Svend II Estridsen Konge af Danmark

  Notater:

Svend II Estridsøns regeringstid:
Svend Estridsøn opholdt sig som barn og ung en del i Sverige og England. Hardeknud skal have gjort Svend til jarl i Danmark, og Magnus godkendte senere udnævnelsen. Svend lod sig imidlertid udråbe til konge, gjorde oprør, men led flere nederlag og måtte flygte til Sverige.

Efter Magnus den Godes død hyldedes Svend som konge i Danmark, men var flere gange på nippet til at miste riget til Harald Hårderåde. Efter dennes død sendte Svend en flåde til England. Den lod sig imidlertid købe bort, da normannerne havde sat sig så godt fast i landet efter slaget ved Hastings i 1066, at en erobringskrig formentlig ville have været udsigtsløs.
Svend Estridsøn lod foretage en kirkelig stiftinddeling af Danmark, der samtidig gik ind i den store kirkebygnings-periode.
Først i Svend Estridsøns tid, omkring 1050, blev landet virkelig kristnet og kirkens missionstid i Danmark var forbi. Over 500 kirker var rejst i det daværende Danmark, og flere blev bygget i de følgende årtier. Den danske kirke styredes imidlertid i denne periode fra ærkebispesædet i Hamborg-Bremen. Det huede ikke kongen, som ønskede et selvstændigt nordisk ærkebispesæde oprettet. Tiden var dog endnu ikke moden til dette.

Svend blev gift med Thorberg Thorbergsdatter. (Thorberg Thorbergsdatter blev født i 1025.)