pil pil pil pil
Diderich Christian Feldthusen
(1783-1837)
Johanne Clausen
(1785-1812)
Claus Hendrich Clausen
(1768-)
Mette Pedersdatter
(1777-1849)
Christian Dideriksen Feldthusen
(1806-1869)
Marie Petronelle Clausdatter Møller
(1804-1848)
Johannes Feldthusen
(1836-1917)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Anne Nielsdatter

Johannes Feldthusen

  • Født: 13 Jan. 1836, Bjerreby Taasinge
  • Ægteskab (1): Anne Nielsdatter den 22 Mar. 1861 i Oure Kirke
  • Død: 21 Feb. 1917, Høve Sjælland i en alder af 81 år
  • Begravet: 27 Feb. 1917, Høve Frimenighedskirke
Billede

punkttegn  Notater:

Johannes Feldthusen blev udnævnt til Dannebrogsmand den 20. marts 1911, og i den anledning skrev han følgende levnedstegning

I anledning af Hans Majestæt Kongens allernådigste ønske med min udnævnelse til Ridder, skal jeg tillade mig at indsende til Ordenshistoriografen en kort levnedstegning af min livsførelse.

Jeg blev født i Staus Mølle på Tåsinge den 13. januar 1836. Jeg havde indtil min konfirmation kun nydt almindelig undervisning i en sogneskole. Dog var der efter den tids forhold en ret dygtig lærer, og han gav mig nogen privat undervisning udenfor skoletiden. Efter min konfirmation var jeg hjemme i to år. Så rejste jeg til Fyn hos en proprietær Landkilde for at lære landvæsen. Jeg var der i to somre, og i de to vintre var jeg på højskole hos højskoleforstander Kold. Den første vinter var i Ryslinge, og den anden vinter i Dalby på Hindsholm. Derefter overtog jeg forpagtningen af Oure Præstegård på Fyn indtil mit 25. år, da jeg giftede mig med min nuværende hustru, Anne Nielsen, en datter af forhenværende landstingsmand N. Hansen af Oure, hvis fader igen var gårdejer Hans Christensen af Vejstrup, stænderdeputeret i Roskilde Stænderforsamling og medlem af den grundlovgivende rigsforsamling.

I 1865 købte jeg min nuværende fjerdingsgård her i Høve. Året derefter valgtes jeg ind Høve-Flakkebjerg Sogneråd. Tre år senere valgtes jeg til dets formand, og vedblev at være det i de næste 9 år. I 1880 valgtes jeg til medlem af Sorø Amtsråd, som jeg har været medlem af uafbrudt i 30 år, indtil den 1. maj 1910, da jeg efter eget ønske fratrådte. I nævnte tidsrum har jeg i mange år været landvæsenkommisær og siden skatteloven udkom medlem af Overskatterådet for Sorø Amt. Disse poster fratrådte jeg samtidigt med, at jeg gik ud af Amtsrådet. Jeg har i mange år siddet i bestyrelsen for Slagelse Andelsslagteri . Den 25. april 1876 valgtes jeg for første gang til medlem af Rigsdagens Folketing mod daværende konseilspræsident grev Holstein af Holsteinborg. I 1879 sejrede over grev Holstein og vandt kredsen ligeså ved valget den 24. maj 1881. To måneder senere vandt jeg igen fra grev Holstein, atter holdt jeg kredsen i 1884, men tabte den igen i 1887 til greven. Jeg har så ikke længere stilet op i Kredsen. Derefter repræsenterede jeg i en valgperiode Fakse Kredsen. Jeg havde så ikke senere haft sæde i Rigsdagen.

Da den ulykkelige katastrofe i 1908 med Alberti og Den Sjællandske Bondestands Sparekasse indtraf, var jeg stærkt medvirkende for at undgå en likvidation af Sparekassen, og jeg forsøgte at få den genrejst for at mildne så meget af ulykkens følger som muligt. Sparekassen blev genrejst, og tilliden til den er væsentlig vendt tilbage. Jeg blev valgt ind i tilsynsrådet, og af dette valgt til Sparkassens formand, hvilket tillidshverv jeg endnu beklæder.

Høve, den 6. april 1911 Ærbødigst
Johannes Feldthusen
Gårdejer i Høve pr. Dalmose
Børnene fra Højstrup Gård fortalte:

Anne Nielsen var den ældste datter på Langesminde og hun var så god en lærling under moderens vejledning, at hun blev denne meget lig og da livet formede sig, så de begge måtte styre gården, fordi mændene var meget fraværende, træder ligheden også der frem.
Hendes mand, Johannes Feldthusen, var to vintre på Kolds Højskole, og han hørte jævnlig Birkedal i Ryslinge.
I vinteren 1854 havde Johannes Feldthusen's morbroder forpagtet Oure Præstegårdsjord og her blev den 18-årige Johannes Feldthusen driftsleder og medinteressent indtil foråret 1861, da Johannes Feldthusen selv blev forpagteren.
De to holdt bryllup den 22. marts 1861, og de begyndte i den meget lille forpagterbolig, hvor de boede i 4 år.
De købte gården i Høve ved Skelskør i foråret 1865 og overtog den 1. august samme år. Her var meget at bringe i lave, før det blev den veldrevne gård, vi kender, men de to ville og kunne tage fat, og frugterne kom i deres kurv.
Sønnen Niels Christian blev som lille syg og mistede derved sit syn. Derved øgedes Anne Feldthusen's arbejde, da et blindt barn trænger til megen pleje, opsyn og kærlighed.
Sønnen Herluf Johannes blev født i 1882, men også her blev moderens gerning stor, da han var døvstum, og hertil kom, at Johannes Feldthusen var meget borte fra hjemmet. Han var således midt i et valgmøde, da Niels Christian blev syg og døde i 1884.
Johannes Feldthusen kom i sognerådet i 1866, og han var i en periode formand. I 1872 kom han politisk i forgrunden, og han blev valgt den 25. april 1876 og flere gange senere. Det var så hård en kamptid, at historien bærer vidner derom langt frem over.
Johannes Feldthusen blev valgt ind i Sorø Amtsråd i 1880, og da den hårde politiske strid også nåede herind, hvor Johannes Feldthusen var bøndernes fører, gik det så vidt, at han under en skolesags behandling nægtede at udføre en ordre og blev hensat i Rude Arrest. Det kan tilføjes, at Scavenius, Basnæs, der var Højres fører, engang sagde: "Vi har Magten og skal nok vide at bruge den."
Feldthusen var ikke egentlig veltalende, men han gik så helt op i kampen for den lige ret for jorddrot og arbejder, for rig og fattig, så jo hårdere modstand des varmere stred han, og hans ord blev varme af hans overbevisnings ild.
Han var medlem af Sorø Amtsråd indtil 1910, da han sagde stop.
Da Alberti sveg alles tillid i 1908, blev Feldthusen atter ramt hårdt som en af de sjællandske bønder, der var støtte for Bondestandens Sparekassen. Men han var en af de første og ivrigste for at bringe oprejsning efter ulykken. Han deltog som ordfører i møder over hele øen, skrev i bladene og forhandlede med Regeringen, særlig dens leder Klaus Berntsen, og alle steder var det med et forbløffende "gå på mod", og næppe nogen kaptajn har været gladere, når skibet er reddet, end Feldthusen var, da Sparekassen blev reddet.
Det var derfor naturligt, at han blev dens første formand og var det, til han nægtede fortsættelse i 1915, og den 8. juni samme år blev han fejret ved en Fest i Studenterforeningens Festsal lige efter generalforsamlingen i Sparekassen. Her blev Johannes Feldthusen hyldet i taler og sang, for nu kunne alle se, han havde ret i sin tro på Sparekassen. Og tiden siden har vist, at grunden var så god, så Sparekassen nu er blandt landets største og et levende minde over hans virke.
Anne og Johannes Feldthusen holdt deres guldbryllup den 22. marts 1911 under jævne, men store forhold. Amtmanden kom med Ridderkorset, Ole Hansen, Bringstrup, med bøndernes tak for trofast arbejde i kampens tid, og jævne folks ord og sang lød, så Feldthusen syntes, det var en skøn dag, og han sluttede sin takketale med at sige: "Dernæst må det være mig tilladt at holde tale for min hustru, for det vil jeg betro eder alle, at har vi end haft megen modgang og svig tilsammen, ikke mindst med vor ældste søn, der et år gammel fik hjernebetændelse, og da han så blev rask og skulle slå sine øjne op, var han blind. Han levede, til han blev 20 år, og var os til grumme stor velsignelse, men ingen aner, hvad min Kone gik igennem i disse år. Tit var hun ene hjemme mange dage ad gangen, og også senere kom der kamp og modgang. Men jeg siger hende tak for trofast støtte under det alt sammen. Og når jeg færdedes så meget derude, var fristelsen for mig til at blive en forfinet bondemand, men hun skal have tak for jævnheden i hjemmet, den hjalp mig til at overvinde fristelsen derudefra. Hvem råder her i dette Hus? Der har vel været grund til trætte, men vi har aldrig fundet rede derpå, da vi hver især hævder, den anden råder."

http://www.engbaek.com/familien/hojstrup/frihed.pdf

Billede

punkttegn  Om Johannes

• Dåb, 13 Mar. 1836, Bjerreby kirke.


Billede

Johannes blev gift med Anne Nielsdatter, datter af Niels Hansen og Maren Hansdatter, den 22 Mar. 1861 i Oure Kirke. (Anne Nielsdatter blev født den 15 Apr. 1842 i Oure præstegård og døde den 11 Maj 1920.)




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 14 Dec. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af emabrink@gmail.com