Helga Sehested

  Notater:

Helga Sehested

Af Karl Johan Rasmussen

Landbrugskandidat, landmand på Bjergeskovgård.

*10.5.1877 på Gramgård, Gram sogn., Sønderjylland, †27.5.1958 i Oure sogn.

Forældre: jægermester Einar Sehested (1849-1908) og Bertha Mathilde Fenger (1854-1919). Helgas Sehesteds far var et af N. F. B. Sehesteds 14 børn – den syvende i rækken. Hun nedstammede således fra gamle adels- og embedsmandsslægter med stolte agrare, kulturelle og politiske traditioner. Det er karakteristisk for miljøet, at hendes farbroder Hannibal Sehested blev landets sidste konseilspræsident (statsminister) og hendes morbroder præst for kongehuset, men også, at køn ikke behøvede at forhindre en karriere. Hendes to fastre Thyra Sehested og Hilda Sehested markerede sig som henholdsvis forfatter og komponist, mosteren Augusta Fenger var en af periodens pædagogiske pionerer. Det meste af sin barndom tilbragte Helga Sehested på slægtsgården Broholm på Østfyn, som hendes fader havde i forpagtning 1882-94.

Hun voksede op som enebarn, en ældre søster døde som spæd. Helga var tæt knyttet til sin fader, som hun fulgte overalt i det daglige arbejde på det store gods. Dette frie liv sluttede, da hun som 13-årig blev sendt til København for at få en mere passende undervisning. Her kom hun i huset hos sin morbroder H.M. Fenger, en førende skikkelse i det københavnske kirkeliv, og blev indskrevet i Laura Engelhardts Skole sammen med sine kusiner. Hun faldt dog aldrig rigtigt til i hovedstadens højborgerlige livsstil og besluttede sig som 24-årig til at tage en regulær landbrugsuddannelse.

Hermed gav Helga sig i kast med et virkeligt pionerprojekt. Der var i begyndelsen af 1900-tallet under 5 % kvindelige landmænd, de allerfleste enker, der videreførte bedriften efter mandens død. Kun én kvinde havde taget eksamen som agronom på Landbohøjskolen, Sofie Lauritzen i 1891, og hun havde forladt erhvervet efter få år. Helga Sehested fik imidlertid fuld opbakning fra sin indflydelsesrige familie, da den først havde vænnet sig til hendes ukonventionelle erhvervsvalg. Særlig værdifuld var støtten fra moderen Bertha Sehested, der var kvindesagligt aktiv, bl.a. som leder af husholdningsafdelingen i Kvindernes Udstilling 1895, og fra farbroderen Hannibal Sehested, der i 1894 som den ældste søn havde arvet Broholm.

1901-04 var Helga Sehested landbrugselev på det østfynske gods Rygård, der blev drevet af enkefru Augusta Teisen, som hørte til den ” broholmske” omgangskreds, og som ydede en væsentlig kvindepolitisk indsats ved at antage kvindelige elever. Årene på Rygård bestyrkede Helga Sehested i hendes fremtidsplaner, og her blev spiren lagt til det netværk af kvindelige landmænd, hun senere selv blev centrum i. 1904 fortsatte hun sin uddannelse på Landbohøjskolen, hvorfra hun tog eksamen som agronom i 1906.

Helga Sehested havde allerede før sin eksamen fået et stipendium fra Landbrugsministeriet til en studierejse til Tyskland, hvor hun ville undersøge eksperimenter med frø, kartofler og andre nye afgrøder. Efter hjemkomsten overtog hun driften af to gårde under Broholm, den 150 tdr. land store Tangegård, som hun forpagtede, og den mindre Bjergeskovgård, som hun fik i livsfæste. Hun flyttede ind på Bjergeskovgård i 1906, og her blev hun boende til sin død - fra 1908 sammen med sin moder, der var blevet enke, og fra 1911 tillige med Elisabeth von Holstein. Holstein ansattes oprindeligt som regnskabsfører og blev Helgas Sehesteds bofælle til 1945.

Med stor energi kastede Helga Sehested sig over moderniseringen af de traditionelt drevne og noget forsømte gårde, skaffede lys og luft i staldene, anlagde nye møddinger for at få optimal udnyttelse af gødningen og indførte en række nye salgsafgrøder og foderplanter. Hun satte en ære i, at hendes gårde var først med såning og høst og gik selv forrest i arbejdet. Resultatet af hendes anstrengelser viste sig hurtigt i en stejlt stigende produktivitet, og hendes dygtighed var så eklatant, at Hannibal Sehested i 1911 overlod hende forpagtningen af Broholm hovedgård på 500 tdr. land.

Da Helga Sehested havde konsolideret sig fagligt, gik hun ind i den offentlige debat om kvindernes rolle i landbruget. Hun havde fra starten haft kvindelige elever, herunder Margrethe Holck, der efter elevtiden købte Gammel Klingstrup i nabosognet, og som Helga Sehested fortsatte et tæt samarbejde med, bl.a. ved opførelse af Tange Mølle Kartoffeltørreri i 1913.

I 1920 var hun medstifter af Foreningen for kvindelige Landbrugere, som hun var formand for indtil 1953. Her agiterede hun især for, at kvinder skulle have en faglig uddannelse, da de ellers risikerede at blive marginaliserede i fremtidens mekaniserede landbrug. Ved Hannibal Sehesteds død i 1924 arvede hendes fætter Jørgen Sehested Broholm, da Hannibal Sehested var barnløs. Helga havde gerne fortsat sit arbejde med at føre slægtsgodset videre, men fætteren opsagde hendes forpagtning af hovedgården i 1927.

Skuffelsen over at blive afbrudt i, hvad hun betragtede som sit livsværk, var stor, men hun fortsatte imidlertid sin renovative linie på sine oprindelige brug og var aktiv landbruger til sin død som 81-årig.

Helga Sehested havde ikke held med at sikre kvinder en bedre placering i moderne dansk landbrug, men hun placerede sig selv som en kompetent og progressiv landmand, og hun fik stor betydning for kvindesagen, der brugte hende som eksempel på, at kvinder kunne gøre sig gældende overalt, også i tunge mandefag.

Reference:
www.kvinfo.dk