Ove Malling

  Notater:

Ove Malling blev født 10. december 1747 på Taarupgaard ved Viborg og voksede op på hovedgården Astrup i Salling. Her modtog han sin første undervisning, og efter faderens udtrykkelige ønske bestod han i 1766 den teologiske eksamen. Han havde dog også tid til at dyrke sine særlige interesser, dansk litteratur og historie.
I 1809 modtog han udnævnelse til Kgl. Histograf, og i 1823 blev han chef for det Kgl. Bibliotek. Han medvirkede ved genoprettelsen af Sorø Akademi, og i
1821 lykkedes det for ham at gennemføre sin plan om skolen som særlig forskole for statens embedsmænd. I 1813 udnævntes han til fungerende overdirektør for Rigsbanken, og i 1824 optoges han i Geheimestatsrådet. Han døde i 1829, og dermed forsvandt ikke blot en vennesæl og ligefrem embedsmand fra statsmandskredsen omkring Frederik VI, men også en værdig repræsentant for det århundrede, der betragtede nidkært og uselvisk arbejde for det offentliges vel, som det højeste livsmål.
Barndom og ungdom

Søn af Peder Pedersen Malling og Charlotte Hylleborg, født Storm og blev født på Taarupgaard ved Viborg. Faderen købte 1749 herregården Astrup i Salling, hvis hovedbygning han opførte på ny, mens han forøgede og forbedrede bøndergodset og afløste bøndernes hoveri med en pengeafgift. Ove Malling blev sammen med en ældre broder undervist i hjemmet og gik et par år i Viborg skole. Han blev student 1763 og teologisk kandidat 1766. Faderen sikrede ham få år efter et præstekald (Vistofte), som han dog aldrig tiltrådte. Hans lærde uddannelse var beskeden. Han brugte ikke universitetets vejledning, men læste i hjemmet, og sine eksaminer tog han med liden hæder. Derimod søgte han med iver at uddanne sig så fyldigt som muligt på egen hånd ved hjælp af faderens righoldige bogsamling og senere som huslærer hos hofjunker Holger Sehested på Jungetgård, ligeledes i Salling. Faderen måtte ved denne tid opgive sin ejendom og tage embede som borgmester i Viborg.

Malling følte sig især åndsbeslægtet med de litterære bestræbelser, som dengang udgik fra Sorø med Frederik Sneedorff som hovedmand og dennes far, Jens Schelderup Sneedorff, som inspirationskilde. Han lagde sig efter modersmålets behandling i bunden og ubunden stil samt med de historiske videnskaber. En sproglærer fra Strasbourg, der havde ført et omflakkende liv, og som hans fader havde udløst fra militærtjenesten, havde tidligt vakt hans interesse for de store verdensbegivenheder, og på de gamle jyske herregårde, der bevarede minder om en række adelsslægter, såvel som i det minderige Viborg var hans sans for fædrelandets historie blevet rigt udviklet. Da han endelig som hovmester for Holger Sehesteds sønner fik varigt ophold i hovedstaden, lagde han sig derfor med iver efter historiske studier, mens han samtidig deltog i sine elevers juridiske øvelser, særlig under Edward Colbjørnsens vejledning. Han kom nu også i forbindelse med de litterære kredse, hvis arbejder han tidlig havde følt sig tiltalt af, og hvis formående midtpunkt efter Frederik Sneedorffs død Ove Høegh-Guldberg var blevet. Det blev hans kæreste tanke engang selv at blive knyttet til akademiet i Sorø. "Selskabet for de skjønne Videnskaber" optog et par oder af ham i sine Forsøg (1774), og i begyndelsen af 1776 opførtes et syngespil af ham, Belsor i Hytten, der udmærkede sig ved sin lette dialog og sit rene sprog, men i øvrigt ingen lykke gjorde.

Ove blev gift med Christiane Beck, datter af Jens Michelsen Beck og Louise Sophia Hagen, den 9 Feb. 1781 i Gentofte kirke. (Christiane Beck blev født den 7 Apr. 1761 i København, døde den 30 Jun. 1834 i Frederiksberg og blev begravet i 1834 i Holmens Kirke København.)