Rasmus Madsen Black

  Notater:

Fra slægtsbogen for efterkommere efter Ingeborg Dorthea Salomonsdatter kan man læse følgende under Lavindsgårds historie:

år 1626 fremtræder slægtens stamfader: Rasmus Madsen Black som Ladefoged på Sanderumgård. (Se noter om slægten Black her nedenstående).

En datter, Maren er gift med mølleren i Davinde, Søren Andersen. En søn, Henrik er håndværker og bor i Langeskovhuse, sønnen Hans nævnes som Ladefoged på Sanderumgård i 1650 og 1653, og endelig en søn Anders figurerer som skomager i Odense.

Den 23 maj 1636 sender kongen et brev til Jørgen Brahe og Sten Bilde om at besigtige kongens gods, et skovhus i Tjørneskov og et skovhus i Lausgård, begge i Rønnige Sogn. Det er dog åbenbart kun jagtretten i Lavindsgå, at kongen holder for sin egen næse, thi ved år 1640 er Lavindsgård forlenet til Jytte Bild, Torpegård, med Landgilde og hoveri. Men forinden er der sket det, at Rasmus Madsen er død i spetember 1638. Broderen Tommis overtager fæstet, enken og to umyndige børn, og i det følgende år fører han proces med de umyndiges værge, Anders Black i Fraugde Kærby, kirkeværge i Fraugde, om kostpenge og "thou Kiør i Grees", som er sat til de umyndige børn. Men imidlertid er mølleren i Davinde død ca. 1638, og enken flytter hjem til Lavindsgård, hvor hun siden er gift med en Rasmus Hansen. Af første ægteskab er den datter Anna, gift med Laurits Pedersen i Måle, en datter Maren er gift med Rasmus Nielsen i Mellemmølle, sønnen Anders, der i mange år gør sig bemærket i Åsum Herreds tingbog med mange både frimodige og til dels skrappe indlæg mod øvrigheden, ender med at blive selvejerbonde i Ullerslev, og til sidst datteren Inger, der fører vor linje videre ved at gifte sig med ladefogeden på Sanderumgård, Peder Andersen, som i året 1649 stæder og fæster den anden gård, som olding Hinrich Nielsen fragår, efter at "Siuns Mend kort forinden har strandet frem på tinge og berettet, at gården er brøstfældig på lægter og spær och fattis foedstöcer under 12 fag uus, och at dend icke kand forfærdiges for under tiuge Slettedaller." Vi kan vist ikke tvivle om, at Peder Andersen har været en god ladefoged, når vi i tingbogen læser, at han den 23. april 1647 stævner gode mænd i Lavinde med opfordring om at give ham deres skudsmål, hvilket de med glæde afgiver med følgende erklæring: "at ald dend Tiid Hand er verit på Sanderumgaard hafuer hand moed dennem sig schicket och forhollet med goed och Christelig Omgængelse i alle Maader".

Et par noter om slægten Black!

Slægtens oprindelse er dunkel for os. En gammel våbenbog fra 1787 nævner to slægter af dette navn og beskriver tillige to sigillier, knyttet til navnet Black. Her skelner man imellem en formodet urdansk slægt, hvis våben ses her. Og meddeler forfatteren: "Det er uvist, om dette Vaaben tilhører Forræderen Black, som 1086 foraarsagede Knud den helliges Død, eller en nyere Peder Black, som nævnes af Huitfeld ved Aaret 1532, Fol. 1391, idit. In. Fol."

En anden holstensk familie nævnes i Siebmachers våbenbog, hvor også våbenet findes afbildet som her. I året 1504 nævner Dronnning Kristinas regnskabsbog en Mattis Black, der er svend hos Otto Porsfeldt og Erik Bille på Næsbyhoved Slot. I 1532 er der en Hans Mattsen Black, foged på St. Knuds Kloster. I 1555 dør en på sin tid højt anset humanist og digter, Niels Black. En broder til denne, Hans Black, kannik ved domskolen i Roskilde nævnes også som en betydelig humanist i 1543. I det 17de og det 18de århundrede træffer vi adskillige borgere i Odense af dette navn, og en række fæstebønder af slægten finder vi samtidigt i Fraugde og Marslev sogne.

Rasmus blev gift med Bodil.

Rasmus blev derefter gift med Karen Sørensdatter.