Birgitte Jørgensdatter Sehested

  Notater:

Sehestedlund ligger/lå ca. 1840 i Ryslinge Sogn. Der er muligvis forbindelse til Broholm Gods. Birgitte Sehested Grice har tidligere beboet godset




Historie

Gå til søgesiden
Broholm

Af Karl Johan Rasmussen

Slottet ligger på Broholmsvej 32, 5884 Gudme og ejes af Anders Sehested Hjerl-Hansen og Anne Lütken.

Ejendommens samlede areal dækker 608 ha incl. ager, skov, park, huse m.m.

Historie:
Broholm nævnes første gang i 1326 og tilhørte da hr. Absalon Jonsen (Ulfeldt). I de følgende 150 år var Broholm i Ulfeldt’ernes besiddelse. Ved arv kom gården i 1473 til Johan Fikkesen, hvorefter den skiftede ejer et par gange, inden den i 1641 blev solgt til Otte Skeel. Det var et forarmet gods med forfaldne bygninger, han overtog; men i løbet af de relativt få generationer Skeel’erne sad på Broholm, blev det et stort, veldrevet gods med statelige bygninger, der stadig ligger på det store dobbelt-voldsted. Østfløjen (hovedfløjen) er opført af Otte Skeel, mens portbygningen og den senere nedbrændte ladegård blev opført af hans enke, fru Ide Lunde, der bestyrede godset efter mandens død i 1644. Otte Skeels oldebarn Elisabeth Skeel, der overtog Broholm i 1729, giftede sig med oberstløjtnant Niels Sehested. Sehested-slægten har herefter ført Broholm videre.

Sehested-slægten har fostret flere fremtrædende personligheder, bl.a. hofjægermester, kammerherre Niels Frederik Bernhard Sehested( †1882). N. F. B. Sehested var en dygtig landmand og skovbruger. Desuden var han en fremragende oldtidsforsker, der skabte en meget betydelig oldtidssamling i et museum på Broholm. N. F. B. Sehested grundlagde endvidere Lundeborg havn, teglværk, tobaksfabrik og by.

N. F. B. Sehesteds ældste søn kammerherre, hofjægermester Hannibal Sehested overtog godset i 1894 efter sin mor. Hannibal Sehested var politisk aktiv og var indtil 1901 landets konseilspræsident.

N.F.B.Sehested havde 14 børn. Foruden sønnen Hannibal Sehested kan nævnes, kammerherre, landbrugsminister Knud Sehested født 1850, historikeren Thyra Sehested født 1842, og komponisten Hilda Sehested født 1858.

Hanninal Sehested døde barnløs i 1924, og stamhuset overgik til brodersønnen cand. jur. Jørgen Sehested, under hvem det i 1930 overgik til fri ejendom. I 1951 overtog Staten Tangegård og 22 ha af hovedgården.

I 1978 overtog Jørgen Sehesteds datter Birgitte Sehested Grice Broholm. I 2001 overtog Birgitte Sehesteds datter Anne Lütken og dennes søn Anders Sehested Hjerl-Hansen Broholm. Anders er 13. generation af Sehested-slægten

Broholm er kendt for bl.a. Broholmerhunden, Broholmrosen og Broholmæblet.

Læs mere på www.broholm.dk

Bygningerne:
Den trefløjede hovedbygning ligger på en holm i en lille sø. Det nuværende hovedhus (østfløjen) var oprindelig fritliggende. Indgangen til hovedbygningen findes i et rundt trappetårn med etagespir. Denne bygning er opført i 1642 af Otte Skeel. Næppe meget yngre er portfløjen mod nord, som må være opført af Otte Skeels enke Ida Lunge.

Mod vest opførtes i midten af 1800-tallet den nuværende fløj (forvalterboligen) til afløsning af et bindingsværkshus. I 1839-40 ændredes bygningernes karakter væsentligt. Husene fik takkede gavle. I det sydøstlige hjørne af borggården opførtes et tårn til astronomiske observationer samt et lille trappetårn. Portfløjen mod nord blev omdannet og ladegårdens portbygning blev nedrevet og bygget op på ny. Desuden blev alle vindebroer erstattet af murede broer.

I haven lod N.F.B. Sehested i 1878 en museumsbygning opføre til sin arkæologiske samling. I 1895 opførtes et firkantet tårn - kaldet Domestik-bygningen i borggårdens nordvestlige hjørne. Og i 1905 opførtes en biblioteksfløj. I 1924-25 blev hovedfløjen restaureret og bl.a. genskabt med svungne gavle. I 1954-55 førtes portbygningen ud mod gårdspladsen tilbage til sin oprindelige skikkelse.

Avlsbygningerne blev i 1843-56 ombygget indenfor den yderste voldgrav. Der var hestestald i tre etager – i ’stueetagen’ var hestestalden, på første sal opbevaredes hø og halm til hestene og på anden sal var der kornmagasin. Kostald og lade blev opført i rødt tegl med stråtag. Herskabsstald med vognport var ligeledes i rød tegl med stråtag. Hele dette anlæg brændte i juni 1952. I dag står kun ’stueetagen’ af hestestalden samt murene af kostald og lade tilbage. Hele herskabsstaldbygningen er fjernet. I 1953 blev avlsgården flyttet ud til Svendborg/Nyborg landevejen, hvor der i dag er heste- og ridecenter.

Driften omkring 1945:
Godset blev drevet med landbrug skovbrug og frugtplantager. Der var omkring 100 køer, 20 heste, men ingen svin. Der var en inspektør, en forvalter, 15-20 mand i materialen, 5-6 mand i kostalden incl. et par malkekoner. Desuden var der nogle skovfogeder, skovarbejdere og medhjælpere i frugtplantagerne. I alt mellem 25 og 40 ansatte afhængig af årstiden.

Driftsform 2006:
Frø, korn, skovdrift, pyntegrønt og ridecenter. Konferencecenter, møder, fester, overnatning.

Adgang:
Der er offentlig adgang til Eventyrstien.

Kilder:
Anna Grethe Amkær. 2006. Personlige oplysninger
Bente, H. 1919. Danske billeder. M.P.Madsens Boghandel
Danske herregårde.1986. H. Stockholms forlag
Danske slotte og herregårde.1965. Hassings forlag
Større gårde og skove. 2000. Kraks forlag
Trap Danmark. 1957. Svendborg amt
Werner, S. 1944. Borg og slot i billeder. Berlingske forlag

Birgitte blev gift med John Grice. (John Grice blev født i England.)