Morten Nielsen Kjærulf

  Notater:

Morten Nielsen Kjærulf boede på kejserkrigens tid endnu hjemme i Østbjerg. I et tingsvidne af Kjær herreds ting 2. juli 1633 udtales, at Morten blev bortjaget af Østbjerg i fjendernes tid, "såvel som han broder Peder Nielsen, nu boende i Hæbbelstrup, så de ikke var gården mægtige i langsommelig tid, medens fjenden var i landet, og var slet borte fra gården til stakket før fjenderne drog her af landet (1629), da ville løjtnanten, som lå i Sundby og havde sognet under sig, have ladet hugge Østbjerg ned og ladet den føre til Sundby skanse, men da købte Peder Kjærulf i Agdrup og Jens Kjærulf i Gandrup med flere af Morten Kjærulfs brødre ham til gården, for at de ikke skulle hugge den ned, og Morten Kjærulf fik lidet eller intet sået det år, fjenden drog af landet, og Østbjerg enge havde Hammer sognemænd bjærget og ført."

"Kejserens tid" skyldtes Christian IV’s deltagelse i trediveårskrigen, der til at begynde med ikke nåede indenfor Danmarks grænser, men i august måned 1627 blev ført ind i Danmark, da Tilly rykkede ind i Holsten, medens Wallenstein, der stod nede i Østtyskland, imidlertid drog med 30.000 mand ad Holsten til og der forenede sig med Tilly. Den danske hær blev slået på flugt. Disse folk, der mest bestod af fremmede lejetropper, alt muligt sammenløben pak, var ikke bedre end fjendens idet de både plyndrede og dræbte hvor de kom frem.

Da både kongens og kejserens tropper rykkede nordpå i Jylland samlede Vendelboerne sig i Nørre Sundby for at forsvare sig både mod kongens tropper og mod fjendens. En af deres førere var herredsfogden i Kjær herred Anders Sørensen Kierulf fra Knepholt i Vadum sogn. Han var søn af den tidligere herredsfoged Søren Christensen Skriver i Holt i Ajstrup sogn og Else Andersdatter Kjærulf.

Fra 1630 nævnes Morten Kjærulf som boende i Ørum sogn. Han er antagelig kommet til Ravnstrup straks efter krigen, hvor han boede som forpagter resten af sit liv. Han giftede sig i 1630 med Anne Lauridsdatter. Hun var datter af præsten i Øster Brønderslev Laurids Lauridsen og Karen Jensdatter. På det tidspunkt havde Anne Lauridsdatter, hvis far var død i 1621, endnu ikke fået sin fædrenearv udbetalt. Den stod hos hendes broder Laurids som var blevet præst i Øster Brønderslev efter faderen. Han døde imidlertid af pest i 1629, og arven skulle så have været udbetalt af hans bo, da hans enke Birthe Andersdatter i 1631 ægtede efterfølgeren i embedet, Hr. Erik Nielsen. Det var nu ikke noget stort beløb det drejede sig om, for efter skiftet af 15. april 1622 efter Laurids Lauridsen skulle sønnen give sine to ugifte søstre deres bryllupskost, når de indtrådte i ægtestand. Arven gav dog anledning til en langvarig strid mellem Morten Nielsen Kjærulf og Hr. Erik Nielsen, som ikke synes at have været særlig velhavende og derfor nødig ville udrede de 40 slettedaler, som han havde lovet Morten i stedet for bryllupskosten. Ved dom af Jerslev Herreds Ting den 7. maj 1640 blev Hr. Erik dømt til at betale beløbet. Af dommen ses iøvrigt, at Karen Jensdatter, Morten Kjærulfs svigermor, også havde forpligtet sig til at betale 20 slettedaler som godtgørelse til Morten Kjærulf for bryllupskosten.

I 1632 havde Morten Kjærulf indstævnet Hans Christen Kjærulf for Viborg Landsting. Morten havde lånt Hans en hest, og Hans havde ikke leveret den tilbage. Hans blev dømt til at betale hesten.

5. juli 1670 lovbød han 3. gang 1 tønde bondeskyld i Morten Laursens Kjærulfs gård i Ø. Halne. Denne bondeskyld var tilfaldet ham og hans søskende efter deres mor, Else Pedersdatter i Østbjerg, og samme dag skødede han denne gårdspart til Morten Laursen Kjærulf i Ø. Halne.

1. december 1679 var Morten Kjærulf og hans svigersøn Simon Simonsen blevet fornærmet af Simon Mortensen i Lem. De anlagde sag mod Simon Mortensen, og den 15. jan. 1680 blev sagen ført ved Jerslev herreds ting. Simon Mortensen bad instændig Simon Simonsen om, at han på sin egen og Morten Kjærulfs vegne ville "tilgive og forlade hannem, hvis uhøflighed han haver ved ord og gerninger begegnet dem samtlige udi deres hus". Simon Mortensen havde været i Ravnstrup hos "velfornemme mand, Morten Kjærulf, og hos hannem afbedet sin forseelse for sine uhøflige begangne gerninger og ord, som han nu her for retten vedstår at have begået uden nogen årsag eller billig føje imod den gode, gamle ærlige dannemand Morten Kjærulf og Simon Simonsen i deres eget hus, og samme forseelse er sket af ubesindighed og misforstand, som han aldeles ingen skjel og ret vidste til. Og da Morten Kjærulf af kristen medlidenhed hannem sådan hans forseelse og usandfærdige ord haver tilgivet og efterladt, og Simon Simonsen nu her for retten ilige måde for Simon Mortensens og andre gode ærlige mænds begjæring skyld afstår fra al den tiltale han til Simon Mortensen haver denne sag anlangende", imod at Simon Mortensen lovede herefter ikke at fornærme dem, og at betale sagens omkostninger med 6 slettedaler

Morten blev gift med Anne Laursdatter i 1630. (Anne Laursdatter blev født i 1605 i Øster Brønderslev og døde i 1682.)