Ole Kristian Secher

  Notater:

Ejer af Hammergaard Midtjylland
Senere godsejer på Lynderupgaard fra 1778-1779
Ole Christian Secher købte Lyndrupgaard af sin svigerfar Malte Christian Friis i 1777 for 36.000 rigsdaler(Rdl). Grundet hans tidlige død nåede han ikke at fortsætte svigerfaderens arbejdet på godset

Lynderupgaard er en vesthimmerlandsk herregård beliggende i Lynderup Sogn, Viborg Amt. Hovedbygningen, bestående af tre fløje i to etager, der i form af et stort U åbner sig mod syd, er omkranset af voldgrave. Tilhørte Viborg bispestol indtil Reformationen.
Den ældste bygning er Stenhuset som kan dateres tilbage til 1300-tallet. Nordfløjen, opført i bindingsværk, er bygget kort tid efter, mens den sidste del af vestfløjen er fra omkring år 1700.
Slægterne Skram og Rosenkrantz var blandt de første ejere af Lynderupgaard fra 1582 til 1601. En anden tidlig ejer var Verner Parsberg, der ejede godset fra 1607 til sin død i 1643. Hans navn står at finde nederst på den smukt forarbejdede renæssance-altertavle i Lynderup Kirke. Inskriptionen flankeres af Verner Parsbergs og hans hustru Agathe Seefeld’s våben med forbogstaverne W.P. og A.S.
Jens Reenberg var ejer af Lynderupgaard fra begyndelsen af 1700-tallet. Han skænkede kirkens nuværende klokke, der blev støbt af klokkestøber Carpar Kønic, Viborg.
Fra omkring 1743 til 1763 var godsejer Johannes Juulson og hans hustru Maria Catharina Poulson ejere af Lynderupgaard, og tårnrummet i kirken fungerede helt frem til begyndelsen af dette århundrede som kapel for Juulson-familien.
Lynderupgaard kom ligesom godset Lerkenfeld i Kieldsen-slægtens besiddelse i 1800-tallet, da Jens og Kield Kieldsen erhvervede den i 1828. Kield Kieldsen overtog den i 1840, og herefter ejedes Lynderupgaard af Ane Margrethe Kieldsen (fra 1864), Jens Kieldsen (fra 1895), Kield Kieldsen (fra 1933), Jens Kieldsen (fra 1947). I 1981 solgte Kield Kieldsen til Hans Peter Egeskov, der igen i 1988 solgte til Ole Philipsen. Det nuværende ejerpar, Kirsten og Ove Glerup, købte Lynderupgaard i 1995.
Godset råder i dag over ca. 750 hektar jord.
Jyllands ældste bindingsværksherregård hedder Lynderupgård. Hovedbygningen består af tre fløje i to etager, der i form af et stort U åbner sig mod syd, er omkranset af voldgrave. Den ældste bygning er Stenhuset fra 1300-tallet.
Hovedbygningen består af tre fløje i to etager, der i form af et stort U åbner sig mod syd, er omkranset af voldgrave. Den ældste bygning er Stenhuset fra 1300-tallet. Nordfløjen er opført i bindingsværk, og er bygget kort tid efter, mens den sidste del af vestfløjen er fra omkring år 1700.
Tre renæssancefløje omslutter borggården med Danmarks ældste vandkunst. Trækarret er kronet af et malmhoved med fire ansigter, hvis munde spyr frisk kildevand. Det har de gjort i århundreder.
Lynderupgård er ifølge en nu forsvunden indvielsestavle opført 1556 af adelsmanden Christoffer Rosenkrantz, der ejede gården fra 1544 til sin død i 1565. Siden Rosenkrantzernes æra, har andre kendte slægter ejet Lynderupgaard.
I samarbejde med Arkitekt Erik Einar Holm har gården undergået en større restaurering. Under det restaureringsarbejdet har man arbejdet for at genskabe herregårdens bygningshistoriske og arkitektoniske værdier, og arbejdet er udført men stor hensynstagen til den fine, gamle bygning.
Restaureringen blev i 1997 tildelt Møldrup Kommunes Bygge- og Anlægspris og i 1999 hædret med Europa Nostra-prisen en hædersbevisning i den europæiske superliga indenfor bygningsbevaring.

Ole blev gift med Ane Margrete Wissing den 23 Nov. 1769. (Ane Margrete Wissing blev født i 1743 og døde den 26 Dec. 1775.)

Ole blev derefter gift med Mette Marie Friis, datter af Maltha Christian Friis og Anna Kirstine Petersdatter Bang, den 4 Sep. 1776 i Aarhus. (Mette Marie Friis blev født i 1749 i Ellested Fyn, døde den 21 Maj 1821 i Lynderupgaard Lynderup og blev begravet den 30 Maj 1821 i Lynderup kirke.)