tilbage stod 8 børn, hvoraf den ældste var 16 år, den yngste 2. Den 15 årige Marie Elisabeth måtte bestyre husholdningen og passe sine små søskende, indtil disse blev fordelt hos deres formyndere, og øen blev solgt. Om disse børn haves nogen efterretning i et brev, skrevet af en datterdatter Bolette Engelbreth [21]. De havde en svær tid. "Provsten fra Viborg kom til at vogte Svin for en Bonde paa Alrø ... Provsten fra Vejlby kom til at vogte Gæssene hos hans Formynder. Dette varede dog kun kort ... de kom i Horsens latinske Skole og forvandt deres Hyrdestav til brave Mænd og fik en bedre Hjord at sørge for ...". De tog alle navnet Worsøe efter øen i Horsens fjord. Gården på Vorsø, som de stammer fra, er i dag forsvundet. Den lå på sydsiden (et sted i dag kaldt "tepotten").
Kilder til Worsøe-slægten er H.Worsøe [53], [54], foruden forældede fremstillinger som Lengnick [36] m.fl. De ældste generationer også i Seidelin [50] 8 børn med
http://www.olifanten.dk/total.web/com00847.htm
Søren blev gift med Hanne Marie Lauridsdatter Møller, datter af Lautitz Detlevsen Møller og Lisabeth von der Heide, i 1706. (Hanne Marie Lauridsdatter Møller blev født i 1687, døde i 1724 i Vorsø og blev begravet den 14 Feb. 1724 i Søvind.)
|