Elisabeth Andersdatter Skeel

  Notater:

Elisabeth Andersdatter Skeel,

Datter af Anders Skeel og Sophie Amalie Vind, er født i Aaret 1696. I Aret 1718 blev hun gift med Oberstlieuntenant Niels Sehested. Elisabeth Skeel arvede i Aaret 1730 efter sin Farbroder Mogens Skeel Broholm, Den ene af Klokkerne i Gudme er givet af Niels Sehsted og Elisabeth Skeel 1745 ligesom Niels Sehested i samme Aar arvede efter sine Forældre, Jens Sehsted og Sophie Gylden-stierne, drev til den Sidstes Død Karsholm i Skaane.
Angaaende Elisabeth Skeels Tænkemaade som stemmende med den Tids Anskuelser skal her anføres hendes Forhold hendes Datter Ane Beate Sehsted. Denne Datter var bleven besvangret af Studios Christian Schousboe, som var Huuslærer for Børnene paa Broholm, i hvilken Anledning Elisabeth Skeel d. 1ste Juli 1745 fik Kongelig Bevilling til at lade denne sin Datter hensætte paa Bornholm for hendes Livstid og gjøres arveløs, hvorimod hun til Underholdning tillagdes 200 Rdl. aarligt. Men d. 7de Juli 1747 fik Schousboe efter Moderens Erklæring Bevilling til at ægte Ane Beate Sehested, dog at det overlodes Moderen at disponere over Datterens Arv saavel efter Fader som Moder. Senere tillagde Elisabeth Skeel denne Datter 4000 Rdl. i Fædrenearv og ligesaa Meget i Mødrenearv. Schousboe indtraadte efter det Passerede i Armeen, udmærkede sig ved sit gode Forhold, avancerede til Major og blev d. 11te Juli 1761 adlet med Navnet Gyldenfeldt.

Anmærkning (Se Danmarks adels Årbog 1908 under Gyldenfeldt, en farbror skulle have heddet Holger Scheel f. 3 Maj 1817 Faldet ved Dybbøl den 19 Marts 1864.) I Aaret 1745 var Sehested død paa Broholm, og 2 Aar efter, d. 4de August 1747, giftede Elisabeth Skeel sig med Casper Wessel, en Broder til Tordenskjold. Wessel, hvem han vistnok væsentlig skyldte baade sin Stilling i Flaaden og sin Ophøjelse i Adelsstanden, var født d.1ste November 1693, var Captain i Sø-Etaten, havde deltaget i flere af Broderens Søslag og blev adlet d. 2den Februar 1720; samme Aar udtraate han af Marinen som Schoutbynacht (Kontraadmiral) og giftede sig 1721 med Edel Kathrine Kaas, Enke efter Gehimeraad Valentin v. Eickstedt, med hvem Wessel fik Ranstrup (Herlufmagle Sogn, Tyhbierg Herred, Trap I. 445). Efter denne sin Hustru’s Død 1742 levede Wessel, der alt 1740 havde maatte sælge Rannstrup, i meget fortrykte Omstændig-heder. Af disse udfridedes han, da hans Svoger General Henrik Bielke Kaas til Boltinggaard (Ringe Sogn, Gudme Herred, Trap I. 717) bragte et Ægteskab mellem Elisabeth Skeel og Wessel, der - som det synes efter Elisabeth udtrykkelige Forlangende - i September 1747 blev tillagt Characteer af Viceadmiral.

D. 13de Marts 1750 oprettede Elisabeth Skeel og Casper Wessel Broholm til et Stamhuus for hendes første Mands Niels Sehesteds og hendes Afkom. Paa Broholm er der en stor Anetavle for Jørgen Skeel og hans famillie med vaabenskjolde.
Elisabeth Skeel døde 1754, Wessel døde, efter at han ved Hustruens Død havde afstaaet Stamhuset til sin Stedsøn, Anders Sehested i Nyborg, hvorhen han var flyttet, d. 9de September 1768.

Elisabeth blev gift med Niels Jensen Sehested, søn af Jens Mogensen Sehested og Sophie Eriksdatter Gyldenstierne, i 1718. (Niels Jensen Sehested blev født den 17 Mar. 1685 i Holmgaard Ringkøbing og døde den 3 Maj 1745 i Broholm Gudme.)

Elisabeth blev derefter gift med Caspar von Wessel, søn af Jan Henrichsen Johan Wessel og Maren Christophersdatter Schøller, den 4 Aug. 1747 i Gudme kirke. (Caspar von Wessel blev født den 1 Nov. 1693 i Trondhjem Norge og døde den 9 Sep. 1768 i Nyborg.)