Peder Lauridsen Tang

  Notater:

Peder Lauridsen Tang

Peder Lauridsen Tang (født den 21. juni 1737) var den ældste af Laurids' sønner. Han var også den første af dem til at blive købt ud af stavnsbåndet af sin fader. Peder var en meget kvik knægt, og dette blev forstærket endnu mere af den undervisning, han og hans søskende fik hjemme og senere i skolen i Ulfborg. De fik alle lært både at læse, skrive og regne.

Tiden kunne dog ikke gå med skolen alene. Peder var - som hans søskende - også med til at hjælpe på gården og i marken. Han var ofte sendt ud for at vogte kvæg, og mens han drev køerne forbi herregården, tænkte han ofte på, hvor skønt det måtte være at bo sådan et sted.

En dag, hvor han drev kvæget hjemad, kom han forbi en gammel kone, der solgte æbler ved vejen. Han havde ingen penge, men løb hen til hende med fremstrakt hånd og bad: "Åh, mor, giv mig et æble?" Konen, der var synsk, svarede "Du slemme dreng! Vil du have et æble til gave af mig fattige kone. Kan du ikke se det store guldæble, der ligger i din hånd?"

Peder i lære

Da Peder var i konfirmationsalderen, fik han en plads som skriverdreng hos en af hans faders gode venner, en købmand fra Ringkøbing, Peder Isager. Og da han var omkring 15, fik han en læreplads hos købmanden Christen Noe, også i Ringkøbing. Der var imidlertid én ting, der skulle ordnes, inden Peder kunne komme i lære - han skulle løses fri fra stavnsbåndet. Det er der, vores historie fra forsiden begynder. Laurids købte sin søn fri for 100 rigsdaler og et stykke jord.

På den måde gik det til, at Peder kom i lære som købmand i Ringkøbing. Han var rigtig god til det og efter et stykke tid blev han svend. Senere flyttede Christian Noe til København og overlod købmandsgården til Peder Tang.

Mette Bagger Kjær

Tiderne var gode i Ringkøbing, og snart kunne Peder holde sit bryllup med Mette Bagger Kjær, borgmesterens datter, som en meget velhavende mand.

Mette blev gravid, fødte en søn Niels og døde på sin 25-års fødselsdag. Peder var sønderknust. Han sørgede længe og giftede sig ikke igen. Da han blev en gammel mand, plagedes han ofte af den tanke, at hans unge kone muligvis kan have været skindød, og hans husbestyrerinde, som syntes det var synd for ham, skaffede myndighedernes tilladelse til at lade kisten åbne. Hun overværede selv dette og kunne berette, at den unge kone lå, som man havde lagt hende, med en lille buket blomster mellem de foldede hænder. Der steg en duft af krydrede urter op, da låget blev taget af; umiddelbart der efter sank liget sammen.

På trods af, at Peder var ulykkelig, gik handelen strygende, og hans formue voksede sig større og større.

Told og skat

Det har måske også noget at gøre med, at hans omgang med toldmyndighederne må have været lidt "hyggeligt", da ikke alle varer, han fik ind- og udført af Ringkøbing, blev fortoldet. Enten blev de ikke nævnt i regnskaberne eller også var det kun en del af deres mængde indført i regnskaberne. Sukkervarer måtte overhovedet ikke indføres, men blev bestilt jævnligt. Hvad man skal tænke om toldmyndighederne dengang og om købmanden, er op til læseren... :)

Nørre Wosborg

Imens alt dette stod på, købte Peder Tang den gård, fra hvilken han i sin tid blev løskøbt af sin far. Da var gården i en sørgelig forfatning.

I den nordre fløj af gården boede Sophie de Linde, Henrik de Leths enke, og blev kaldt for "den gamle frue". Hun havde kendt den nye ejer fra hans barndom og glædede sig over, at godset nu var kommet i gode hænder. Da Peder Tang kom for at hilse på hende, talte han om, at bygningerne var så forfaldne, at han knapt vidste, hvor han skulle begynde og hvor ende. Hun svarede da: "Jeg synes, at han skal begynde lige over min seng, for det regner ned i den!". Det lovede Peder Tang at gøre straks til stor fortrydelse for Christen Stenum, der var ved at blive ængstelig over alt det, som trængte til at blive gjort i stand. "Her står vi med den halve sommer gået, og laderne er ikke til at bruge. Lad os få avlsgården gjort i stand først, så dør kællingen vel imens". Peder Tang nåede det hele. Det nordre hus blev gennemrestaureret allerede samme år, og i årene derefter fik han bygget godset op igen.

Peders død

Peder testamenterede købmandsgården til sin brodersøn Peder Tang (den yngre), og Nr Vosborg kom i hænderne på Peders egen søn - Niels Kjær Tang.

Peder Tang døde den 18 maj 1826.

Teksten på hans gravsten på Ringkøbing kirkegård lyder: “Herunder hviler Peder Tang, født 1737, død 1826” Det er en genbrugt sten, sikkert den Peder Tang købte i december 1802 ved en auktion i Ulfborg kirke.

Peder Tang havde forberedt sin død og begravelse. Af et papir i hans arkiv ses, at ligkisten stod på loftet, ligtøjet lå i dragkisten, gravstenen stod i bønderkammeret, udhugget og klar til brug, mursten til graven stod i gården. Dødsåret kan dog først være hugget efter hans død.


Peder Tang blev født i 1737 i Nør tang. Han blev derved erklæret stavnsbonde - som jo betyder, at man er tvunget til at blive på gården, og arbejde fra man er 4 år til en alder af 40 år. Peders far, Laurids Tang, ville købe ham ud af de utrygge forhold. Han gik derfor til godsejer Henrik Leth for at købe ham fri. Det lykkedes heldigvis også. Peders vej gik nu igennem Thy til Ringkøbing, hvor han kom i købmandslære ved Christen Noe. Christen Noe var en succesfuld købmand, og som så mange andre købmænd havde han mange handelsskibe, som sejlede udenbys fuldlastet med varer. Da Christen Noe følte, at han kunne drive det til noget større, ved at blive grosserer og ølbrygger, overlod han købmandsforretningen til Peder Tang, der meget hurtigt udviklede handlen utroligt positivt.
Sammen med sin hustru, Mette Bagge Kjær, datter af Ringkøbings borgmester, havde han sønnen, Niels Kjær Tang. Mette døde desværre i en tidlig alder, kort tid efter hun havde født sønnen; hendes 25-års fødselsdag blev også hendes dødsdag.
Da Peder Tang i 1789 blev enegodsejer på Nr. Wosborg var gården meget forfalden, så der var meget arbejde, at tage fat på for Peder Tang.
Peder Tang var et meget virksomt og samvittighedsfuldt menneske.
Bønderne var stadig hans fæstere, men han krævede absolut ikke mere af dem, end hvad var godt.
Det fortælles at Peder tilbragte det meste af sin tid i købmandsgården i Ringkøbing - hvor han fortsat boede. Dog om søndagen befandt han sig på Nr. Wosborg.

  Om Peder

• Dåb, 25 Jun. 1737, Ulfborg kirke.

Peder blev gift med Mette Bagger Kjær den 23 Okt. 1766 i Ringkøbing. (Mette Bagger Kjær blev født den 15 Aug. 1742 i Ringkøbing og døde den 15 Aug. 1767 i Ringkøbing.)