Didrik Larsen Grubbe

  Notater:

Salmedigter og godsejer


1687-1702 var magister Didrik Grubbe sognepræst i Kvislemark-Fyrendal. Navnet Grubbe antyder, at han var adelig. Men det var han nu ikke. Hans far var skrædder Lauritz Andersen i Store Hedinge. Han blev født i 1656, kom på Køge Latinskole og i 1678 på Københavns Universitet.

Efter endt eksamen blev han huslærer hos vicekansler Holger Vind på Harrestedgård. Vind ejede også Gjeddesdal og ejendomme i og ved København.

Ved siden af sit virke som huslærer studerede Grubbe og digtede salmer. 1684 udgav han første del af ”Sjælens Åndelige Harpeklang” og tolv år senere anden del. Den var tilegnet Christian V. Nok i taknemmelighed over, at kongen havde givet sin tilladelse til ægteskabet med den adelige jomfru Anne Elisabeth Vind. I 1684 blev han magister. Samme år blev han kaldet til sognepræst i Kvislemark-Fyrendal Sogn af fru Margrethe Ehlers, baron Diderik Fuirens enke.

Han blev en hyppig gæst på Harrestedgård. Enkefru Margrethe Gjedde satte pris på ham. Datteren, jomfru Anne Elisabeth Vind, og den ti år ældre Diderik Grubbe blev forelsket i hinanden. Moren ville ikke gå med til, at hendes datter blev gift med den borgerlige Grubbe.

Jomfruen gav ikke op. Hun skrev to breve til kongen og fik dennes tilladelse til at at råde over sin fædrene arv og at ægte Grubbe. Kongen bestemte, at vielsen kunne ske i Kvislemark Præstegård uden forudgående trolovelse og lysning fra prædikestolen.

En dag i oktober 1690 kørte hun fra Harrestedgård til Kvislemark Præstegård. Vielsen fandt sted i en af præstegårdens stuer. Herredsprovst Poul Munchgaard, Herlufsholm, forrettede vielsen. Den blev overværet nabopræsterne og flere degne samt nogle bønder fra Kvislemark.

Rent tilfældigt havde Harrestedgårds kusk et ærinde at forrette i Kvislemark på bryllupsdagen. Han fik besked på at fortælle fru Margrethe Gjedde om brylluppet.

Hun blev vred. Meget vred. Ægteparret forsøgte forgæves at formilde hende.

Fru Margrethe Gjedde gik til Harrested Birketing og Fuirendal Birketing. Tjenestefolk fra Harrestedgård og fra Kvislemark Præstegård samt de bønder, der havde været med til brylluppet, blev afhørt.

Derefter fik fru Margrethe Gjedde kongen til at nedsætte en undersøgelseskommission. Hvis det stod til svigermoderen, skulle Didrik Grubbe miste sit embede og datteren sin fædrene arv.

Sagen endte med, at Didrik Grubbe blev dømt til at betale 300 rigsdaler til fattige præsteenker i stiftet. Ikke på grund af ægteskabet. Det havde han jo kongens tilladelse til. Men han havde jo opført sig upassende ved bag fru Margrethe Gjeddes ryg at snige sig ind til jomfruen ved nattetide. Herredsprovsten, som havde forrettet vielsen, blev frikendt.

I 1693 fik Didrik Grubbe skøde på Gerdrup Hovedgård i Eggeslevmagle. Det var hustruens fædrene arv. Selv købte han ødegårde af kronen og andre gårde. Han oprettede Lyngbygård. Efter hans død fortsatte enken med opkøb af jord.
Han døde af skørbug, svindsot og vatersot 42 år gammel og blev sat i en åben begravelse i Boslunde Kirke. Laurits Thurah forfattede et vers til en tavle, som blev ophængt over kisten:
Saa slap Du endelig til Rolighed og Hvile,
Forløst fra ald Fortræd og Modgangs Pile;
Du eye fromme Siæl, hvis Engle Tunges Lyd
Var Herrens Menighed til Lærdom, Trøst og Fryd.
Har nogen Avind havt paa Tungen Dig at slide,
Kand den i Steenen nu og Jord-Klimpen bide.
Den Jord, der skiuler Dig, skal legge let paa Dig:
Thi ald Din Adfær var ret from og redelig.
Tavlen og kisten findes ikke længere i Boslunde Kirke.
Anne Elisabeth Vind var også en dygtig godsadministrator. Hun havde ben i næsen og stod fast på sin ret. og dømt til at betale.
I de tolv år ægteskabet varede, fødte Anne Elisabeth Vind ni børn i Kvislemark. Margrethe 1691, Regitze Sophie 1692, Anna Elisabeth 1694, Anna Elisabeth 1695, Christiane Charlotte 1696, F rederica Amalia 1698, Oligera Margrethe 1699 - altså opkaldt efter mormoren - Laurentia Kirstine 1700 og Holger Grubbe 1701. Det tiende og sidste barn, Diderica Elisabeth, blev født på Gerdrup Hovedgård 28. marts 1703 efter ægtemandens død. Hendes mor havde født tretten børn.
Anne Elisabeth Vind døde i 1727 og blev gravsat i Boeslunde Kirke ved siden af sin mand. Kisterne blev i begyndelsen af 1800-tallet fjernet fra kirken og begravet på kirkegården.
Sønnen, kaptajn Holger Grubbe, købte Gerdrup Hovedgård og Lyngbygård af dødsboet og solgte året efter disse til søsteren Diderica Elisabeth Vind.
Få år efter solgte hun godserne til den stenrige Christine Harboe, enke efter gehejmeråd Jens Harboe og datter af baron Diderik Fuiren. Hun oprettede Det Harboeske Enkekloster i ejendommen i Stormgade i København og Støvringgård Jomfrukloster.
I 1736 købte den borgerlige præstesøn og senere birkedommer Oluf Bruun Gerdrup Hovedgård af hendes bo. Tre år før var han blevet ansat som huslærer hos ritmester van der Maases enke, Conradine Sophie Rostgaard, på Tybjerggård. I 1536 ægtede han enken. Det brød familien Rostgaard sig ikke om. Den tog børnene fra ægteskabet med ritmesteren fra hende og gorde hende arveløs. Han solgte gården i 1750.


Kilder
[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., (DAA 1941:II:81).

Didrik blev gift med Anne Elisabeth Holgersdatter Vind, datter af Holger Vind og Margrete Ovesdatter Giedde, den 6 Okt. 1690 i Kvislemark Kirke. (Anne Elisabeth Holgersdatter Vind blev født den 9 Sep. 1666 i Næsbyholm Næsby Tybjerg og døde den 23 Okt. 1727.)