Niels Knudsen Rødegaard

  Notater:

Knud Nielsen Rødegård og Kirsten Knudsdatter børn var:

A. Niels Knudsen, f.o. 1713. Ved Niels Rødegårds datters dåb 22.09.1751 bar Søren Langhoff’s hustru, Stephan Hansen’s hustru gik hos. Faddere var Søren Langhoff, snedker Rasmus Eidorph, kromand Stephan Hansen. Niels Knudsen var fadder ved Frederik Bech's børns dåb. Frederik Bech er en af mine older.

B. Anders Knudsen, f.o. 1716

C. Anna Knudsdatter, g.m. 1. skipper Søren Jørgensen, d. 26.05.1738 i Seden, s.a. Jørgen Hansen, g.m.2. Hans Simonsen, gårdfæster i Seden.

sognefoged, d. 11.10.1768

D. Karen Knudsdatter, g.m. Søren Langhoff, Odense, f.o. 1707 i Rønninge, d. 03.03.1795 i Nr. Lyndelse hos sønnen. En søster til Søren var Inger Sørensdatter, f. 1704, d. 1742, d.a. Søren Pedersen i Lavindsgårde, gæstgiver og vognmand i Odense. Inger Sørensdatter var g.m. 23.11.1725 i Rønninge med Hans Andersen Borre, s.a. Anders Christensen Borre, gårdfæster i Ejby g.m. Maren Nielsdatter Rødegård, d.a. Niels Knudsen Rødegård, skifte Od.by. XIII 292 og Sidsel Nielsdatter, bgr. 21.03.1727. Niels og Sidsel var forældre til ovennævnte Knud Nielsen Rødegård.

E. Maren Knudsdatter, f.o. 1720

Et af Danmarks smukkeste vandrerhjem, Danhostel Odense Kragsbjerggaard, har så lang en historie, at den daterer sig helt tilbage til midten af 1500-tallet. Kragsbjerg - eller Rødegaard som den oprindelig hed - blev opført af rådmand Jens Mule. Gården har gennemtiden haft utallige ejere - alle fra det bedre borgerskab - ligesom herregården er blevet revet ned og nyopført. I 1746 blev den således nyopført af apoteker Johan Christoffer von Westen, som gav den navnet Kragsbjerggaard efter sin hustru Karen Krag Holmsted. Den sidste proprietær på Kragsbjerggaard var Rasmus Johannes Wester. Han var et højt respekteret menneske og en dygtig landmand. Rasmus Johannes Wester kom også til at figurere i adskillige af den fynske forfatter Morten Korchs romaner. Morten Korch havde nemlig ofte sin gang på gården, hvor han spillede lombre med proprietæren og andre fynske standspersoner. Det fortælles, at mangen en godsejer i Korchs univers var skåret over Rasmus Johannes Westers læst, ligesom “Brødrene på Uglegården” udsprang fra hans hyppige besøg på Kragsbjerggaard. Rasmus Johannes Wester døde i 1958. Allerede i 1948 havde han dog afhændet gården til Odense Kommune - med den klausul at han fik lov til at bleve boende, så længe han levede.


KRAGSBJERGGAARD
16. årh. Gården hed oprindeligt Rødegaard, og blev omtalt første gang i det 16. årh., og henhørte dengang under Sct. Knuds kloster.
1629: Gården, der lå på de jorder, der dengang kaldtes Rødegaards løkker, blev opført i 1629 af dr. med. og rådmand Jens Mule, der var søn af købmand Hans Mule. I begyndelsen blev gården kaldt "Rødegaard uden for byen". Gården var i Mule slægtens eje indtil 1661.
1661: Rødegård blev solgt til byfoged, senere rådmand og borgmester Willum Jensen Rosenvinge.
? Rødegaard blev solgt p.g.a. økonomiske problemer til handelsmand Morten Skinkel
1691 Ved hans død blev gården købt af Niels Knudsen, der havde den i 55 år.
1746 Rødegaard blev købt af apoteker Johan Christoffer von Westen, der opførte en hel ny gård kaldet Kragsbjerg efter hans hustru Karen Krag Holmsted.
1750 Betydelig udvidelse, bl.a. med helt ny hovedbygning samt anlæggelse af stor park med blomster og bøgeskov. Indledningsvis dyrkedes tobak som også blev spundet, men stor konkurrence fra Holland og Fredericia medførte skifte til raps som afgrøde.
1764 Gården blev overtaget af sønnen Peter von Westen, der var apoteker, læge, professor samt medlem af adskillige akademiske selskaber.
1773 Dårlig økonomi medvirkede til gårdens salg til fruens fætter, Anton Frederik Schæffer, der året efter krævede hende sat ud på grund af restancer, hvilket skete i 1776.
1776 Gården blev købt og indrettet som lystgård af Grev Hans Næss Rantzau-Ascheberg. Samme år fik hans hustru Frederikke Louise Raben, grevinde af Rantzau skøde på gården.
1797 Efter hendes død i 1797 arvede døtrene Birgitte og Elenore Wilhelmina Frederikke Rantzau gården.
1831 Den stærkt forfaldne gård blev overtaget af proprietær C.H. Hansen (Vej-Hansen), der anlagde tobaksfabrik og hørspinderi. Landbrugsbygningerne blev gennemgribende istandsat, men hovedbygningen kunne ikke reddes.
1830 – 1835 Nyt og mindre prangende stuehus blev opført i denne periode.
1846 Gården blev solgt til gårdejer Niels Andersen
1860 Gården blev overtaget af Rasmus Rasmussen
1870 Gården blev overtaget af Jacob Clausen
1894 Gården blev overtaget af Jacob Clausens søn Claus, der er den sidste ejer, der har kvægbestand på gården.
1914 Arvinger, herunder Marie Jacobsen, drev gården videre
1928 Gården blev solgt til proprietær Rasmus Johannes Wester, der bl.a. havde jævnlige besøg af Morten Koch, som efter sigende i stort omfang hentede inspiration til sine romaner og film på stedet.
1948 Odense kommune overtog gården, hvor den tidligere ejer blev boende i hovedbygningen til sin død i 1958.
1958 Kragsbjerggaard blev taget i brug som vandrehjem.
1958 - 99 Hovedbygningen blev anvendt som hovedkvarter for Luftmeldekorpset
2002 Fyns Militærhistoriske Samling indvies 17 NOV i hovedbygningen efter omfattende renovation.

Niels blev gift med Sidsel Nielsdatter. (Sidsel Nielsdatter blev født i 1640 og blev begravet den 21 Mar. 1709 i Vor frue kirke Odense.)