Jacob Helms

  Notater:

Jacob Helms (14. marts 1824 - 10. oktober 1906) var en dansk kunstarkæolog, bror til Johannes Helms.
Helms, søn af sognepræst Søren Bagge Helms (død 1857) og Nicoline Marie født Zeuthen, blev født i Sørbymagle, student fra Frederiksborg 1842, teologisk kandidat 1848. Allerede tidlig røbede Helms stor interesse for middelalderens kirkelige bygningskunst, en interesse, der særlig fandt næring, da han i 1850 blev ansat som adjunkt i Ribe, hvis domkirke som bekendt står i første række blandt vore kirkebygninger fra den romanske periode.
Under sin næsten 20-årige lærervirksomhed på nævnte sted foretog Helms med offentlig understøttelse rejser så vel her i landet som i Tyskland for at studere den ældre middelalders kirkelige bygningskunst, og en del af udbyttet fra undersøgelserne her hjemme nedlagdes dels i Ny kirkehistoriske Samlinger, dels i J.P. Traps topografi af Slesvig, til hvilken han i 1864 meddelte et betydeligt antal kirkebeskrivelser.
I 1869 blev Helms kaldet til sognepræst for Janderup-Billum i Ribe Stift, og året efter udkom hans hovedværk, resultatet af mange års studier: Ribe Domkirke. Et værdifuldt indlæg i sagen om Roskilde Domkirkes alder og stil i forbindelse med en skarp kritik af dr. theol. Wilhelm Rothes uheldige angreb paa da afdøde Niels Laurits Høyens afhandlinger om dette spørgsmaal offentliggjorde Helms i 1871 som et særligt lille skrift.
Som anerkendelse af Helms' litterære virksomhed blev han i 1873 optaget som medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I dette og det påfølgende år, i hvilket sidste Helms forflyttedes til Skjellerup-Ellinge på Fyn, undersøgte han for direktionen for de antikvariske mindesmærkers bevaring bl.a. samtlige kirker i Ribe Amt. Som Helms senere arbejde står indledningen til værket over Rødding Herreds kirker: Om Nørrejyllands Granitkirker (1884), Ribe Domkirke : i Anledning af Kirkens Hovedistandsættelse 1882-1904 (1904, i samarbejde med H.C. Amberg) og særligt Danske Tufstens-Kirker (2 bind, 1894).
Kultusministeriet søgte gentagende gange Helms bistand ved spørgsmål vedrørende restaurationer af vore kirkelige monumenter, således i 1882, da han blev medlem af en kommission til at gøre forslag om Ribe Domkirkes restauration.
Helms arbejder som helhed taget hører til det værdifuldeste, den danske litteratur ejede i hans levetid på dette område.
I 1851 ægtede H. Anna Cathrine Sophie Bang (død 1855) og 1856 hendes søster Ida Marie Sophie, døtre af konseilspræsident Peter Georg Bang.
Han døde i Skjellerup.
[redigér]Kilder

F.E. Hundrup, Stamtavle over Oluf Bangs Efterkommere.
Sofus Elvius, Danmarks Præstehistorie 1869-84, s. 451.

Jacob blev gift med Anna Cathrine Sophie de Bang, datter af Peter Georg Bang og Marie Caroline Fribert, i 1851. (Anna Cathrine Sophie de Bang blev født den 7 Mar. 1825 i Vor frue sogn København og døde den 8 Aug. 1855 i Ribe.)

Jacob blev derefter gift med Ida Marie Sophie Bang, datter af Peter Georg Bang og Marie Caroline Fribert, i 1856.